Stil verdens smarteste spørgsmål, hvis du er behandler

Jeg bookede to behandlinger under min ferie. Den ene foregik på stranden med bølgeskvulp i øregangen og rosmarin-mentol-duften fra en af mine yndlingsolier fra Intelligent Nutrients i luften, mens behandleren meditativt hviskede inhaaaaale-exaaaale og sagde: ”husk at takke dig selv for, at du er lige præcis her i dag”.

Den anden behandling var i et Aveda Day Spa, hvor jeg fik udleveret et ultrakort spørgeskema. Selvom de er udtryk for grundighed, så kan man her blive en anelse træt. Det her blev jeg friskere af, for udover om der var noget, de sygdomsmæssigt skulle tage hensyn til, så var der kun få, velvalgte spørgsmål som ’hvordan har din hud det i dag, altså lige nu?’ Og  det bedste: ’Hvad var du ekstra glad for under en tidligere ansigtsbehandling, hvis du har prøvet det før? Og hvad hadede du?’

Ret kløgtigt spurgt. I mit tilfælde lød det: Er ekstra glad for ansigtsmassage, og hader at blive efterladt alene med en maske på huden i 15-20 minutter. Måske ville du skrive noget ganske andet? Vi er tilbage til det, som mange dygtige behandlere mestrer: Forventningsafstemning.

SÅ ER DER ET PLASTER: Hvis ikke du når september måneds Book’n Beautybox (eller du mangler andet), så er der noget at spare hos Nordbrands, som har Elemental Herbology, Ecentric Molecules, Abhati, Strivectin, Skyn Iceland og andre gode mærker. De giver dig som Beautyspace-læser 25% i dag på sitet her og med koden Beautyspace. Det er ikke et affiliate link, for procenterne er udelukkende mellem dem og dig. Mit råd er det sædvanlige og måske kedelige: køb kun, hvis du mangler.

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor jeg bliver marineret uhæmmet i noget andet ganske saliggørende. Lige nu. Af hende her. Af hjertet tak.

04/09/2019
Nok er nok
Hvad min ferie lærte mig på den hårde måde
09/09/2019
Jeg overgiver mig
Vaskekluden stærkt udfordret

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Amaja, og får man det ikke, kan man selv stille det jo.

    @ Jette B, ÅHHHH du kom ikke hen og hilste. Eller hvis du gjorde, så holdt du dit navn hemmeligt ;o) Mange tak for tilbagemeldingen. Jeg tror scanningerne i Odensen var en quick-løsning, så fint med opfølgning.

    @ Pernille S, jeg er helt enig og jeg siger altid selv…nu taler vi ikke. På en pæn måde og jeg har aldrig oplevet ikke at blive mødt af forståelse.

    @ Kirsti, og får man dem ikke må man selv sige frem. Vi har også ansvar som kunder.

    @ Sanne, og så er det godt at holde sig væk jo.

    @ Gry Astrid, når det gælder opbevaring, så er det meget forskelligt, hvad der tåler køl og ikke køl. Her vil jeg altid anbefale at spørge den pågældende producent. I udgangspunktet bør alle produkter kunne klare alm. stuetemperatur. De fleste ting er ekstra glade for at stå mørkt. Det med køleskabskoldt kan gå begge veje.

    Stor hilsen Anette

    10/09/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for alle kommentarer. Jeg er tilbage med svar tirsdag morgen. KH Anette

    09/09/2019
  • Gry Astrid Larsen

    Kære Anette,

    Ang: Solcremer:

    Er det en godt, at opbevare solcremer i køleskabet – uanset, hvornår de udløber?
    Eller ødelægger det ingredienserne – uanset om de er syntetiske eller naturprodukter?

    Min veninde arbejder for Exuviance, og siger, at deres produkter ikke skal på køl pga. konserveringerne deri…

    Hvad er din holdning/erfaring?

    Mvh.
    Gry

    08/09/2019
  • Jamen, Anette, jeg mangler jo ingenting! 😉
    Rigtig go’ weekend, smukke.

    06/09/2019
  • Hej Anette.

    God idè de spørgsmål 🙂

    05/09/2019
  • Pernille S

    Interessant med sådanne spørgsmål.
    Jeg kan slet ikke holde ud når en behandler taler hele tiden. Det gælder både massør og frisør 😉

    05/09/2019
  • Jette B

    Jamen altså, jeg glemte at skrive, at jeg fik en ansigtsbehandling “Fire and Ice” også en god oplevelse med syrer og cremer og det hele og afsluttet med Spf selvfølgelig. Nu begynder jeg også at det solcreme året rundt. Har kun brugt fra april til medio september. Jeg synes det er bøvlet med foundation oven på, nå men det må jeg tage med.

    05/09/2019
  • Jette B

    Der skal stå Jan Marini.

    05/09/2019
  • Jette B

    Kære Anette. Som lovet for længe siden er min oplevelse af SkinSense i Herning. Det var en på alle måder rigtig god oplevelse. Jeg kan kun anbefale klinikken. Jeg fik en hudanalyse, som jo viste det jeg godt selv ved nemlig pigmentpletter. I tirsdags fik jeg scannet hud ved Beaute Pacifique seancen i Odense, i øvrigt en dejlig aften. Den viste ikke i så klart sprog pigmentpletter, så det er fint med den i Herning i dag. Jeg blev anbefalet retinol om natten og c vitamin creme om dagen, begge dele fra Jan Martini. Ikke billigt, men det skal prøves. Dog skal jeg lige hjem fra Kenya i midten af oktober inden jeg begynder på produkterne. Så vil jeg have fulgt virkningen op med en analyse i marts. Også hos Beaute Pacifique. Spændende!!

    05/09/2019
  • amaja

    det sidste sted lød rigtig godt ,ville gerne have de spørgsmål

    05/09/2019

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.