Bruger du varmebeskyttelse til håret forkert?
Jeg var forleden til et møde, der fik en gammel klokke til at ringe. Nemlig værdien af varmebeskyttelse til håret – eller nærmere den manglende logik i varmebeskyttelse, som ikke er at forveksle med UV-beskyttelse mod solens falmende virkning.
Frisør Cim Mahony har tidligere kaldt det for noget pjat:
”Jeg er optaget af dagligt at beskytte håret mod for meget varme. Det gør du bedst ved at holde både føn og krøllejern på lavest mulig temperatur og altid i bevægelse, så du ikke brænder håret. Frem for tjuhej at ty til såkaldt varmebeskyttelse i ny og næ – for her kan du risikere, at det bare er det yderste hårstrå der beskyttes, mens selve kernen (af hårstrået) opvarmes yderligere – så giv håret noget plejebeskyttelse på daglig basis.”
Frisør Mike Bech Hjortlund, som arbejder for firmaet One Black Car deler den opfattelse og anbefaler, at vi har fokus på to ting:
- Sørg for at lukke håret. Det der teknisk hedder at lægge hårets skællag ned, så det ikke stritter som på en slidt grankogle, hvorkogleskællene ikke længere ligger stramt og tæt ind til koglen.
- Sørg for at håret er fugtmættet, men uden at være tynget af silikone og olie. Det sidste gælder overvejende fint hår.
Okay, men hvordan? Det har Hjortlund råd for:
- Når du bruger balsam, så red den ud i det våde hår med enten en bredtandet kam eller en såkaldt wet brush. På den måde bliver det en ensartet affære.
- Lad enten din balsam eller det efterfølgende leave-in produkt have en lettere sur pH-værdi på 5 eller derunder. Er du i tvivl om værdien på et produkt, så har apoteket små pH-stickere (ligesom producenten selvfølgelig kan spørges). Et lettere surt produkt hjælper hårstået til at blive lukket, så fugtindsatsen forsegles inde i hårstrået.
Blandt mine favoritter på leave-in hører Less is Mores Protein Spray, Philip Bs pH Restorative Toning Mist Leave-In, Clean Ups Serum og Purely Professionals Hair Repair 2.
VIDSTE DU?
- At det er bedre bare at lufttørre håret frem for at sjattørre med føn? Hvis du gør det sidste, hvor typiske bare de yderste lag hår og længder bliver tørret, så samler vandet sig på hårbunden … og klask. Så enten fuld føn eller slet ikke.
- At der eksisterer et danskproduceret hårpudder med rispulver og aloe vera, men på ikke-aerosol spray. Én der bruges i vådt hår, og som giver tørshampoo-volumeneffekten (du ser det i et lille filmklip på Instagram under @beautyspace). Uden silikoner og parfume, hvis det har betydning for dig. Jeg er så begejstret for effekten i mit flade, glatfine hår, at jeg har købt en flaske her.
@beautyspace på INSTAGRAM
Hanne Ameli
Det bedste du kan gøre for dit hår er Olaplex Der er flere produkter til hjemmebrug, eks. No9, som er både varmebeskyttende og antistatisk – skønt til det fine hår. Ellers bruger jeg Björks Skydda! Leave-in balsam spray, som også er varmebeskyttende.
Anette Kristine Poulsen
@ Hanne, tak for din erfaring.
Mille
Kære Anette, flot hår! Jeg har altid lært, at solcremen i ansigtet skal renses rigtig godt af om aftenen, men hvad med solcreme på kroppen? Jeg bruger Rudolph Cares solcreme og har læst, at den kan erstatte ens bodylotion, så om morgenen smører jeg mig godt ind i den efter bad og så vil jeg jo helst ikke skulle i bad igen om aftenen for at vaske den af. Hvad tænker du?
Anette Kristine Poulsen
@ Mille, har svaret længere oppe under nyt indlæg.
Korna Larsen
Forslag, det kunne være rigtig dejligt, med hårprodukter i månedens bookn boks. Jeg bruger selv Kevin Murphy Angel Masque, en supper lækker hårkur.
Anette Kristine Poulsen
@ Korna, ja det kunne.
Birgitte Hougaard
Hej
Et lille råd, fra en der har arbejdet ved hudlæge.
Hvis du døjer med irriteret hårbund med eksem/skæl så er det ikke godt at gå rundt med våd hårbund så føntør hovedbunden.
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte, tak for godt tip.
Tascha
Jeg er spekulerer også på Purley Professional hair repair 2 ikke er forkert at bruge som leave in? Jeg bruger PP treatment 1 som leave in kur.
Anette Kristine Poulsen
@ Tascha, åh du har RET. Hurra og tak for opmærksomme læsere, det er præcis PP Treatment 1, der er leave in kuren. Jeg er nu glad for dem begge, men korrekt, den anden skal vaskes ud igen.
Mathilde
Jeg bruger Kérastase Resistance Ciment Thermique Leave-In sammen med Joico Joifull Volumizing Styler. Jeg mixer begge dele og det passer rigtig godt til mit glatte/fine hår 🙂
Anette Kristine Poulsen
@Mathilde, tak fordi du deler.
Tanya
Kan hårpudderet bruges hvor man bare lufttørrer, eller kræver det føntørring? (Jeg føntørrer stort set aldrig, det tager alt for lang tid og slider meget på mit ultrafine hår).
Anette Kristine Poulsen
@ Tanya, kan bruges i tørt som fugtigt hår, men jeg har dog kun prøvet med blæs på.
Anette W
Sikke et flot hår du har, Anette!
Nå, jeg plejer at bruge MOMO hair potion og derefter Kevin Murphy Antigravity i længderne, men nu har jeg bestilt en Philip B pH Restorative Detangling Toning Mist.
Jeg må se om den beskytter bedre, men skal den i hele håret eller kun i længderne?
God weekend
kh
Anette W
Anette Kristine Poulsen
@ Anette W, sødt af dig at sige, men det er også en professionel, der har haft fat i mig her. Den skal ind i håret, så ikke bare i længderne.
Majbritt
Jeg er ret begejstret for Hårklinikkens “Hair hydrating creme” en leave in varmebeskyttelse.
Anette Kristine Poulsen
@ Majbritt, tak fordi du deler.
Pernille S
Er det ikke ok at lade håret næsten lufttørre, for så at forme/løfte med føntørren med god varme. Det må da slide mindre på håret end at føntørre et pjaskvådt hår på fulde gardiner!
Super smukt dit hår Anette!
Kh Pernille S
Maj
Det er faktisk sådan jeg selv gør hvis jeg en sjælden gang føntørrer mit hår.
Og ja. Anette’s hår er super smukt.
God weekend
Kh
Maj
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S, jo for pokker. Det er også præcis sådan, jeg selv gør. Burde jeg have skrevet. TAK.
Lene
Er I sikre på at I mener PP Hair Repair 2? Det er jo en hårmaske,som skal sidde ca 15-20 minutter. Mener I ikke PP Protection 2 ?
Anette Kristine Poulsen
@ Lene, Det er mig, der har taget fejl. Se mit svar længere oppe i tråden, og undskyld.