Blog-brølerne
Den sidste uge har for mig handlet om bøger. Først en mini-tour med den her, hvor jeg hver gang får lyst til at blive og overnatte. For hold nu op, der er gode historier derude. Ét er møderne med jer uden for cyberspace (giv mig flere af dem, tak), noget andet er skønhedsløsningerne. Som Aarhus-mødet med Maiken, der aldrig har brugt andet end Vaseline i ansigtet, men til gengæld køber fodcreme i dyre domme. OG prioriterer pedicurebehandlinger hver anden måned. For fødderne er fundamentet, som hun sagde. Så var der Lise i Vejle, som havde døjet med urenheder langt ind i voksenlivet. Først da hun tog afsked med mælk, svinekød og hvedemel blev huden klar og fin (der er kun videnskabelig dokumentation for, at mælkedrankere kan slå ud).
Bøgerne fyldte også i går på Bogforum, hvor jeg først havde Christiane Schaumburg-Müller i den varme stol (spørg hende lige, hvordan man bliver så megaflot og herresej, tippede 11-årige Emma hjemmefra). Kl. 14.40 var det blogbogs-forfatter Julia Lahme. Her fik et udløbet sandur mig til at tro, at tiden var gået, så jeg takkede af 6 minutter for tidligt. Virkelig flot, Anette. Bogen er i øvrigt et overflødighedshorn af dos & dont’s for bloggere (og dem, der gerne vil i nærkontakt med bloggere). Jeg ville gerne ha’ nået at vende blog-brølerne med Julia. Dem, du enten selv har begået, eller som læser støder på hos andre og tænker Jeeesus, lad mig klikke væk.
I stedet gør vi det her. Så derfor: Hvad er de værste blog-brølere for dig? Jeg vil selvfølgelig også selv byde ind i kommentarfeltet.
NB: Bortset fra tidsbrøleren, blev det til en god snak om utroskab i blogland, one night stands og bloggens fremtid som medie.
Anette Kristine Poulsen
@ Mindyourmakeup – Åh, det glæder mig.
@ Marina – nemlig, det er utroskab på den fede måde.
Mht. mine egne blog-brølere, så er det når ting bliver for indforstået. Det er super let at falde i den grøft, hvis man har et stofområde (note to self).
Og så har jeg det generelt svært med mangel på ydmyghed, og her er en blog direkte farlig. Og nej, jeg mener ikke, at nogen skal skrabe jorden eller gå langs væggene. Slet ikke. Men lige så personligt tæt-på-agtig potentiale, der er i en blog, lige så navlepillende selvophøjende kan den i værste fald blive. Og når dét sker, er det i mine øjne en blogbrøler af de slemme.
Stor hilsen Anette
Marina / cand.mor
Meget mere mening. Men stadig… så er utroskab i blogland jo en god ting? Karma and all 🙂
mindyourmakeup.dk
Tak for tippet! Forresten så er din bog blevet min all time favorite hudbibel, så også tak for den 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Mette G – Hold da op, det var mange blogs. Jeg er imponeret. God pointe mht. kommentar-tonen. Det skal ikke blive nogen venindeklub.
@ Mindyourmakeup – Igen gode pointer: for vinkling er vigtig. Jeg husker engang en læser, som skrev til mig, at hun jo nok ikke ville være Beautyspace-læser, hvis bloggen handlede om mine børn og mand. Mht. tone, så er det let at falde i kækheds-fælden, fordi man måske prøver, at lyde (lidt for) frisk. Bedste skriveregel er at skrive lige ud af landevejen.
@byMelchiors – Igen super interessant. Troværdighed går igen og jeg tror, den er endnu vigtigere på en blog, fordi vi faktisk følger en person og ikke en blog (som Julia Lahme pointerer i sin bog). Skjult reklame gennemskues. Og ja, den skal passes og vandes, en blog – og man skal huske, hvor man kom fra uden selvfølgelig at blive bagstræberisk.
Stor hilsen Anette
byMelchiors
Umiddelbart tror jeg, at den største brøler er, at have en blog og så ikke skrive på den. Den fejl har jeg selv begået, fordi jeg gik ned med stress med et brag og ikke engang kunne stave mit eget navn. Så blog måtte være blog i næsten et år. Det har kostet RET meget på læserfronten 😉
Så man skal gøre sig klart at man ikke “bare” starter en blog – den skal passes. Også når man får succes fx via bloggen. Jeg bliver lidt irriteret over bloggere, der er blevet store/får mange spændende tilbud pga deres blog og så pludselig nedprioriterer det, der skabte dem – hvis du forstår hvad jeg mener. Og selvfølgelig kan man blive syg, have off dage mv. Det er langtidsfravær, jeg mener.
Et andet “irritationsmoment” er, når der kun bliver lavet indlæg om div favoritter, hvor alle favoritterne er nogle som bloggeren har et samarbejde med/er sponsoreret af/affiliate hos. Jeg har INTET problem med, at man tjener penge på sin blog, for det er benhårdt arbejde – jeg tror bare, der er flere pæne striktrøjer end lige fra de 4 mærker, der betaler bloggeren.
Blot mit indspark i debatten 🙂
mindyourmakeup.dk
ih alle kommentarerne er spændende læsning for en nystartet blogger. Jeg synes, det er svært at balancere imellem at være selvironisk uden at virke for skør, så folk mister tiltro til ens evner, og samtidigt ikke være så alvorlig, at man virker arrogant. Det er ihvertfald noget jeg kæmper lidt med.
Så er jeg heller ikke for vild med de blogs, hvor de fx kalder sig beautyblogs, men langsomt begynder at snige flere og flere mad, baby – og hunde updates ind. Ikke at jeg ikke kan lide både mad, babyer og hunde, men jeg synes, det er bedst når en blog holder sig indenfor de emner, man forventer af den 🙂
MetteG.
Jeg er fast læser på ca 50 blogs, hvoraf de 10-12 af dem opdaterer dagligt. De dækker mere eller mindre alle genrer inden for blogs og én ting der går igen, er den indforståethed og kammeratlige tone der er på mange af dem.
Det er nok meget naturligt fordi man jo kommer til at kende sine læsere med tiden, men jeg synes man skal passe på med den indforståede tone (bla i kommentarerne) fordi det giver en illusion af et lukket fællesskab, hvor nye ikke er (lige så) velkommen. Jeg synes det har været – og er – en lidt svær indgang når jeg begynder at læse en ny blog og ofte betyder det, at jeg ikke skriver kommentarer. Men lige netop her hos Beautyspace og hos Josmakeupblog (og også hos andre:-)) oplever jeg ikke dette og det har gjort at jeg prioriterer disse blogs højt både hvad angår læsning og kommentering.
Jeg tror min egen største blogbrøler handler om selve essensen i min blog, desværre. Jeg skriver anonymt om emner der går tæt på mig – og på familie, venner og kolleger. Jeg vil derfor gerne beskytte dem og mig mod misforståelser og negative kommentarer. Det skyldes også hensynet til mit arbejde, hvor jeg ikke kan “tillade” mig at give udtryk for alle de holdninger som jeg gør på bloggen. At jeg betegner det som en blogbrøler skyldes, at jeg har svært ved at reklamere og sprede links til bloggen og derfor har svært ved at få læsere ind på den. Selvom bloggen primært fungerer som ventil for mig, så vil jeg jo også gerne have læsere. Det er bare mere motiverende at skrive ofte, hvis man ved at der er nogle der læser med:-)
Anette Kristine Poulsen
@ Marina – Det er sikkert mig, der forklarer dårligt. Men hvis du eksempelvis tager to konkurrerende store danske aviser, så vil du aldrig se dem opfordre til at læse ‘hinanden’. I blogland er det anderledes – her kaster man om sig med links og opfordringer til at læse med hos andre. Giver det mening? Stor hilsen Anette
Marina / cand.mor
Jeg er faktisk stadig ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad der ligger i utroskaben. Er det utroskab, når man linker til andre? Er det tværtimod ikke god karma?
Du har ret i, at “WUHUUU, hvor ser du skøn ud” ikke er en kommentar, der kalder på respons, men det gør dissiderede spørgsmål, og der synes jeg, at man som blogger må tage stilling til, om man svarer alle eller ingen.
Anette Kristine Poulsen
@ Julia – Det er os, der for takker dig! Og dit kludetæppe.
Stor hilsen Anette, som lige straks afslører min blogbrøler liste. Lige her.
Julia
Goddamnit – havde skrevet verdens længste kommentar og så forsvandt nettet i toget! ARGH.
PRØVER IGEN:
Tak for denne superkloge og relevante debat. Jeg tror at alle vi der blogger gerne, ofte og meget gør os skyldige i mange fejl: Slåfejl, stavefejl, dårlige billeder, halvslappe indlæg og manglende svar. Så den første store blogfejl er vel ikke at gøre sig umage hver gang. Når det så er sagt, så bør der være lidt line omkring den enkelte blogger. De færreste af os lever af det, og de færreste af os driver professionelle medier. Det er netop umiddelbarheden og det personlige, der for mig gør bloggen vidunderlig.
Når det så er sagt, så mener jeg at enhver blogger bør gøre op med sig selv, hvordan de ser deres læsere. Jeg skriver ikke til mine læsere, men med dem. Jeg har læsere, som jeg aldrig har mødt, men som jeg kender godt gennem deres kommentarer og det er jeg så taknemmelig for. Min blog er heller ikke en ekspertblog, som din, Anette – min er et personligt kludetæppe om løst og fast, så mine læsere har vendet sig til at de kan forvente lidt af hvert. Mine egne blogbrølere er sikkert mange, men de værste er: 1. At miste fokus i indlæg. At man begynder ét sted, og slutter et andet. 2. At blogge for tit (flere gange dagligt når bølgerne går højest) 3. I lange perioder ikke at være dygtig nok til at få taget rigtigt gode billeder, der kan ledsage teksterne. Tusind tak for denne vigtige debat. KH J
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S – Godt du siger det. Præcis de forkortelser er så farlige…lige fra DIY til IRL. Tak fordi du minder om det.
@ Lullumut & Dorte D – Det med kommentarerne går igen. Jeg tror, det hænger sammen med, at netop dialog er et succeskriterie for en blog.
@ Linda – Se dén der havde jeg glemt. ‘Hvad vil I have’-tilgangen får mig væk over alle cyberspacebjerge.
Stor hilsen Anette
Pernille Sparsø
Tak @Jette V 🙂
Dorte Daugaard
Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det decideret brølere, men, som andre også siger, så går jeg kold på blogs, hvor der ikke bliver svaret.
Ikke nødvendigvis på hver eneste lille kommentar – men så man i det mindste får et overordnet indtryk af, at der er en form for dialog/kommunikation 🙂
Jeg har i hvert fald tendens til at stoppe med at kommentere på de blogs, hvor der ikke bliver kommenteret tilbage 🙂
Marie Rasmussen
Jeg er super fan af blogs. Mest din Anette, det er ikke nogen hemmelighed. Blogs uden selvkritik, selvironi og humor, de holder ikke på mig i ret lang tid.
Fedt med alle dagens kommentarer. Super spændende og levende!
linda
hvor er det spændende læsning og godt input. jeg er personligt ret træt af de bloggere, der spørger (for meget) til råds. de vil gerne have, at læserne fortæller dem, hvad de vil have. og selvfølgelig; det er fint i et eller andet omfang. men jeg krummer lidt tæer, når bloggere reklamerer ‘jeg har ingen inspiration og ved ikke lige, hvad jeg skal blogge om – hvad ku’ i tænke jer?’-agtigt. det er ingen formel på smadderspændende indlæg, men jeg tænker, tingene helst skal starte med en indre gnist. og hvis den gnist ikke er tilstede (den kan selvfølgelig forsvinde i perioder), så besøger jeg ikke længere den blogger.
Lullumut
Jeg havde fornøjelsen af hilse på Julia i torsdags, en sand ære 🙂
Jeg har svært ved, når bloggere ikke kommenterer på deres læseres kommentarer. Så holder jeg op med at læse med, hvis det sker gentagne gange.
Jette V
@ Pernille: Du skal ikke føle dig dum, det tog også mig et pænt stykke tid at regne den ud (jeg turde ikke spørge)… IRL betyder In Real Life 🙂
Pernille Sparsø
Uh, jeg kan til tider føle mig lidt dum, og føle jeg bliver hægtet af, når der anvendes forkortelser jeg ikke forstår! IRL bliver i denne debat mellem bloggere nævnt flere gange! Gider nogen oversætte? Synes iøvrigt, det er uhyre interessant, at læse de forskellige holdninger og bud på god skik og moral i blogland. Nyttigt at skrive sig bag øret for os, læs: mig som overvejer at få en blog!
Slåfejl og grammatiske “urenheder” kan jeg snildt se gennem fingre med, sålænge budskabet er klart. Hvem kender ikke til ærgrelsen over, i bare iver, at få trykket på send-knappen, for dernæst at græmme sig over sjuskefejl.
Tænker iøvrigt man som blogger er glad for respons fra sine læsere – også selvom det “bare” er et “tak for din på alle måder skønne blog Anette”? Tak;-)
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte B – Spørgsmål skal der svares på. Ingen tvivl om det.
@ Anette J – Dén blog skal jeg have tjekket ud (tak). Hahaha…du har ret. Det er dog værre, hvis en omtale finder sted som modydelse for noget.
Mange hilsner Anette
Anette j
Troværdighed er altså også et nøgleord i blogland. Og så har du helt ret Anette, vi læsere tænker ‘ whats in it for me’.
Den bedste blog synes jeg er http://www.garancedore.fr der holder til i NY. Sprogtone, indhold og den inspiration man kan finde der er helt i top.
Anette j
Stilblogs hvor bloggeren klæder sig på for at blive at fotograferet til deres blog – det er uinspirerende og utroværdigt. Jeg følger udenlandske modeblogs for jeg kan ikke nogle danske der er værd at bruge tid på.
Beautyblogs der viser billeder af hylder på deres toilet med ALT det bloggeren har fået sendt med posten som reklame – jeg bliver misundelig og kan ikke bruge det til noget.
Birgitte B
@Marina
@Anette
Jeg synes man som blogger/forfatter skylder et svar, hvis der stilles et spørgsmål. Ellers kan man sagtens skrive til ‘fedt tip’-kommentarer – ‘tak for alle jeres søde ord’ eller noget i den stil 😉
Heldigvis er mange læsere jo ret tilgivende og kan sagtens se igennem med slåfejl/stavefejl/manglende svar/manglende indlæg, så længe det ikke er noget der sker på daglig basis.
Men er enig med @Jo – vi skal holde en ordentlig tone.
C
Anette: uden sødsuppe – TAK! 😉
Anette Kristine Poulsen
@ Randi – Okay, jeg forstår. Det med at blive indforstået kan være en reel udfordring, når man har et særligt stofområde. Her på bloggen blev jeg for nylig spurgt, hvad det nu var SPF gik ud på…og den er den slags spørgsmål, der minder om, at ingen må blive for indforståede.
@ C – Av, ja – det lyder ikke sympatisk. Jeg synes jo, det er et imponerende engagement, når folk gør sig den ulejlighed at lægge en kommentar, og derfor skal de favnes. For mit vedkommende, er jeg lige så glad for en ‘fedt tip’- kommentar som mere komplekse spørgsmål/henvendelser, men det bliver ligesom også hurtigt for sødsuppe-agtigt at skrive tilbage med et ‘tak for tak’, så det undlader jeg ofte. I øvrigt fik jeg ikke sagt før, at din blog absolut ikke var en brøler. Den var fin og vedkommende.
@RijaH – Tak for dine ord, og jeg er sikker på, at der bliver kigget forbi dig!
Stor hilsen Anette
C
Anette: Jeg kender ikke den omtalte blog, så jeg vil nødigt give specifikke råd. Men selv om du heller ikke selv nødvendigvis svarer hver enkelt læser altid, så formår du – i mine øjne – at favne dine læsere, så vi alligevel føler os hørt/læst. Dét tror jeg i hvert fald de fleste af dine læsere vil give mig ret i, for ellers blev vi vel ikke hængende. Så det kan lade sig gøre at favne læserne, uden at svare enkeltvis på flere hundrede kommentarer. Men jeg har ofte set, at en blogger får måske 3-5 kommentarer på et indlæg, og så vælger man at svare alle pånær én eller to, og hvor man, hvis man læser tilbage i indlæg og kommentarer, godt kan se, at det er de nytilkomne, der bliver ignoreret (og det handler ikke kun om de kommentarer, hvor folk skriver “Juuuhhhuuuu – fedt tip”) 😉 Ofte bliver denne brøler begået af de samme bloggere, som gør et stort nummer ud af at fortælle, hvor vildt glade de er for deres dejlige læsere, for uden dem ville bloggen ikke være til/give mening. Det hænger bare ikke sammen iflg. min logik.
rijaH
Jeg har sikkert lavet en masse og laver dem sikkert også stadig. Jeg tror desværre ikke at tiden er med mig når jeg får specifikke blog indlæg i tankerne og derfor så ender det tit med at, et måske så ellers velgennemtænkt indlæg slet ikke kommer ud, fordi det ikke er så relevant mere 🙁 Men ellers så er min største blogge fadæse nok at jeg ikke altid får svaret tids nok på kommentarerne, det skal jeg helt sikkert blive bedre til. Men det er da rart at du tager det op og man hører fra dine læsere hvad de synes 🙂 Selvom jeg kan fornemme at mange af dem kun læser hos dig og ikke hos andre, så er det jo rart de ikke opdager det 😛
Randi
Jeg mener, at hvis det hele bliver lidt for indforstået – så kan man komme til at hægte en del læsere af. Jeg synes, at man ser det rundt omkring, og det er i hvert fald noget, der kan få mig som læser til at mærke en distance og føle mig uvelkommen på en blog.
Anette Kristine Poulsen
Er I klar?
For nu smider vi fløjlshandskerne og tager diskussionen.
Først lige mit eget bud på en blogbrøler. Definitionen på en blog er ‘en webbaseret dagbog’ (i mit tilfælde professionel, men personlig), så den VIL handle om mig og mit. Den største brøler for mig er dog, hvis dét jeg poster IKKE har/får værdi for dig (underholdning/tips/aha/etc.), der læser med. Hvis selve budskabet ender i ‘se-mig’, frem for at give ‘news-you-can-use’, så ender det i en brøler. Jeg mestrer det sikkert ikke altid, men jeg lover dig, at jeg prøver!
@ C – Hvad foreslår du bloggere, som eksempelvis Emily Salomon, der af og til får over 100 kommentarer på en blogpost?
@ Charlotte K – Elsker din tillid, men kan nok ikke helt leve op til den.
@ Marina – Hvor meget synes du, der skal svares på. Hvis jeg nu eksempelvis bliver vildt inspireret på en blog og skriver ‘Juuuhhhuuuu – fedt tip’. Skal bloggeren så svare? Bloglands utroskab, som du spørger til, handler bl.a. om, at man i blogland link-lover i stor stil – også til konkurrenter.
@ Birgitte B – Uha, jeg har lovet ting/emner, jeg ville tage op, men hvor min lyst og alle gode intentioner kan overskygge min realitetssans (igen det med tid og sandure, der løber ud).
@ Salli – Jeg må erklære mig helt enig. Det kan gå meget få steder og i velvalgt dosering, men det her er et smag og behag emne.
@ Sanne – Uha, jeg laver også slåfejl, og de irriterer mig grænseløst. Men det sker. Kan godt li’ ved dig, at både kigger ind og ud!
@ Helle – Haha, ja, den gamle kliché om at vejen hjem/ned/tilbage også skal være farbar er måske værd at huske på.
@ Jette V – Beautyspace er vilde med sprognørder. Selv har jeg en far, der køber stakkevis af bøger om ex. emnet ‘kommatering’, hvorimod min mor staver ord, som de udtales. Selv betaler jeg mig fra at have en skrive-coach tilknyttet, så jeg kan udvikle mig.
@Jo’s – Enig. Fejl er umulige i cyberspace som IRL. Hvis man stikker næsen frem (som producent, blogger, forfatter, whatever), er man så ikke nødt til at kunne deale med kritik? Kritik, spørgsmål og undren kan så selvfølgelig serveres mere eller mindre sagligt. Men at skyde efter andre for at hævde sig selv er usmageligt og altid gennemskueligt.
@ Randi – Hvad tænker du her på specifikt?
Stor hilsen Anette
Randi
Den største brøler er efter min mening, hvis man som blogger distancerer sig fra sine læsere.
Jo's
Dem håber jeg ikke jeg har alt for mange af, men jeg er sikker på og ved der er noget der smutter… der er trods bare mig bag bloggen og jeg laver brøler IRL og helt sikkert også blog-wise. Og det irritere mig! Tror mine brøler oftes må være et spørgsmål om tid.
Andres blog-brøler går mig ikke på, men får tilgengæld prikker for øjnene når blogs skriver dårligt om nogen eller noget enten i blogindlæg eller når læserne skriver negativt i kommentarfeltet. Vi skal være søde ved hinanden!
Jette V
Jeg er så meget sprognørd (grænsende til det autistiske), at jeg simpelthen ikke gider læser en ellers interessant blog, hvis der er for mange grammatiske fejl. Det giver alt for meget støj i kommunikationen i mit univers, og overdøver et ellers interessant emne (og det er jo i virkeligheden synd og skam). Jeg tror at det, der gør din blog så god er, at du kan holde balancen mellem det sprogligt korrekte, det godt formulerede og interessante emner der belyses seriøst og forholdsvist objektivt. Du forfalder aldrig til ukritisk falden-på-halen over noget :). Faktisk gider jeg ikke læse andre beautyblogs end Beautyspace 🙂
Helle
de andre damer har skrevet nogle guldkorn så der kan jeg ikke være uenige i…
om jeg selv har lavet nogle blog brøler hmmm husker det ikke 🙂
nu da jeg har ordret så undre jeg mig over at nogle blogger bliver “højrøvet” jo flere læser de får ????
Sanne
Det er nok ikke direkte en brøler, men for intensiv brug af smileys, det er irriterende. Og stave-/grammatikfejl irriterer mig altid, alle vegne. Jeg ved ikke om jeg selv har lavet en blogbrøler, det må jeg vist spørge mine læsere om. Måske er min blogbrøler at jeg spænder for bredt, men sådan er jeg som person. Jeg skriver om alt fra veteranbiler til neglelak. Elsker din blog – og dit sprog. 🙂
Salli
guderne må vide at jeg ikke er sippet, og mit talesprog er også “kulørt” – men jeg bliver træt af bloggere der bander meget, for det er bare grimmere på skrift..
Birgitte B
For mig er det når der bliver skrevet/lovet noget, som ikke sker.
Eller når der ikke bliver svaret på spørgsmål stillet i kommentarfeltet.
Marina / cand.mor
Utroskab i blogland? Nu er jeg nysgerrig – hvad er det?
Og så kan jeg så meget følge C. Bloggere der kun svarer på nogle kommentarer har jeg meget lidt til overs for.
CharlotteK
Anette, din blog er den eneste jeg følger og har brug for, så derfor aner jeg intet om blogbrølere – for du laver dem jo ikke! 🙂
C
Jeg har fravalgt skønhedsblogs, hvor bloggerne claimer, at de vil forholde sig kritisk til branchen, men hvor kritikken i det lange løb har vist sig at være ret selektiv og overhypet. Bloggere, som ikke gider svare (ordentligt) på (alle) læsernes kommentarer, bliver også hurtigt valgt fra. Og så vælger jeg generelt udenlandske stilblogs og negleblogs, fremfor danske; de udenlandske stilblogs har mere stil og individualitet end de danske modeblogs, og hvad angår negleblogs, så besidder de udenlandske piger generelt en kreativitet og sans for finesse,som jeg endnu ikke har set på en dansk negleblog. Nå ja, så er der også lige det dér duck face, som alt for mange sætter op, når de tager deres selfies.. uha – lad os blive fri for dem! Min egen største blogbrøler var vist, at jeg overhovedet havde en blog, haha! 😉