Brug op af dine hudpleje-slatter ved at stille dem frem i lyset, så de ses. Du kan også forære dem væk eller bruge dem på multitaskende vis.

Sådan bruger du bedst hudpleje-slatter

Vi bruger ikke de produkter, der står bagest i skabet. De ender ofte som hudpleje-slatter. Dels kan vi ikke se dem. Dels glemmer vi måske med tiden, hvad de kan. Det eneste, vi ikke glemmer, er, at de har været for dyre til bare at skille sig af med dem.

Så lad være med det. Smid ikke ud, men lav en synlig slatbakke, hvor du stiller halvtomme krukker og tuber. Det har Beautyspace-læser Sarah gjort. Hun fortæller:

”Jeg har den til at få brugt ting op. Jeg er slem til, når jeg får noget nyt, at synes, det er meget meget mere interessant. Så jeg stiller de ting frem, der skal bruges op – eller som jeg gerne vil huske. F.eks. masker. Lige nu har jeg f.eks. en federe creme, som jeg normalt bruger i ansigtet i de kolde måneder. Den trænger til at blive brugt op, så i stedet bruger jeg den på brystet. For står den fremme, bliver den brugt. Endelig har slatbakken en købeafskrækkende effekt på mig: se nu først, hvad du har.”

Lad os dele vores bedste erfaringer i kommentarsporet herunder, når det gælder hudpleje-slatter. Hvordan får du brugt op? Selv gør jeg fire ting:

  • Jeg forærer slatter væk.
  • Jeg praktiserer åbningsreglen: Tager ikke hul på for eksempel et nyt C-vitaminserum, før det nuværende er brugt op.
  • Jeg er vild med at bruge slatter, der egentlig var til ansigtet, på kroppen. Især arme og bryst nyder jo godt af en ekstra indsats.
  • Jeg kaster om mig med tilbud om hjemmebehandlinger/massager til familiemedlemmer. Interessen er dog svært varierende.

Hvad gør du?

MEST LÆSTE ARTIKLER I AUGUST INDTIL VIDERE:

15/08/2024
Produktafhængig, anyone?
De eneste to produkter, hudlægen lader dig stå tilbage med
21/08/2024
Få mest ud af strygejernsvitaminet A
Skru op eller ned for A-vitamin med sandwich-metoden

Kommentarer

  • Susanne Nørregaard

    Når jeg skal på ferie / weekendtur, så pakkes slatterne i toilettasken, og bruges der. Som regel får jeg det brugt op, da jeg har tilpasset hvad der skal med. Så slæber stort set aldrig ‘slatter’ med hjem igen:-)

    21/08/2024
  • Lene Kusk

    Jeg har altid et lager af nye produkter men jeg bruger altid slatter inden jeg tager hul på en ny tube/flaske og jeg klipper også tuber og flasker op for at det hele med.

    20/08/2024
  • Tina

    God ide med sjat bakke! Jeg har også altid klippet tuberne op, så det i bunden bliver brugt. Fin ide at bruge det på ben, bryst osv

    20/08/2024
  • Vibeke Storch

    Kære jer på Brug hvad I har. Klip tuben op. På cremer. Og også på madvarer. Rigtig god dag. Mvh Vibeke

    20/08/2024
  • Christina kragh

    Jeg forære makeup væk og der er ofte poser fyldt fordi jeg elsker at prøve nyt . Mine creme slatter ryger over i min mands skuffe 😁 ellers bruger jeg dem på hænderne.

    20/08/2024
  • Maria

    Jeg er vild med ideen om slat bakken. Men noget andet jeg har haft svært ved et overblikket over det der ligger i “creme skuffen” som købes når der er tilbud. Har for nylig lavet en opgaveliste med forskellige emner serum, olie, nat creme og sol creme m.m. så jeg ved hvad jeg har liggende og sletter efter hånden som jeg tager i brug og tilføjer på når jeg køber nyt… Måske andre har bedre overblik?

    20/08/2024
  • Jette B

    Jeg har tømt min toilettaske for cremer, der skulle have været med til Spanien. Rejsen er udsat til næste år, derfor skal sjatter bruges nu. De er i badeværelset og bruges inden, jeg køber nyt. Desuden klipper jeg tuber og beholdere op, så alt bliver brugt.

    20/08/2024
  • Bente

    … bruger det på arme, bryst og ben. Fik dog fir nyligt blandet mig en olieeleksir der blev rigeligt klistret … fordi jeg hældte sera i olieflasken.

    20/08/2024
  • Charlotte

    Som dig praktiserer jeg også åbnings reglen
    Mit bryst arme og ben som også har været udsat for en grum sol historik får del i de Gode sager.
    Aldrig går noget til spilde
    Fra jeg var helt ung har jeg klippet mine cremetuber op, Når man som jeg bruger 1 l krops creme om måneden pga psoriasis er der ikke noget man smider ud.
    Har dog nogle syrer som jeg ikke får brugt pt da Jeg bruger din lækre Ansigtsgløden
    Tænker at prøve på benene og arme og se hvordan det går..

    20/08/2024
  • Sanne

    Et anderledes og godgørende tip, er at sortere og samle det i en pose og forære det til Reden i København. Der findes sikkert lignende andre steder i landet. Min mor, søster og jeg ryddede op i makeup-samlingen, for det er svært at bruge farver op, som ikke klæder en, og de blev lykkelige. Er aldrig blevet takket så varmt og hjerteligt.

    Ellers bruger jeg også på kroppen, især på de tørre skinneben, og stiller frem i kronologisk orden, så der ikke er noget der bliver for gammelt. Og det jeg prøver allermest på, er at lade være med at blive fristet, når jeg godt ved at jeg har rigeligt derhjemme. Det eneste jeg køber ind af når det er på tilbud er dag- og natcreme, det bliver jo brugt hver dag. Men det er et godt fokus, for tror der er mange, som har alt for mange rester og dermed spildte penge.

    Rigtig go dag, smukke. ♥

    20/08/2024
  • Meta

    Laver ‘goodie bag’ til min mor

    20/08/2024
  • Pia Lundorf

    Hej Anette.
    Godt at få bragt slatterne på banen. Jeg er meget opmærksom på at få brugt mine slatter. Jeg bruger gerne mine på ekstra god behandling på brystet, arme og skinneben.
    Jeg nænner ikke at smide ud og skal man heller ikke.

    Mvh
    Pia

    20/08/2024

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.