De 4 vigtigste kosttilskud til din hud

_MG_1832_MG_1834_MG_1835_MG_1826

Her er, hvad der gør indtryk på huden – og jo ikke kun på min, men med generel dokumenteret effekt:

  • FISKEOLIE …rigtig fiskeolie med omega 3’s DHA- og EPA-syrer, som virker smidiggørende. Den fra Lysi er både god og til at betale.
  • C-VITAMIN er afgørende for at kunne producere hudens vigtigste byggesten, kollagen. Pukkas er bedst, hvis du spørger mig – bl.a. fordi det ikke er hestestore tabletter, men slugbare kapsler.
  • IMEDEEN gør godt, både når det gælder fugtniveau og kollagenmængde, og sjovt nok holder de også mig fri af forkølelse (7-9-13). Måske i samarbejde med C-vitaminet.
  • PROBIOTIKA – her som en hær af beskyttende mælkesyrebakterier samlet i én kapsel. Al god fordøjelse går nemlig lige i huden.

SNUP TIPPET: Og så er der selvfølgelig multi- og D-vitamin, hvor behovet for sidstnævnte kan variere. Værd at vide er også, at Beauté Pacifiques kosttilskud La Forte er lige så velfungerende som Imedeen, hvis du ønsker et alternativ.

PS: Hvis du har en hudkærlig erfaring med kosttilskud – eller det modsatte – så del gerne. Også selvom det ligger udenfor dem, jeg har nævnt.

FOTO: Anne Nicolajsen

23/01/2017
Foundation-fif, kun makeupartister kender
25/01/2017
Til dig, der vil være først

Kommentarer

  • Sarah

    Hvorfor er fiskeolie i kapsler dårligere end den flydende slags? Har lige købt et glas af lysis kapsler – men skal jeg bytte dem?

    13/02/2017
  • DD

    Jeg har rosacea og meget tør hud og hele vinterhalvåret er min hud virkelig på overarbejde. Jeg fugter inde- og udefra og følger alle dine skønne råd både herinde og i din bog. Alligevel er jeg konstant så stram i betrækket at det er til at blive skør af. Huden under øjnene er særligt medtaget hele vinteren og jeg får rynker og furer. Dupper med hyaluronsyre men det har ikke den store effekt :/
    Tror du Imedeen kan afhjælpe ?

    06/02/2017
  • Eftersom jag har psoriasis (främst på armar, underben och i hårbotten) åter jag Imedeen. Det är dyrt, men håller eksemen borta. Som en riktigt bra hudkräm – fast kapslarna verkar från insidan…

    29/01/2017
  • @ Lise-Lotte – Jeg synes helt klart, du skal stoppe, hvis du ikke mener, du får effekt. Mange oplever mere tør hud, når de holder en pause, lad mig vide, om du mærker/ser en forskel.

    @ Jette V – Godt indspark med rosacea. Tak for det.

    @ Mette Egelund – 1000 tak fordi du deler. Det er jeg meget taknemmelig for.

    @ Birgit R – Det er interessant. Hvilken type behandler kunne se/måle, at du ikke havde gavn af probiotika?

    @ Zarah D – Åh ja, Q10. Godt.

    @ Pia H – Godt at høre. Og mht. gurkemeje, så er der meget lovende forskning.

    @ Tanya – Godt med svigermødre!

    @ Siv – Det tør jeg ikke gøre mig klog på, men godt at det virker for dig.

    @ Tut – Haha, ja, lidt spøjst at have noget på hylderne, som man ikke anbefaler. Jeg giver dem dog ret i at kapsler generelt med fiskeolie kan være problematiske.

    Stor hilsen Anette

    26/01/2017
  • @ Mormormedstiletter – ;o)

    @ Birgitte B – tak fordi du deler. Overskud af C-vitamin udskilles igen, men ved dagligt indtag over 2 gr. giver det kvalme og diaré.

    @ Mia T – La Forte er jeg også fan af og Collagen Filler har den gode astaxanthin.

    @ Pernille Sparsø – Det lyder som en god cocktail.

    @ Christina – Og kan du mærke forskel?

    @ Bettina Hansen – Enig i det med zink.

    @ Charlotte – Tak for tip.

    @ Helene – Godt at høre. De er jo også kun et tilskud, hvis man vil spice op.

    @ Anette J – Ja, det er med enten at læne sig op af den videnskabelige dokumentation, og individuelt kan man jo have brug for andet/mere, som kan afstemmes med en læge.

    @ Betina Berg – Du kan være helt rolig for at Lysi har deres papirer i orden. Personligt vil dog, uanset mærke, altid vælge den flydende, så man kan lugte til produktet.

    Stor hilsen Anette

    26/01/2017
  • Jeg har taget Imedeen i 5 år, men jeg ved ikke rigtig hvorfor 🙂 Jeg har mindst lige så mange rynker som dem der ikke tager dem. Jeg havde ellers håbet at jeg en dag sku belønnes for alle de penge jeg har brugt …:-)..
    Når jeg tager flydende fiskeolie med citrus hælder jeg det over en tvebakke..så får jeg ikke den der fede oliefornemmelse i munden 🙂

    26/01/2017
  • Jeg tager en multivitaminpille, et glas vand med citronsaft, en skefuld Lysi med citrus og kapsler med kæmpenatlysolie om morgenen. De sidste er med til at dæmpe rosacearødme 🙂

    25/01/2017
  • Mette Egelund

    Skal siges jeg har leddegigt og af og til stadigvæk eksem, havde børneeksem, så tager måske nok en del, som jeg klart synes virker på mig.

    Jeg tager:
    Magnesium og D-vit. fra PurePharma
    C-vitamin fra Biosym
    og af og til Berocca Performance, som jeg synes har en synlig virkning på huden.
    Udo’s Choice olie og probiotika.

    Tager også fiskeolie, flydende. Gerne fra Nordic Naturals og enten “Omega 3” eller “Arctic Liver Cod”. Tager faktisk normalt helt op til 1-2 spsk (og jo spiseskeer 🙂 )
    MEN må da indrømme den er dyr! og jeg af og til kigger efter en billigere fiskeolie, men kan simpelthen ikke overskue markedet og alle “rygterne” om dårlige olier. Tænker ikke kun den kan være harsk, men noget med for lille indhold af omega 3 grundet dårlig kvalitet af fisken. Nu tager jeg jo dit ord for gode varer, så må prøve LYSI næste gang.

    Er det bare “dårlige rygter” og mine egen fordomme om kosttilskud købt i supermarked, der spænder ben for mig? 🙂 samt måske andre mærker er bedre til markedsføringen?

    Til Jer med små børn kan jeg anbefale et kig hos http://www.aebleboern.dk
    Følger selv hendes råd og min søn på 2 år er tæt på aldrig syg, selv om vinteren og han er i institution.

    Den var en lang smøre.
    God dag til jer alle!

    25/01/2017
  • Birgit Rasmussen

    Jeg har prøvet Probiotika fordi det skulle være så godt, bare for at blive testet hos min behandler, som sagde at jeg ingen gavn havde af dem 🙁 Til gengæld tager jeg Silicea Origninal kapsler fra Hubner, det virker rigtig godt. Tak for de mange, fine råd 🙂

    25/01/2017
  • @ Tanja – Vælg Lysi med citrus, som smager godt og ikke giver opstød. Jeg kender flere, der tager den som en snaps, men selv blander jeg den i en grøn juice.

    Stor hilsen Anette

    25/01/2017
  • Zarah D

    ha ha mente pulver

    25/01/2017
  • Zarah D

    Udover de 4 nævnte bruger jeg også

    – MSM
    – Q10
    – samt Hyaluron pulver og piller (Wholefoods London):
    Planet Paleo Primal Goddess (puler)
    High Potency Hyaluron Acid 200 mg

    25/01/2017
  • Pia H

    Jeg har nu i næsten 2 måneder taget Balanceolien fra Zinzino, og jeg kan mærke på mine slidgigtramte fingre og tæer at det hjælper. Jeg har prøvet mange forskellige fiskeolier gennem tiden men denne er pt. den bedste jeg har prøvet og så smager den dejligt af appelsin. Derudover tager jeg Fortodol (gurkemeje) og fra Cytoplan deres Cherry C, 50+ (komplet multivitamin og mineral med Q10),Cyto Renow (antioxidanter), Magnesium, og Fos-a-dophilus.

    25/01/2017
  • Tanya

    Jeg har nu gjort brug af min svigermors gode råd om et glas kogt vand med et skvæt (øko-)citron i hver morgen inden morgenmaden. Jeg har ikke været nær så hårdt ramt af forkølelser som normalt siden jeg begyndte på det sidste sommer.
    Derudover tager jeg jern (bloddonor med lavt jerndepot) og silica (i håbet om at det engang virker på de latterligt skrøbelige negle og det tynde hår).

    25/01/2017
  • Tanja

    Tak for svar Anette. Jeg vil prøve olien. Håber ikke at fiskesmagen er for gennemtrængende for så kan jeg ikke:) har du et tip og tager du det morgen eller aften. ? Har hørt at nogle siger at man kan få sure opstød af fiskeolie. Nå men tror at jeg forsøger mig med lysi som du skriver. God dag til jer alle. Tanja

    25/01/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Vibeke – Du lyder aldeles ikke sur, bare ærlig. Og udmeldinger som din her er vigtig på Beautyspace. SÅ tak fordi du deler.

    Stor hilsen Anette

    25/01/2017
  • Vibeke

    Jeg vil nødig lyde “sur” (jeg er nok den allerstørste Beautyspace fan i landet) men Imedeen har ingen effekt på min hud. Jeg har i årenes løb afprøvet tabletten i flere omgange af måneders varighed, og jeg har ikke kunnet registrere ændringer i min hud. Produktet anbefales jo rigtig mange steder, og man fristes til at give det et skud.
    Jeg har dog ” skudt” for sidste gang….

    25/01/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Tanja – Jeg er helt helt enig i, at fiskeolie ikke skal tages i kapsler. Ved at den er flydende (og man i øvrigt opbevarer den mørkt og i yderemballage) kan man altid lugte om den er frisk. Jeg har set al dokumentation på Lysis fiskeolie, og den er 100 pct. i orden. Årsagen til, at netop fiskeolie er bedste i forhold til en række andre omega-3 olier er, at du får den direkte adgang til de vigtige DHA og EPA-syrer.

    @…..og jeg vender tilbage til alle andre fine kommentarer i løbet af i dag, onsdag.

    Stor hilsen Anette

    25/01/2017
  • Siv

    Spændende læsning! Må altså i gang med den fiskeolie. Personligt kan jeg se at mine rander under øjnene bliver tydeligere og min hud blegere når jeg glemmer at tage jerntilskud. Ved dog ikke om det er noget der er videnskabeligt bevist. Kan anbefale Amino Jern som ikke giver mavepine 🙂

    25/01/2017
  • tut

    Er også spændt på at høre svar på Tanja oplevelse ang lysil fiskeolie, underligt at de overhovedet vælger at sælge det når det nu så dårligt som de påstår…..

    25/01/2017
  • Betina Berg Holm Andersen

    Spændt på at høre hvad Anette har at sige til Tanjas kommentar – Jeg er også på Lysi og er ret overbevist om at her er tale om et forsøg på at sælge et dyrere produkt (fanme frækt hvis det er tilfældet) – Øv hvor er det altså bare en jungle derude hvor den kloge narrer – ja ikke den mindre kloge, bare den ærlige forbruger!

    24/01/2017
  • Anette J

    Hver dag tager zink+selen, planteolie, levertran, d-vitamin, magnesium og multivitamin samt mælkesyrebakterier et par gange om ugen – helt molevitten efter anbefaling af doser fra en læge, der ved en masse om kosttilskud.

    24/01/2017
  • HeLene

    Jeg er glad for Imedeen, efter at du anbefalet dem. Synes de gør noget for alt det skønne, hud, hår, negle. Bruger normalt mest kost for at nære min hud, og var skeptisk før jeg startede. Har sågar fået længere vipper af imedeen…

    24/01/2017
  • Hej
    Jeg kan anbefale drikke brændenælde the. Det strammer op på bindevævet og mindsker karsprængninger ❤
    Kh
    Charlotte

    24/01/2017
  • Fiskeolie er fantastisk for huden – dog vil jeg altid “gå” efter den reneste af det rene og ja der er problemer med at mange fiskeolier “tappes” af skidt-fisk – altså rådden fisk. Det gør eqology IKKE – det er REN og ikke mindst frisk olie som tappes på båden af friske fisk. (Ps jeg har intet med salg af produktet at gøre – bare gode erfaringer 🙂 )
    Desforuden er zink jo rigtigt vigtigt – især for dem med acne 25 til 30 mg dagligt. OG så er der jo også a vitamin – som bare er fantastisk 🙂 på alle måder. E vitamin er super god både til at hele huden, men også som naturligt konserveringsmiddel (tokeferol – hedder det i produkter)
    Bedste hilsner Bettina

    24/01/2017
  • Christina

    jeg er lige begyndt at tage pureparma probiotika det er skide smart det er bare sådan et lille brev du knalder i vand og så smager det af tranebær man kan også komme de på sin skyr el i sin smootie

    24/01/2017
  • Pernille Sparsø

    Her er hvad jeg kører for tiden:
    Udos choice plantebaserer olie med omega 3+6,Longo Vital, ekstra C-vitamin, stærk B-combin, kalk med D-vitamin samt Imedeen Hair &Nails:-)

    24/01/2017
  • Tanja

    Hej Anette. Interessant læsning og nu skal du høre:) jeg suger alt til mig som du fortæller om her på bloggen og blev glad da jeg googler lysi og ser at prisen ikke er høj for de fiskeolie kapsler. Har overvejet fiskeolie længe. Spiser ikke fisk og har længe tænkt at så måtte jeg prøve olie da der jo siges at det er så godt og især for huden som jeg synes har drillet lidt her i vinter. Jeg har derfor her i formiddag været i min lokale helsam og der skal jeg lige love for att de kapsler var kommet i “skammekrogen”. De var i bogstaveligste forstand længst inde på hylden gemt bag bla eskimo og mange andre betydeligt dyrere alternativer. Jeg blev frarådet at købe dem. Ja altså medmindre jeg ville ha kronisk ondt i maven og have lyst til at spise et fordærvet og harskt produkt som hun sagde. Og sure opstød ville jeg kunne komme til at døje med også ovenikøbet. Hun sagde at jeg skulle betragte det produkt som at spise for gammelt mad hver dag og om jeg ville det? Så ville hun hellere anbefale Oil of life beauty olien som kunne det samme. Ja søde Anette jeg blev jo ganske forvirret og sagde at det måtte jeg tænke over og vidste at jeg ville prøve at høre dig ad. Hvad tænker du om disse udtalelser? Og er spændt på at høre hvad du siger for som sagt er dine ord hudmæssigt jo nærmest lov for mig:) er det simpelthen fordi at hun vil sælge noget som er dyrere. ? Kh. Tanja

    24/01/2017
  • Mia T.

    Tager også ovenstående kosttilskud dog ikke Imedeen (Da jeg syntes det er alt for dyrt) men skin care collargen filler fra new Nordic. Det er billigere og der er flere gode ingredienser i til huden. Jeg har tidligere også taget La forte fra Beaute Pacifiques det hjalp utroligt meget på noget eksem jeg har haft det meste af mit liv.

    24/01/2017
  • Jeg har prøvet Silica uden effekt. Lige nu kører jeg på multi-vitamin, fiskeolie, kalk og magnesium (af forskellige årsager). Synes jeg har læst, at C-vitamin skal man være forsigtig med i store doser…
    Min hud har fundet et rigtig godt leje efter jeg er striks med rutinerne (fra din bog) og med kosten.
    Kh. Birgitte

    23/01/2017
  • Takker – dejligt at der bliver skåret skarpt til med hensyn til kosttilskud, så man ikke skal spise sig gennem tonsvis af uvirksomme ting og sager!! 🙂

    23/01/2017

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.