Stordrifts-ulemper gav os NORMAL

Stordrifts-ULEMPER er, når den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver. Når eksempelvis en afdeling i et multimægtigt firma – for at nå budgetterne – sender varer ud på markeder, der ikke kan absorbere mængden, som så derfor ender i uautoriserede hænder. Til frustration for den afdeling, der arbejder med at bygge det pågældende mærke op.

Det er den mekanisme, der holder Normal-kæden kørende. Blandt andet.

I kommentarfeltet på Beautyspace sidste år dukkede der pludselig læsere op, som havde købt produkter uden indholdsmæssig korrekt INCI-liste i Normal. Det var derfor på tide for mig med et genbesøg. Ikke mindst fordi det også er et koncept, min teenagedatter af og til besøger.

”Er der ikke bare tale om en rodebutik?” lød det fra min mand, som var med. Måske havde han håbet på mere drama, fordi han havde hørt om de manglende lovkravsmæssige indholdslister. Men den del var der nu styr på. Det tætteste vi kom på et drama, var tre Elizabeth Arden deodoranter, som stod side om side med literstore shampooflasker fra L’Oréal Professional og et palleparti Ajax.

Så jo. Måske en rodebutik. Men jeg kan nu egentlig godt li’ ham den pudseløjerlige fyr på vinduerne, der snakker om at være normal, ligesom mange af varerne ser okay ud. Eksempelvis er det her, du finder The Makeup Library, som vandt Årets Rebel, da Beautyspace uddelte priser i december.

Desuden har vi brug for nogen, der gør tingene anderledes. Nogen, der disrupter lidt. Og for mange er det en slags oplevelse at gå i Normal. Men måske er der noget omkring ordentligheden, som vi kan dvæle ved? Her tænker jeg ikke på rod.

Tilbage til besøget, hvor min sympati til gengæld falder til under frysepunktet ved synet af det første markedsføringsskilt inde i butikken: ”Priser på mærkevarer, der ligner kopivarepriser”. Av. Det er ikke nogen rar association, for kopivarer er ulovlige. Næste gang bliver det måske: ”Priser så lave, at det føles som noget, du har stjålet”?. Det er ikke verdens smarteste retorik taget en ung målgruppe i betragtning.

Normal-kæden holder det ikke skjult, at de parallelimporterer. Det er ikke videre sympatisk, men dog lovligt. De neglelakker fra OPI og Essie, som jeg købte med hjem, kostede da også 25% mindre end normalt. Til gengæld endte de med at blive dyrere end normalt, fordi det var umuligt for mig at ryste konsistensen jævn, så den ikke skilte. Måske var jeg bare uheldig.

I et andet, eller i hvert fald tidligere, liv arbejdede jeg for LVMH-gruppen. Vi taler mærkevarer af en kaliber, som de gør alt for at beskytte. Når cheferne kom fra Frankrig, så husker jeg, hvordan vi forinden havde slikket gulvet, så alt skinnede og var i alliance med brand-filosofien.

Som producent og distributør kan man derfor sikkert bide sig gul og grøn af arrigskab over at have bygget noget op, som Normal så smider i rabatkurven med Ajax. Men. Det kan være de selvsamme producenter, der forlanger blankpudsede gulve, og som samtidig – når tiden for årsbonusser og for høje lagertal nærmer sig – får skibet paller afsted til de adresser i Østeuropa, som så muligvis er dem, Normal har kontakterne på. Bare et bud.

Hvis jeg i dag arbejdede hos LVMH eller hos L’Oréal Professional, så ville jeg vente med at feje gulvet før de store chef-besøg. Jeg ville i stedet fragte dem direkte fra Kastrup til Normal for at tage temperaturen og ikke mindst: Være enig om den.

HVEM EJER NORMAL: Normal-kæden er en del af Bestseller-koncernen, som har været i modvind her og her.

Hvad tænker du? Kommentarfeltet herunder vil elske at høre din mening.