Sarah overvejer bøfsandwich-metoden

Et spørgsmål fra Beautyspace-læser Sarah, som meget sjovt også skriver, at hendes ærinde muligvis bærer præg af et fyldt badeværelsesskab:

“Kunne man egentligt bruge hudpleje tre gange om dagen? Jeg renser tit hud, når jeg kommer hjem. Makeup af. Og bruger aftensættet. Men kunne jeg f.eks. bruge en maske eller noget fugtende eller Bioeffect der, og så rense igen (mildt!) kl. 22 og bruge min aftenrutine?”

Det er et virkelig godt og relevant spørgsmål. Især fordi:

  1. Der måske er mere, du gerne vil påvirke din hud med, end døgnet har timer til?
  2. Du er måske bevidst om, at det ikke altid er verdens mest hudkærlige idé at tage en SPF på om morgenen kl. 7.00 og først tage den af kl. 22?
  3. Det er ualmindelig rart at slippe ud af makeup og rense dagen af, når du kommer hjem. Lidt som at hoppe i blødt hjemmetøj?

Mit svar vil være:

  1. Det forstår jeg godt. Jeg er selv stor fan af at rense huden sidst på eftermiddagen, hvor jeg er glad for at bruge Bioeffect. Helst serummet, alternativt fattigmandsudgaven, som vitterlig føles mættende på huden. Jeg gør derefter intet andet end at smøre A-vitamin på kl. 22. Nogle vil have bruge for mere fugt og/eller forsegling efter Bioeffect – se også punkt 3. Og lad mig slå fast, at det klart ikke er alle, der kan eller for den sags skyld vil prioritere, hvad Bioeffect koster. Og huden klarer sig absolut fint med step 1 og 2 på Hudplejepyramiden.
  2. Alt er godt med de kemiske SPF-filtre, så længe du har en antioxidant-undertrøje på (under eller blandet i). Langt de fleste solbeskyttelsescremer indeholder netop antioxidanter. Dels som verdens bedste makker til SPF. Dels som sikkerhedsnet, der neutraliserer de fri radikaler (ustabile iltmolekyler, der er ude på ballade), når dit SPF-filter aftager.
  3. Det er også virkelig rart at komme hjem, rense dagen af og smøre en god fugtmaske på. Inden den normale aftenrutine vil jeg så bare presse en lun vaskeklud mod huden og tørre forsigtigt over og så på med, hvad du bruger om natten.

SNUP TIPPET MED C-VITAMIN, NIACINAMID & … Jeg ved, at flere gerne – og måske især nu – vil påvirke huden i dagtimerne med flere ting. Niacinamid er ekstra brugbart lige nu, C-vitamin også, men hey, det er lidt som med kosten. Der er mere end en ting, der er godt. Ofte sammen. Jeg har gjort, hvad jeg kan for at give dig overblikket i bogen Seriøst bedre hud. Du kan klikke den hjem her eller låne den på biblioteket.

@beautyspace på INSTAGRAM

BEAUTYSPACE-BUTIKKEN finder ud her.

Foto Jens Peter Engedal, redigeret af journalist Anneline Højrup

08/06/2020
Slut med Panodil-hvide ben
Plus metoden, der virker på appelsinhud
10/06/2020
Min vilde kosmetolog
Som tør anti-sælge og henvise til Matas

Kommentarer

  • Susanne christensen

    Hejsa og tak , fordi du har tid , bor i Randers , har dine andre bøger , og vil hurtig købe nr 3. ,

    10/06/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Lene Svane, Ja det gør det, for der er ikke fedtstof i.

    @ Birgitte B, 1000 tak fordi du deler din gode erfaring. Og jeg kan godt forstå, at du er vild med den svamp. Den kan faktisk være bedre end vaskekluden, fordi man ikke kan komme galt afsted. Den er svær at overskrubbe med.

    @ Kaja, også 1000 tak fordi du deler din gode som dårlige erfaring. Det er skattet herinde. Jeg skal bestemt ikke udelukke, at du er den eneste, men jeg ved, at mange genkøber den (også mig selv). Nogle gange er der bare et skidt match. Men send mig en mail på open-mind@mail.dk, hvis vi skal gøre noget yderligere.

    @ Susanne C, åh hvor frustrerende. Jeg kan ikke sige dig, hvad du mangler (om det er fugt eller fedt), men jeg kan sende dig i retning af en dygtig kosmetolog/kosmetiker, hvis du fortæller i hvilken del af landet du bor. Hvis du har bogen Seriøst bedre hud (er også på biblioteket), så er der en mini-guide til at bestemme, hvilken slags hud man har. Måske kan du mærke, om huden føles for lille i løbet af dagen eller om den skinner?

    @ Merete, jeg vil i den grad anbefale Karmamejus PHA-maske, som er vidunderlig mild og samtidig effektiv. Men generelt (afhængig af din solhistorik) så vent med peele for meget til efter sommeren.

    @ Christine, kan det være, at du smører for meget på? Der skal bare 2 dråber til et ansigt. Jeg vil poste et indlæg om de bedste ting til kroppen om få dage (godt du spørger).

    @ Hanne Pia, jeg svarer her i kommentarfelterne. Som regel inden for 24-48 timer. Savner du mon svar på noget, jeg har overset? Jeg (er (overordnet) vild med Zo Skin Health produkterne, men ja…de er bekostelige.

    @ Jeanette K, godt spørgsmål og heldigvis nemt at svare på. Misten indeholder fugtbindende indhold, men ingen EGF i modsætning til essensen. Tak for din erfaring mht. Juhldal, send mig endelig en mail på open-mind@mail.dk, hvis vi skal dykke mere ned i det.

    Stor hilsen Anette

    @

    10/06/2020
  • Jeanette K

    Lige en kommentar mere, for jeg har lige læst Kajas oplevelse med Juhldals FaceCream – jeg har præcis samme oplevelse – den fnulre og er lidt underlig på min hud. Nu bruger jeg den på håndryggen og tænker at alle de dejlige antioxidanter gør godt her

    10/06/2020
  • Jeanette K

    Hej Anette
    Tak for endnu et informativt indlæg og for at besvare et spørgsmål der lå latent i mit hoved.
    Det er ikke gået op for mig hvad forskellen er på Bioeffects “osa water mist” og ” EGF essence ” Kan du hjælpe? Og kan man bruge dem sammen med andet end EGF serum?
    Mange hilsner
    Jeanette

    10/06/2020
  • Hanne Pia Bergsler

    Hej Annette. Tak for dine super brugbare anbefalinger og dine bøger Når der kommer spørgsmål hvor finder jeg dine svar dagen efter?

    Det kunne være interessant at høre hvad du mener om den ret pebrede hudplejeserie: Zo Skin Health som bl.a. forhandles hos Retouch Clinique som jeg bestemt anbefaler du besøger. Jeg har selv så gode erfaringer med produkterne.

    Hilsen Hanne Pia

    09/06/2020
  • Christine

    Har flere gange prøvet Bioeffect, men får ofte spredte røde knopper af den. Hvad kan det skyldes, når det nu er så rent et produkt? Har du er råd, når jeg nu gerne vil lidt mere? Det er så ærgerligt, specielt fordi den nu står på hylden. Og hvad med kroppen? Hvilket produkt er efter din mening mest effektivt?
    Kh Christine

    09/06/2020
  • Merete Larsen

    Hej Anette, du har i et tidligere indlæg skrevet om nogle frugtsyre masker man kan sove med fra Ren og Ole Henriksen, links virker ikke mere. Kan du huske hvad de hedder? Ved ikke om sådan en maske vil være bedst for mig eller en peel som kamameju Peel PHA eller nimue enzym peel vil være bedre for mig. Jeg har beauty sleep maske fra amazing space som jeg er ret glad for, men føler jeg har brug for noget mere for at få mere ud af min sleep maske og nat/dag creme.

    09/06/2020
  • Susanne christensen

    Hejsa , lige et spørgsmål , tænker jeg gør alt , renser ,Pelling , fugt morgen og a vit aften , så godt , og så dyrt
    Men har spurgt hos flere der sælger , eller kosmetologer , hvorfor har jeg stadig flere Miler , eller hvad man kalder dem
    Nogle siger siger jeg mangler fedt , andre siger fugt så hvad er dit bud , tak hvis du svare

    09/06/2020
  • Kaja

    Kære Anette. Det er nu ikke dagen emne jeg vil kommenterer på, men Juhldals Face Cream no. 6, som jeg efterhånden har nogle stykker af – eftersom jeg ælllsker dine bokse. Og dine bøger Juhldals FaceCream fungerer bare ikke på min hud! Den fnugler! Jeg kan bruge Ecooking serum, jeg kan bruge uden serum, jeg kan lægge Karmameju solcreme ovenpå, jeg kan forsøge mig med Tintet Moisturiser fra Green People – ligemeget hvad jeg bruger under/over så fnugler det. Jeg har prøvet kun at bruge Juhldals og med samme resultat. Det er som om det er selve cremen, som i den grad lægger sig ovenpå huden og slet ikke går i et med huden. Er det kun mig der har de erfaringer???
    Ellers tak for dig og din store viden udi skønhedspleje.

    09/06/2020
  • Birgitte B

    Jeg er på Sarah’s hold med afrens om eftermiddagen. Ofte er det der, jeg er ude og løbe. Når jeg kommer hjem, skal jeg bade og der renser jeg ‘dagen’ helt i bund. Så på med noget serum og fugtighedscreme. Om aftenen tager jeg kun en hurtig tur med vand og konjac svampen (som jeg elsker) og så på med a-vitamin eller natmaske/fugtighedsmaske. Den fra Origins er virkelig god, især efter solrige dage. Kh. Birgitte

    09/06/2020
  • Lene Svane Bødtger

    Hej Annette,
    Apropos rens (pH formula) efterfølg Bioeffekt (fattigmandsudgane) og derpå super3booster…. går det an at starte med Karmameju hero under bioeffekt for at pH neutralisere?
    Bh Lene

    09/06/2020

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.