Slap dog af med de æteriske olier
Jeg bliver så træt af klapjagten på æteriske olier. Træt, fordi ekspertudsagn altid rives ud af en sammenhæng. Tag nu weekenden hvor en vis kaffeshampoo blev dømt død af en tabloidavis. Det var, hvad det var. Men så finder journalisten ud af, at der sørme også er parfumestofferne linalool og limonene i shampooen – og straks hidkalder man en toksikolog, som selvfølgelig siger fy-for-den-og-parfume-hører-ikke-hjemme-i-en-shampoo. Nej. Måske ikke. Men det gør olierne måske, og naturloven er nu engang sådan, at bruger man æteriske olier, så vil de altid trække spor af eksempelvis linalool og limonene i sig. På samme måde som du ikke kan købe en citron uden limonene. Men mig bekendt optræder citroner (endnu) ikke på EU’s liste over deklarationspligtige beauty-banditter. Eller formuleret som min dygtige blogkollega på et tidspunkt skrev: ’Vi sætter jo heller ikke birketræets formeringsbestræbelser på en fyliste, fordi nogen ikke tåler pollen’.
Jeg har tidligere skældt ud her og her. Brugt med omhu kan æteriske olier være noget af det mest afstressende og hudterapeutiske, du kan tænke dig. Og de fleste ved jo, hvis de er sarte i forhold til eksempelvis citrussager – og så holder man sig væk.
SNUP DAGENS KALENDERGAVE FRA BLOGGERSXMASTREAT: I dag foregår det i universet hos skarpe og labre Laura, og jeg ved, dagens gave er ekstra lun.
ORIGINS-VINDERNE BLEV: Louise Sommer Jacobsen, Nanna Jalling, Helle Sandby, Kira Bjørnestad, Mette Stenberg, Dottekvot og Anette J. Hvis I skriver en julemail til Origins’ Gitte Trier på gtrier@dk.estee.com, så sender hun gevinsten. Stort tillykke til de heldige.
Susan
Godt brølt, løvinde! 😉 Hysteriet kan nå uanede højder når tingene tages ud af kontekst… For lidt og for meget fordærver alting – hvem kunne da overhovedet forestille sig en verden uden dufte??? Personligt kan jeg ikke – og selvom vi så fjerner samtlige duftstoffer er ingen grav hellig velforvaret – potentielt kan man blive allergisk overfor ALT – endda vist selv vand!
Husk i øvrigt nu i denne juletid at kanel er en total dræber – især hvis man spiser 1 kg om ugen – så hold dig langt væk fra det 😉 (Ingen jul uden duften af kanel, vel???…)
Astrid Jes
Det er rigtig rart endelig at høre en fornuftig kvinde, der ikke siger fy til æteriske olier, bare fordi at det i overforbrug kan gøre skade.
Helle S
Dejligt indlæg Anette!
Anette Kristine Poulsen
@Dorthe – Han ka’ nogle tricks, ham Ole.
Stor hilsen Anette
Dorthe
God pointe! Jeg bruger selv æteriske olier, bl.a. eucalyptus til et varmt kompres, når jeg trænger til at blive “frisket op” og har et par udbrud under opsejlning. Dette tip har den kære Ole belært mig for en del år siden. 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Susanne Petersen – Mange tak!
@ Anette – Vær opmærksom på, at der er stor forskel på olier og så æteriske olier, men ja – we need them.
@ Marianne – Mange tak – åh, jeg kunne ellers spise en XL-burger lige nu.
@ Kirsten V & Julie & Dorte D – Dejligt I læser med!
@ Maike – Her er du nødt til at prøve dig frem, for at få en idé om du reagerer. Når du skriver sart hud – er det så tør/rødmende eller? Prøv lige at ta’ testen på skintypesolutions.com
@ Stella K – Som nævnt i min bog, så deler eksfoliering vandene. Også blandt eksperter. E-vitamin er ikke eksfolierende, men det er nok A-vit på recept, du mener. Og her har du helt ret. Den eksfolierer, men den giver mere end den tager, forstået på den både at kollagenopbygningen er større end eksfolieringsgraden (jf. hudlæge Jørgen Esmann).
@ Pernille S – Fabelagtig opskrift. Tak.
@ Amalie – Inden du springer ud i køb, så prøv testen på skintypesolution.com
Stor hilsen Anette
amalie
Hej Anette 🙂
Det undrer mig, at jeg slet ikke kan finde produkter (ansigtsrens og cremer) uden olier eller alkohol til min lidt urene hud. Kender du til noget?
Pernille Sparsø
Tak for et interessant indlæg Anette, og alle I læseres kommentarer!
Måske ikke comme il faut, men denne spareudgave af en hjemmemixet body lotion fungerer rigtig godt for min vintertørre kropshud, når jeg nogle dage bader flere gange om dagen efter sportsudøvelse:
Matas Body Lotion (den stribede, uden parfume), tilsat 1/3 mandelolie og 10 dråber æterisk olie; lavendel eller citrus.
Bedste hilsen Pernille
Dorte Daugaard
Tak fordi du deler ud af din hudklogskabsviden!
Stella K
Al den snak om exfoliering, pros and cons! Der skrives i øjeblikket en del om Dr. Harold Lancer, USA dermatolog, som er ophavsmand til the Lancer effect med smuk, translucent hud som resultat. Han går ind for exfoliering som et hudforyngende must.Og hvad med e-vitamin (på recept), det er da også exfolierende om noget. Mange hilsner fra en ivrig læser.
Maike
Hej Anette, meget interessant og jeg er helt enig i at man jo ikke ligefrem skal bade i æteriske olier og så er der nok et meget lille risiko for allergier. Hvad er din holdning i forhold til æteriske olier som irritationskilde for huden? Jeg har sart hud og kan ikke helt finde ud af om jeg skal holde mig helt fra dem eller ej. Jeg ved nemlig sådan set ikke om min hud er sart overfor citrussager specielt. Mange hilsner og tak for en supergod blog!
Julia
Jeg er SÅ enig. Det bliver hurtigt fladt og halvdumt – tak fordi du vender problematikke her. KH J
Kirsten V
Great Anette! Jeg er MEGET enig i dine holdninger. 🙂
Marianne
Åh Anette.
Jeg elsker dine helt-nede-på-jorden- betragtninger.
Selvfølgelig er der nogle, der ikke kan tåle dem (de æteriske olier), meeeen de fleste kan jo.
Der er mange ting er er meeeeget farligere.
Nævner i flæng whisky, cigaretter, burgere XL, store mængder sol taget på meget kort tid og fortsæt selv listen….
Bliv ved at lære os om real life gør os klogere.
PS det kan også være farligt at gå over gaden!!!!
Marianne
Anette
Der er ingen tvivl om at huden har brug for olier både indvendig og udvendig.
suanne petersen
Hurra Anette!!! Du har nogle herlige kommentarer der sætter tingene i perspektiv. Godt gået og bliv endelig ved 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Sissel – Lavendel er ren sovemedicin for mig.
@ Eva S – Ja, det bliver hurtigt en slagmark af syndige ingredienser. Men ligningen er jo heller ikke let, for de fleste vil både have forbedring + ro på huden, så det kræver navigation.
Stor hilsen Anette
Sissel
Enig – og om vinteren er jeg ret glad for en ansigtsmaske om aftenen, som jeg fjerner med et bad med lavendelolie. Skønt…også selvom det er æterisk olie 😉
Eva S.
Tak for denne indlæg, man bliver helt tosset af alt der bliver skrevet i aviser og på nettet, og alle de apps der findes til at scanne sine produkter med… Jeg har prøvet en af dem, med resultatet at ALT på min hylde var carcinogen (altså også Nilens Jord) og fandt så ud af, at det jo var sponsoreret af en amerikansk naturplejemiddel producent… Tilfælde? Jeg prøver altid at undgå alt for meget kemi, men lidt er der jo nok i, når det skal virke mod rynker etc, og man kan godt finde produkter som indeholder kun minimalt skadelige ting – fordi det er jo ikke så meget et problem så længe man bruger sine ting fornuftigt. Hvis man kaster sig i store mængder af æteriske olier, ja, så kan man sikker godt fremprovokere allergier, men man behøver altså ikke at helt undgå dem og fordømme dem.