Come on. Kan huden virkelig blive FOR pæn?

Jeg var længe generet af et livslangt brandsårs-ar på halsen. Sådan er det ikke mere. I dag er jeg ligeglad og har været det længe.

På et tidspunkt, og jeg husker ikke hvornår, registrerede jeg også kløften mellem mine bryn. Hold da op, kunne jeg tit tænke. Det er også ovre. Med slem risiko for at lyde frelst, så er den mellem-brynene-kløft blevet en del af varemærke-pakken for mig.  For ja, det er sådan, det ser ud, når man ikke er blevet glatpandet af Botox. Og jeg kan godt li’ det.

Det har intet med forfængelighed eller mangel på den at gøre. Lige som du sikkert kender det fra dig selv, så er jeg forfængelig på forskellige fronter (ret mange faktisk) og tidspunkter.

Glæd dig på den konto, og jeg mener glæd dig virkelig, til journalist Sarah Skarum viser sine badeværelseshylder frem i næste uge på Beautyspace. Her vil du møde en til tider hvas hudplejeentusiast af en samler, som i badeværelsesinterviewet blandt andet siger:

”Jeg griner stadig af hende, der, da jeg var 27, ville give mig Botox for de rynker, jeg har i panden. Som om jeg trængte. Jeg elsker i øvrigt de rynker, og da jeg begyndte at bruge A.vitamin hver aften blev de så formindskede, at jeg blev bekymret, for jeg har set sådan ud altid. Jeg droppede derfor at bruge EGF. Kombinationen endte for pænt for mig.”

Det er sjovt. Og det bliver hermed overgangen til hængepartiet fra i mandags, hvor vi repeterede Hudplejepyramidens første step (der er kun tre) om den fugt og beskyttelse, som giver bedst mening at kaste sig over i dagtimerne.

TRIN 2 – Reparation

I midten af Hudplejepyramiden® er det, der bedst kan karakteriseres som  reparationsafdelingen, hvor tre ingrediens-kategorier har den tungestvejende dokumentation for at kunne gøre noget ved især koks i pigmenterne, forstørrede porer, akne og ja … linjer Her er natten oplagt – ikke fordi virkningen er anderledes i dagtimerne, men fordi vi løber ind i pladsproblemer (so little time, so many great ingredients).

A-vitamin: Findes i flere varianter med det til fælles, at der er tale om en styrkende ingrediens, som kan mildne akne, opklare pigmentpletter og øge mængden af kollagen, hudens vigtigste byggesten. A-vitamin kan spottes som bl.a. retinol, retinyl palmitat og hydroxypinacolone retinoate. Findes typisk i cremer, sera og lotions.

Frugtsyrer: Der findes flere forskellige slags – lige fra mandel- til glykolsyre og mildere udgaver af sidstnævnte, såkaldt PHA-syre. Fælles for dem er, at de kan udbedre solskader, akne, linjer eller give huden en generel opfrisker, fordi sløve overfladeceller bliver fjernet. Virkningen er en mere forfinet hudoverflade og knapt så insisterende pigmentpletter. Kan spottes som glycolic acid, lactic acid, mandelic acid og salicylic acid. Sidstnævnte er en  slags kusine til frugtsyrer – anderledes dog, fordi den som fedtopløselig kan trænge ned i en pore, og derfor god til dig med tendens til udbrud. Findes i alt fra rens, masker, tonere og sera.

Peptider: Peptider kan have flere funktioner, bl.a. være udglattende som eksempelvis palmitoylpentapeptid (Matrixyl) og acetylhexapeptid-3 (Argireline). Findes oftest i serum og creme.

Rækkefølge: Igen skal det mest vandede på først, hvis du bruger flere ting. Eksempelvis en frugtsyretoner efterfulgt af en peptide- eller A-vitamincreme.

TRIN 3 Optimering 

I toppen af Hudplejepyramiden® finder du tre optimerende ingredienser for de ekstra ambitiøse. Fællesnævneren er, at den videnskabelige dokumentation ikke er så omfangsrig, dog lovende, som tilfældet er med indhold på trin I og II.

EKSEMPLET PÅ BILLEDET: Når jeg griber til peelende og glødgivende frugtsyrer, så gør jeg det om efteråret, det vil sige nu. Bruger jeg for eksempel Votarys Brightening Serum (som er fremragende med et solidt miks af fugtmættende hyaluron, AHA og antioxidanter), så sker det ca. hver anden dag om aftenen under min A-vitamin, mens jeg om dagen skruer op for beroligende og beskyttende niacinamid (her fra Paula’s Choice … der er masser af andre gode muligheder) under min SPF, hvor jeg pt. blander Tower 28 foundation med en almindelig solfaktorcreme.

 @beautyspace på INSTAGRAM

VAREDEKLARATION: Der er intet betalt eller aftalt indhold i teksten. Ingen sponsorerede links. Votary og Tower 28 har jeg selv købt. Paula’s Choice er et fremsendt presseeksemplar. 

FOTO: Anne Kring

27/09/2022
Om opstrammende ultralyd gavner alle?
Til en anmeldelse i Børsen prøvede jeg Ultraformer. Her er, hvad der skete
04/10/2022
Tocifret plaster ovenpå dagens udsolgte boks
Mest læste-listen & procenterne for dig, der enten mangler eller er tidligt ude med...

Kommentarer

  • Lisette

    Hej Anette,

    Har nu de sidste 2 nætter brugt Bioeffekt EGF Power creme. Brugt det tyndeste lag og alligevel er jeg rød som en krebs i og varm i ansigtet. Nu gik det jo lige så godt med Ansigtcremen, men mer vil åbenbart have mer (mig):-)
    Er det normalt at slå sådan ud og er det for mig bare 1400,- ud af lommen måske? Øv. Nu lader jeg huden være og starter med din creme i istedet igen. Det er åbenbart keep it simple for mig.
    Dejlig dag til dig!

    04/10/2022
  • Amalie Nebelong

    Hej Anette. Har læst din bog med stor fornøjelse og er gået i krig med din anbefalede rutine til rødmende hud. Spørgsmål: Du anbefaler Nuoris ansigtssolcreme som dagcreme. Er Rudolph Care’s ansigtssolcreme mon ligeså god (det er den, jeg havde på hylden i forvejen) eller er der netop stoffer i den, der kan virke fremprovokerende for rødme?
    På forhånd tak for hjælpen!
    Mvh Amalie

    04/10/2022
  • Christina kragh

    Jeg bestilte 2x efg fra comfort zone på tilbud hos House of stars og fik som gave en peel serum til før ampuller og oven i en fuld size hyllaron serum fra pestle and mortar i gave det kalder jeg god stil og klart noget der får mig til at handle der igen og anbefale shoppen til alle

    03/10/2022
  • Mille

    Hej Anette, så er jeg her igen med et spørgsmål. Jeg forsøger jo at skalere min rutine ned til så lidt som muligt og samtidigt så godt som muligt..

    Morgen: Bioderma Micellarwater (den lyserøde), opvredet vaskeklud på huden, Rudolph Care Firming Perfector serum, Rudolph Care faktor 50 SPF.
    Aften: Rudolph Care Cleansing Foam, opvredet vaskeklud på huden, Bioeffect EGF serum (ventetid), Ansigtscremen, Rudolph Care facial acai oil.

    Jeg brugte før ansigtsmasker, AHA/BHA syrepeel fra The Ordinary (den er overflødig efter jeg har lært Ansigstscremen at kende!) og også mist både morgen og aften. Men for noget tid siden skrev jeg til dig og spurgte, om jeg kunne spare den væk, og det mente du godt jeg kunne i den rutine jeg kører. Så langt, så godt. Spørgsmål: kan jeg bruge Bioeffect serum både morgen og aften?

    TAK.

    03/10/2022
  • ingrid

    Hej beautyspace, kollagenpulver, hvilken alder vil du anbefale man begynder? Tak for al den viden du deler og god weekend 🙂

    03/10/2022
  • Lene Kusk

    Kære Annette
    Tak for gode råd og anvendelige facts .
    Jeg er blevet lidt i tvivl, om jeg “overbehandler” min hud om aftenen. Jeg bruger: PH formula E.X.F.O Cleanse,
    Paula’s choice 2% BHA Liquid Exfoliant, Biotherm life plankton Elixir, Aurelia Cell repair Night Oil og afslutter med
    Ansigtscremen. Jeg bruger olien fordi jeg godt kan li’ at gi’ mit ansigt en omgang massage inden sengetid.
    Kh
    Lene

    02/10/2022
      • Lene Kusk

        Tak for svar @Anette – det vil jeg prøve . Skal jeg også helst undlade brug af serum
        når jeg bruger Ansigtscremen for at få den så tæt på huden som muligt ?

        07/10/2022
          • Lene Kusk

            Tak, Anette

            17/10/2022
  • Hanne Hviid

    Noget helt andet. Kan det passe at der ikke er en beautyboks i oktober?
    Mvh Hanne der altid er spændt på månedens Box

    02/10/2022
  • Lisette

    Kære Annette,

    TAK til dig for at fremstille Ansigtscremen- min Rosacea er blevet helt vildt forbedret på 3 uger. Tak.
    Jeg har brugt den både nat og dag de seneste 2 uger.
    Jeg har mange fine rynker og tænker nu at bruge Bioeffekt cremen om natten og din creme om dagen. Vil det være en god kombination for at få mere stram hud og færre rynker?

    01/10/2022
  • Trine L

    Det er pudsigt..
    Den seneste uges tid eller to, har jeg brugt et par ekstra øjeblikke på at nærstudere mig selv i spejlet, i forbindelse med min rutine morgen og aften. Noget var.. anderledes. Men jeg kunne simpelthen ikke det hvad det var.

    I slutningen af august sprang jeg på EGF efter anbefaling herfra – og er tilfældigt besøg hos Sephora der heldigvis havde The Inkey på lager. Min hud er så lækker! Og jeg tror faktisk ikke jeg kommer til at droppe EGF men det bliver nok fortsat sådan noget hveranden dags agtigt som nu.

    Da jeg læste det med Sarah der havde droppet EGF fordi linjerne pludselig var væk, strøg jeg ud til spejlet. Det gik op for mig, at det er netop det jeg har ledt efter, de seneste aftener når jeg har stået foran spejlet; den der begyndende dal mellem mine øjenbryn.
    Jeg har ikke været ked af den eller noget, så den var faktisk slet ikke målet med at bruge EGF. Men nu er dalen når nærmest væk. Hvis jeg skærer ansigt og virkeligt vil det, er den der stadig. Men skyggen af den, som altid var synlig før, er væk.

    Det er sgu da fedt! Og det gør mig glad for at jeg hamstrede lidt ekstra med hjem

    01/10/2022
  • Christina kragh

    Når du bruger votarys hvornår bruger du så EFG ?
    Forresten jeg købte den EFG kur med de 7 ampuller du skrev om forleden og som du ved 😉 er jeg svær at begejstre når det gælder hudpleje produkter eller jeg er i hvert fald ærlig og jeg omtaler yders sjældent noget som værende ” vildt el trylleri osv feks har jeg aldrig kunne få øje på bioeffect efg virkning trods jeg har forsøgt op til flere gange at give det et forsøg for når nu så mange beskrev hvor vild en virkning det havde hvorfor kunne jeg så ikke få øje på det !
    Men jeg bliver nød til at sige OKAY WAU eller What? Med de ampuller uden pis undskyld mit sprog 😉 jeg knækkede min første ampul i går aftes kom det halve på ventede et par minutter og så A vitamin ansigtscremen over . Til morgen brugte jeg resten af ampullen og cyklede til frisør efter 10 min ved frisøren spørg hun hvad har du i ansigtet for wau din hud ser flot ud har du fået det der profilo ( hun er 22 år yngre end mig ) jeg smilede selvfølgelig og sagde tak og nej det havde jeg dog ikke og havde faktisk heller ikke lagt mærke til noget her til morgen i farten men da hun så nævner det kunne jeg faktisk godt se hvad hun mente … 2 timer senere spørg en anden mig hvad jeg dog har fået lavet for mit ansigts hud ser så flot og glødende ud jeg har ikke gjort noget jeg ikke plejer ud over brugt 1 ampul en’ det sgu vildt haha så tak for tippet om comfort zone efg ampuller wau!!! Hvor ofte køre du sådan en kur med de ampuller ?

    01/10/2022
  • Kis

    Kære Anette – dejligt med nye forslag til brug af syre. Jeg bliver fristet af Votarys Brightening Serum – jeg plejer at bruge JorgobesAHA gel – efterfulgt af niacinamide fra samme mærke, hyaluron serum morgen og aften under dagcreme.
    Votarys er jo noget dyrere – men kun et produkt. Jeg ville så udelade min hyaluron serum. Vil Votarys være hård ved en moden tør hud 60+? Nogle gange giver det noget at skifte produkt.
    Jeg har været så letsindig at låne din bog ud – den er ikke at drive hjem igen og nu får hun en til fødselsdag
    Jeg er stor fan af Elisabeth Ardens kapsler med a-vitamin om aftenen, c vitamin om dagen – de er vist bare flyttet ind på badeværelset hos mig.
    God weekend og bedste hilsner fra Kis

    30/09/2022
  • Helle Johansen

    Hvilke produkter ligger under TRIN 3 – Optimering …
    Tak for en formidabel blog i øvrigt 🙂

    Kh Helle

    30/09/2022

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.