fbpx

3 bogstaver, der gør dig endnu pænere

NeedFeb17

De tre bogstaver er MAC med stort. For under modeugen, herhjemme som ved de internationale, fungerer MAC backstage som energiske inspirations-oaser, hvor der altid er noget at hente, altid er noget at lære. Model eller ej. Og i går var ingen undtagelse:

  • Designer Naja Munthe, som i øvrigt havde valgt en ultra cool skater-location, gik i makeuppen efter at få én vild detalje – resten skulle bare være smukt. Detaljen blev en knaldende turkis eyeliner, som…skal vi bare sige delte vandene på min Instagram i går. For mig er den nu forfriskende – og sammen med masser af sort mascara er den decideret fiks, endda på afdæmpet vis.
  • Huden – stadig hos Munthe – skulle være naturlig og med glød. Altså det, der som regel (med mindre du er 12) kræver god hightlight-hjælp. MAC’s nye foundation ’Next to nothing’ er i den sammenhæng mere en farve og en glød frem for decideret dækkende foundation.
  • Hos designer Jesper Høvring var der også fart på eyelineren. Ikke skrå og med katte-swung, men 90’er-agtig á la Linda Evangelista. Se mini-film en på Instagram.

NeedFeb17a

SNUP TENDENSEN: Det er efterhånden tåbeligt at kalde det en tendens, for dét alle står og skriger på backstage er organisk, naturlig og marcipanlækker hud. Igen. Det nye er, at der bliver holdt igen med Kardashian-contouringen. Du ved det med at male ansigtet hårdt op med mørke streger efter matematiske formler. Og det er vi nogen, der er glade for.

NB: Hvis du fra Beautyspace har modtaget februars fysiske Book’n Beautybox med posten, så må du meget gerne sende en mail på open-mind@mail.dk, da der er en servicebesked til dig.

NeedFeb17b

01/02/2017
Vil du teste og anmelde for Beautyspace?
05/02/2017
Gæt, hvem der endelig er i Danmark

Kommentarer

  • Dorte

    Modtager heller ikke mails længere. Mystisk ik?

    06/02/2017
  • Elisabeth

    Kære Anette

    Jeg er ved at blive skør … modtager ikke længere dine mails, men er pludselig kun modtager af blogindlæg…Har prøvet at af- og tilmelde mig, men intet sker. De ligger heller ikke i mit spam-filter hvor jeg ellers plejede at kunne fiske bogpakke tilbud frem.

    Savner mit daglige skønhedsfix så what to do?

    God søndag!

    05/02/2017
  • Håret, det er fantastisk. 🙂 Kan også godt li’ de mandelformede nudenegle. Rigtig go’ weekend, smukke.

    04/02/2017
  • Susie

    Den eyeliner skal jeg også ha’ …turkis er den ultimative sommerfarve:-)

    04/02/2017
  • christina kragh

    Jeg kan ikke engang se den nye foundation på Mac hjemmesiden el magasn online ?

    03/02/2017
  • Christina

    er den tyrkis eyeliner også fr MAC ? …..jeg var faktisk på shopping i dag v MAC i magasin odense men de nævnte ikke noget om den nye der …..heldigvis købte jeg ikke nogen men fik en prøve på face and body med hjem men den nye der lyder da spændende så er det bare om den kommer til odense og hvornår

    03/02/2017
  • Pernille Sparsø

    Uh, så følte jeg mig liiiige gammel. Måtte Google miss Kardashian for at vide hvad hendes specielle contouring handlede om! Hun ser, skal vi sige, lidt overmalet ud? Så hellere naturlighed! Og det er vel iøvrigt knap så tidskrævende 😉
    Den tyrkise eyeliner tror jeg er flot her i forår/sommer. Forfriskende til mange. 🙂

    03/02/2017
  • Jeg elsker den turkise eyeliner. og hvor så den bare nem ud at bruge på din video… Jeg skal afsted i dag for at se på den 😉 god weekend. Kh. Birgitte

    03/02/2017