Sarah Skarum bager, som hun skriver

skarum-015DSC9427_1

Har en julebog noget med skønhed at gøre? Ja, den har.

For forfatter Sarah Skarum minder i ny bog om at leve livet langsommere. Blandt andet med ingentingsplaner, blød strik og ikke mindst opskriften på en kommende rolig juletid med hjælp fra hyggelige lister (de findes faktisk) og mere snusfornuft. Og ih guder, hvor er der brug for det.

Jeg kender Sarah, som hvert år giver mig lyst til jule noget mere fredeligt, og jeg har været spændt på om det kunne indkapsles i en bog.

Fra Berlingske og nu Politiken kender du sikkert hendes ord: Velovervejede, behagelige at læse fordi de aldrig er overlæssede med fremmedord. Altid til at forstå, aldrig forcerede. Og det er på fuldstændig samme måde med hendes bagværk, som jeg har smagt. Og hver gang gået en smule lykkeligere hjem.

Derfor har jeg ventet på den julebog. Glædet mig. Og du kan roligt gøre det samme. For den rækker ud over sidernes konkrete anbefalinger og opskrifter.  Du bliver taget i hånden og pakket ind i omsorg – ikke mindst for dig selv.

Skarum giver mig lyst til at gøre én ting ad gangen, og jeg ved af svedig erfaring, at det er vigtigt for mit velbefindende. Jeg glemmer det bare for tit.

Hun insisterer på, at juletiden ikke må blive et forhindringsløb. Den er simpelthen for hyggelig til at ende sur og træt.

Spørgsmålet er, hvad der er bedst: At Skarums julelæsning fremkalder barndommens følelse af forventning, eller at det er svært at stå for, når hun hepper på en: Viser, tegner og fortæller, hvordan julen undgår at blive et ræs. Blandt løsningerne er forberedelse (der begynder nu, ikke den 23/12) og hygge-lister renset for ord som bør og skal. For man må som minimum gøre sig klart, hvad det er for en jul, der vil gøre en glad. Og så styre derefter.

Hun maner også til omtanke og respekt for de råvarer, der bliver brugt (gælder ikke kun i julen). Ve den, der ikke bruger op. ”Afsæt tid og bestemte dage til at spise rester”, lyder et af rådene.

Jo, der bliver julet. Og også uddelt et par dask. Men for mig er det mere en kærlighedserklæring til ordentlighed, ro og taknemmelig over at være her.  Så please. Lad være med at købe krampagtige hyggebøger. Jeg tror, du her vil hygge dig fra side et.

PS: Hvis det lyder som om, jeg er enig med Sarah Skarum i alt, så er det ikke tilfældet. Hun er inkarneret FCK-tilhænger, og den slags er svært for en Brøndby-fan at forstå.

BEAUTYSPACE I UGE 42: Det bliver ugen med den efterlyste budget-guide og muligheden for hudanalyse og gaver. Så hæng på.

12/10/2018
Måske det tætteste du kommer på afsked med pigmentpletter
Men læs linjen med småt
17/10/2018
Bedste hudpleje på budget
Af slagsen der virker

Kommentarer

  • Annette Helvig

    Tak for tippet har købt og læst bogen – den er fantastisk

    22/10/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Leafysmoothie, TAK for dagens første grin. Jeg læste det som krokodilleolie.

    @ Venterpaavinblog, Jeg tør godt garantere, at du vil holde af den bog.

    Stor hilsen Anette

    16/10/2018
  • Åh, den lyder skøn – jeg er lidt juletosset allerede.

    – A

    15/10/2018
  • Leafysmoothie

    Tak for svar Anette-jeg kaster mig ud i det!

    Og Fru Jacobsen, jeg har et helt uvidenskabelig og personlig tip til dig.
    Når jeg går i sauna om vinteren (ofte i perioder, hvilket udtørrer) så tager jeg noget ren kokosolie med i en lille glaskrukke, den smelter i varmen og kan bruges til at duppe i ansigtet og tørre områder af huden for at ‘isolere’ lidt. På nogle hudtyper er dog kokosolie comedogen-kan give bumser så test et mindre område først hvis din hud har den tendens 😉

    15/10/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Fru Jakobsen, tak for din kommentar. Der er delte meninger (og studier) omkring det med ansigtshud og varme over længere tid (ex. sauna), så jeg vil vende den om og spørge dig: Hvordan føles huden umiddelbart efter sauna (i ansigtet)?

    Stor hilsen Anette

    15/10/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Leafysmoothie, tak for din kommentar. Jeg har det på samme måde, ikke bare med julen men med den mørke tid. Og ja, azelaic acid går fint sammen med andre ingredienser, inkl. A-vitamin. Udfordringen er mere, at få konsistenserne til at føles behagelige sammen på huden.
    Stor hilsen Anette

    15/10/2018
  • Fru Jakobsen

    Skarum rækker vidt, fra min mor på 86 til min datter på 27 – vi elsker alle hendes klummer og artikler 🙂
    Og nu noget helt andet. Jeg er blevet vinterbader med efterfølgende sauna og tænker nu, hvordan sauna er for min modne ansigtshud, hvor jeg hurtigt døjer med tørhed, trods systematisk brug af fugtighedsmist (M2), serum (Rudolph Anti-ageing), Environ AVST2) og Rudolph faktor 50 for at beskytte mit plettede betræk. Om natten Bioeffect. Gode råd?

    15/10/2018
  • Leafysmoothie

    Glæder mig til ugen som kommer. Søndag aften er altid lidt sørgelig, hvordan gik weekenden så hurtigt over?
    Og yeee det jul snart. Må i gang med de lister asap (og ikke kun mine hudpleje-ønskelister)
    Må jeg stille et offtopic spm? Kan man bruge azelaic acid sammen med / samtidig som a-vitamin? Som et serum under fx? Eller er det morgen-aze/aften-a-vit der gælder der?

    14/10/2018

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.