Mr. wow brow vil give dig bedre bryn

abeilleabeille-21CB

Måske praktiserer Kenny Anker det tætteste, du kommer på en omhyggelig ansigtsbehandling til brynene. For mig mestrer han det, som et godt bryn kan: Nemlig at give ansigtet et mikroskopisk løft. Og helt optisk selvfølgelig. Jeg har frittet ham for de bedste bryn-fif, som du får her:

Hvad vil du ønske, at alle kvinder og mænd vidste om bryn – som minimum? Det er helt simpelt at svare på, for jeg ville ønske, at alle forstod, hvad de rigtige bryn kan gøre for deres ansigt og udstråling. Der findes så mange, der ikke forstår vigtigheden af bryn.

Hvad er så det bedste, man kan gøre for sine bryn? At komme til Kenny Anker Brows! Ha ha. Ej, det bedste, man kan gøre, er faktisk ikke at gøre for meget. Hellere plukke for lidt end for meget. Vær endelig ikke overmodig og ty nu for Søren til en professionel i stedet for at kaste dig ud i et pincet-projekt, du ikke kan bunde i. Brynene sætter rammen om dit ansigt, og derfor bør du ikke gamble med dem.

Og det værste? Uha, der er meget! Lige nu oplever jeg nærmest en vanvidstendens i forhold til microblading og permanent makeup generelt. Mange har ikke tålmodighed til at stimulere brynenes naturlige vækst og løber i stedet afsted for at få microblading, hvor der skæres små huller i øjenbrynene for at implementere farvet pigment, der skal ligne hårstrå. Ofte oplever jeg, at folk kommer tilbage til os og er kede af det, fordi deres bryn har fået en forkert facon. Enten er de for højt placeret, asymmetriske eller røde i tonen. Øv! Det er en af hovedårsagerne til, at jeg ikke er fortaler for quick fixes!

Hvis man har rovplukket for længe og for groft, hvad er så kuren og hvor lang tålmodighed skal man have. Der findes ikke én mirakelkur, som passer til alle, men jeg anbefaler altid M2 Beautés vidunder af en brynserum, som stimulerer vækst. Og så er der dømt nul plukkeri og en stor portion tålmodighed. Det kan tage alt fra 1-6 måneder, men jeg lover, at det er ventetiden værd.

Jeg har dig mistænkt for at kigge på brynene som det første, når du ser en person. Har jeg ret? Ja, er du vimmer! Mit behov for at kigge på andre personers øjenbryn er ikke ligefrem blevet mindre, selvom at jeg virkelig ser mange af dem. Jeg kan simpelthen ikke lade være.

Bedste makeup-fif til gode bryn – og det skal være noget, man selv kan finde ud af. Less is more! Og det gælder både antallet af produkter og mængden af makeup. To produkter er nok, når du styler bryn derhjemme: En micro-blyant (jeg anbefaler den fra Glo Skin Beauty, fordi den er så nem at bruge og lækker i konsistensen) og en klar bryngelé (dem findes der masser af). Og så kan du nøjes med to minutters brynstyling: Fyld først de små mellemrum/huller mellem brynhårene med farve og sæt derefter brynene med bryngelé. Vupti, så er du klar til at erobre verden med virkelig fine bryn. Det er selvfølgelig en god idé allerførst at få dine bryn formet optimalt hos en professionel.

HUSK: Hvis du booker en tid hos Kenny Anker, så vær på i den indledende snak. For det er her, form og farve bliver gensidigt afstemt.

NB: Du finder den gode mand lige her. Og på Instagram er det heller ikke kedeligt: @kennyankerbrows

27/11/2018
Julegaverne, jeg ville vælge
Mine fem bedste bud
29/11/2018
Beautyspace kårer årets bedste produkter
Fordelt på 18 stramme beauty-priser

Kommentarer

  • Leafysmoothie

    Dejlig artikel og hvor lyder han skøn, elsker mennesker med passion.
    Selv har jeg stoppet med pincetten!

    04/12/2018
  • Charlotte Riis

    Jeg er en af de heldige, hvis bryn er fixet af Kenny. Han er ikke kun dygtig, han brænder også for sit fag 🙂
    Oven i det, er han et meget behageligt menneske, helt nede på jorden og med en vidunderlig aura omkring sig.
    Ham kommer vi til at se MEGET mere til

    30/11/2018
  • Christina kragh

    Haha Anette det en dyr fornøjelse hvis jeg først skal med toget til kbh

    29/11/2018
  • Jeg er vild med flotte bryn og jeg har heldigvis en super god kosmetolog, som ordner dem hver måned. Det giver sådan et flot ansigt 🙂 kh. Birgitte

    29/11/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Helle, heldige dig. Det er trygt at være i gode brynhænder. God jul tilbage til både dig og bogbutikken.

    @ Lotte Munk, jeg puffer til ham og ser om han vil give lyd fra sig her i kommentarfeltet.

    @ Christina, godt at du værdsætter dem. Fra Odense (hvor jeg ved, du bor) er der da ikke langt til København…. ;o)

    Stor hilsen Anette

    29/11/2018
  • Christina kragh

    Jeg elsker bryn og er så heldig at være udstyret med Ole ernst gen hahaha så jeg får vokset og plukket mine hver 2. Til 3. Uge men jeg gad ædermame godt i kennys hænder en skam han er så langt væk

    29/11/2018
  • Lotte Munk

    Har Kenny hørt om stamcelle behandling af bryn. Det skulle være lidt a la brynserummet, men bare en mere hurtig og effektiv behandling, da produktet kommer dybere ned:0)

    28/11/2018
  • Helle Etlar Andersen

    Jeg er simpelthen så vanvittig heldig at have den skønneste veninde, som bare kan det der med at trimme og farve mine bryn på smukkeste og mest naturlige måde, så min frisør altid bemærker og roser mig for det. Så de sidste 15 år ihvertfald har jeg været i så gode brynhænder hos hende. Og jeg giver jer helt ret, brynene er simpelthen så vigtige.God jul her fra bogbutikken til jer alle

    28/11/2018

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.