Pak den bedste toilettaske
En, der indeholder:
Beroligende mist. Vi er langt fra færdige med at tale om beroligende mælkesyrebakterier til huden (bare spørg hudlæge Christian Grønhøj, som brugte hele sidste sommer på at folde emnet ud – noget, vi vender tilbage til). Med sydkoreanske Manyo Factory her får du roen fra mælkesyrebakterierne sammen med fugtforstærkende ingredienser på fin forstøvet vis. Så det er nemt at supplere i løbet af dagen.
God fugtmætning. Der er en grund til, at Rudolph Cares serum fik ordene her med i rygsækken (og jo, toilettasken er også deres værk).
Fugt, farve og faktor i ét. ’Hvad har du gjort ved din hud?’, bliver jeg altid spurgt, når jeg slutter af med den her. Måske fordi den også efterlader en anelse glød uden at overdosere. Faktisk har den for mig overhalet VitaZing.
Deodorant mod våde vikar-arme kommer fra Aesop, hvis klassiske spray endelig har fået selskab af en mere rejsevenlig roll-on, der er hurtigttørrende og med lugthæmmende zink. Og så er der måden, hvorpå Aesop mestrer æteriske olier (her træagtig, men frisk), så man ikke har lyst til at dufte af andet.
God multisalve fra Glossier, som jeg vil anbefale dig at få fat i, hvis du er i USA, Canada eller England. Hvad der til gengæld er nemmere at gribe, er Caudalies underspillede – let farvede – læbesmøre, der også fungerer perfekt som cremerouge.
Mini-spray med en af mine favoritdufte: Nemlig Nomenclatures adr_ett, som er en skarpskåren, moderne muskduft. Den er underligt nok både vedholdende og vægtløs med pink peber, iris og tonkabønner, så den lander godt duftende i krydsfeltet mellem metal og frugt. Har fundet den hos Anabé Parfumes & Apothecary, som er landets nye mødested for parfumenørder.
PS: Måske en arbejdsskade, men jeg har altid nye engangs-masker med i toilettasken – dels for at teste og dels for den afslappende virkning en maske kan have, hvis man ellers husker at smække benene op. Den lille flaske fra Bobbi Brown er et fugtserum pakket med beroligende alger, som jeg tager med til natten på weekendture eller korte ferier, hvis huden har brug for en pause.
Du har selvfølgelig set, hvad jeg glemte at få med på billedet?
Marie-Louise Jønsson
Hvilken concealer kunne du finde på at blande med GinZing cremen
Anette Kristine Poulsen
Lige et par svar på konkrete spørgsmål (OG 1000 tak for ALLE kommentarer – det jeg mangler er jo RENS til om aftenen ;o) :
@ Karoline, jeg kan sagtens finde på at blande lidt. Fx lidt dagcreme i eller en knivspids concealer.
@ Marlene H, synes den er rigtig fin. I forhold til mist, husker du måske argumentationen med at lave sit eget mini-reservoir?
@ NJ – der er masser af god fugtmætning i (hyaluron og glycerin) + glattende peptider og barriegod letchitin.
@ Sanna – jeg vil prioritere BHA fra Danish Skincare (til at betale) og så kombinere med din Booster 3. Så har du den fineste nat treat – faktisk på tvært af alle hudtyper. Gå langsomt frem.
@ Kirsten G – der er forskel i SPF (GinZing er højere), og så synes jeg gløden er bedre i GinZing. Men vi taler marginaler.
@ Stine C – fantastisk at have fundet en vindercocktail. Jeg vil holde fast i din niacinmid og så kombinere med et godt fugtserum, som jo findes i mange mange varianter. Hold øje med især hyaluron og/eller glycerin, og afhængig af din hudtype kan du vælge med eller uden fedtstoffer i. Der er en anelse fedtstof i Rudolph Cares.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Kia, det har jeg nu. Tak for reminder. Stor hilsen Anette
Kia Wilkenloh
Hej Anette 🙂
Har du set spørgsmål tilbage på indlægget om de syv spørgsmål?
Rigtig god påske 🙂
Mvh. Kia
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for alle gode ord, kommentarer og spørgsmål. Jeg vender tilbage onsdag morgen inden kl. 8 med svar. Tak for tålmodigheden. KH Anette
Stine Clemmensen
Kære Anette.
Jeg skal en tur til Dubai om en måneds tid og er på udkig efter den bedste serum undertrøje, inden min ansigtscreme/solcreme – ville dette serum fra Rudolph Care være godt til det formål ? Sidst jeg var der, var IS Clinical Pro-heal serum advancet med i tasken sammen med Niacinamide fra The Ordinay og jeg kom hjem uden en eneste pigment plet (spf, solbriller og hat blev også brugt). ISClinical er i den dyre ende, måske der findes et lige så godt alternativ….i den lidt billigere ende ?
Karoline
@Ann Marie
TAK! Hvor er det sødt af dig at dele! 🙂 God dag! Kh
Eva
Eyelineren – glemte du
Pernille S
Så enig! GinZing er formidabel.
Husk vaskekluden 😉
Karoline L
Jeg elsker cremen fra Origins – mit problem er at den på magisk vis er lidt for mørk, så jeg skal bruge ekstra tid på blending – men den er så fin på huden!
//K
Kirsten gehlert
Hej Anette
Kan du forklare forskellen mellem de to tryllecremer GinZing og VitaZing og om den ene er bedre end den anden, til hud med tendens til acne?
PFT
Pia Gundel
Du mangler da deodoranten
Birthe Rasmussen
Sovebrillerne. Dem kan jeg nemlig ikke undvære.
Charlotte Riis
Du mangler da rens og natcreme – måske øjencreme, men igen, øjencremen tror du jo ikke rigtigt på.
Neglelak, mascara og eyeliner og måske øjemvippeserum?
🙂
Kristina
Du mangler måske egf til natten? Eller en creme uden spf til ovenpå serum?
Vil vildt gerne prøve den der manyo-mist!
Ann Marie
@Karoline
Hej Karoline – Jeg har den creme fra Origins. Den er rigtig god – lige når man ser den, tænker man ikke at den kan gøre noget for ansigtet – men lad den sidde lidt og så er det ligesom om den udvikler sig 🙂 Den giver en fin “glød” og gør huden lidt pænere. Du vil sagtens kunne se dine fregner igennem. Jeg prøvede den i min lokale Matas, hvor hun var meget generøs med prøven. Den er super! Den fedter ikke, selvom der er ret meget faktor i. +++++ fra mig – Hilsen Ann Marie
Anne H
Tandbørste?
..Solcreme? ..Mini EGF serum?
🙂
Rikke Jørgensen
Jeg tror du mangler renecremen eller vaskekluden! Tak for en god blog! Mvh Rikke
Maria
Mangler du vaskekluden? 🙂
Sidsel
Jeg har jo i laaang tid sværget til Rønsbøls mist, efter god anbefaling fra dig i sin tid, men hmm, jeg har da vist en prøve liggende på den der Manyo Factory – er den mon bedre? Eller, hvad er pros and cons ved de to i forhold til hinanden?
Og ja….så er det jo forhåbentligt snart forår, og en god tid til den GinZing 🙂 Blander du den med anden dagcreme, eller bruger den “ren”?
God påske forresten 🙂
Sanna
Hej Annette,
Det var lige det sidste spark jeg manglede til at købe origins cremen – tak! Den tror jeg at jeg bliver glad for.
Kan du være sød at hjælpe mig med noget til natten? Jeg har læst bog og blog igennem og ledt og ledt, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har styr på rens, bruger en fugtmist, truth serum fra Ole H, og lejlighedsvis en BHA. Jeg har forsøgt mig med AHA fra Ole Henriksen også, men jeg har ikke fundet den balance, der passer til min hud endnu. Jeg vil rigtig, rigtig gerne prøve vitamin A. Men jeg har haft en dårlig oplevelse med en fra the ordinary (dengang der kun var to styrker), og er lidt nervøs for at begå mig ud i det univers igen. Derudover er jeg på SU, så pengene er helt klar en faktor.
Jeg har indsnævret mulighederne til: BP super 3 booster, Environ AVST 1, og hybenkerneolien fra PAI. Men er sidstnævnte for mild? Du nævner flere gange at den har vitamin A og er en god fedt kilde, men måske har den for få mængder vitamin A til at gøre en stor forskel? Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg kommer videre herfra, har du et forslag? Jeg er ret nervøs for at smide penge efter et produkt der er for krads. Tusind tak for din råd og vejledning som altid
Kiss Jacob
mangler du deodoranten ?
NJ
Kære Anette.
Jeg håber du kan hjælpe mig. Jeg bruger flittigt Estee lauders Night repair serum hver aften. JEG ELSKER DEN! Men jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg elsker den så meget andet end det jeg kan mærke på huden. Kan du fortælle mig hvilke gode ingredienser der er i lige præcis den serum? Så kan det være at jeg kan forstå hvorfor jeg elsker den lidt bedre.
Marlene H
Hej Anette.
Du skriver ofte om mist.
Jeg kan høre, at der rundt omkring er lidt delte meninger om nødvendigheden af at bruge en mist.
Jeg har gennem et stykke tid brugt mist fra Sard, den “røde” mist. Sard er generelt godt til min sarte hud (har rosacea).
Hvad mener du om Sards mist?
På forhånd tak for svaret og god påske 🙂
Venlig hilsen
Marlene H
Line L.
Jeg er glad for vitazing tryllecremen, bliver afhængig af den. Men synes at creme fra Origins har det med at snuldre hvis der serum eller anden creme under.
Toilettasken har jeg lige bestilt….kan ikke stå for den Rudolph farve. God påske
Karoline
Hej A,
Bruger du så kun Origins dagcremen på huden eller supplerer du med foundation eller andet? Jeg bruger selv bare en BB creme (udover min fugtighedscreme), da jeg ikke er tosset med det sminkede look og stadig gerne vil beholde mine fregner 🙂 Men kan godt bruge lidt inspiration til nyt at putte på huden! Måske jeg skal prøve Origins!
God mandag 🙂