Derfor er hudpleje mere livsvigtig, end du sikkert tror

LYT til dagens tekst her:

 

De fleste – og sikkert også dig – ved, at huden ikke bare er et organ, men det største vi har.

Hvad der er tankevækkende og for mig lidt gruopvækkende er, at der er tale om et organ, som bliver langt hurtigere ældet end resten af vores organer (1) – som den, altså huden, jo netop skal beskytte.

Det vil altså sige, at ved at please, pleje og beskytte den, så tager vi os samtidig endnu bedre af alt fra hjerte- til lungefunktion. Og gæt engang, hvad det er, der gør, at huden som organ ælder hurtigere end resten af vores organer? Rigtigt gættet. Det er UV-strålerne, der står for langt hovedparten af balladen.

Som hudlæge dr. Howard Murad sagde under et interview i L.A. tilbage i 2018: ”Når du skader din hud skader du også dit hjerte, dine lunger, din lever … og dit DNA.”

Jeg ville ønske, jeg havde vidst bedre i de to årtier, jeg var afhængig af solens farve. For det var en afhængighed af en ret vild kaliber. Hvor det for eksempel ikke gjorde noget, at man blev rød – for vores logik i vennekredsen var, at det jo var det effektive forstadie til at blive solbrun. Det første halvkonkurrerende spørgsmål, jeg og mine veninder stillede hinanden efter en solrig dag var altid: ”hvor mange timer fik du?” I dag ville det nærmest svare til at sige ”pokkers – jeg nåede kun 10 cigaretter i går aftes. Hvad med dig?”

Ét var det kosmetiske aspekt. Jeg var i midten af 30’erne, da det gik op for mig, at jeg ikke længere kunne blive jævnt solfarvet – i stedet lignede jeg en plettet øllebrødskriger.

Noget andet er den sundhedsmæssige dom. Som hudlæge Peter Bjerring sagde til mig for nogle år siden: Det er ikke et spørgsmål om du får hudkræft, det er et spørgsmål om hvornår.

Han forsikrede mig om, at det nok skulle blive fanget i tide og blive behandlet efter alle forskrifterne. Og jeg står langt fra alene i den situation.

Siden jeg som 37-årig tog et bevidst skridt ind i skyggen, har jeg ikke afveget fra den her rutine, som for mig rangerer højere end sport og tandbørstning:

  • Antioxidant & solfaktorbeskyttelse i dagtimerne. 365 dage om året.
  • A-vitamin om natten. 365 nætter om året.

Det er den helt stramme version, som jeg lejlighedsvis og selvfølgelig stepper op med indholdet fra Hudplejepyramiden. Og kombineret med en professionel behandling til ca. 2000 kr. to gange om året, nemlig IPL – af tre årsager, som jeg forklarer i et kort klip på Instagram i dag under @beautyspace, hvor jeg er i hænderne på Else Marie Lissau. Risici ved behandlingen kan du se her, ligesom IPL ikke er en behandling, der er velegnet til om sommeren, hvis du opholder dig i solen.

3 TING, JEG GERNE VILLE HAVE VIDST NOGET FØR

  • At min bedste øjencreme i virkeligheden er for børn – og med SPF
  • At professorens soltrick gør huden SÅ meget pænere og alt smøreri lettere
  • At duft i solbeskyttelsesprodukter ikke er noget at kimse af. Velbehaget (for nogle) kan gøre, at de ganske enkelt får gjort det, smurt sig ind. I går forsvandt jeg fuldstændig i en nostalgiboble sammen med min søster, da vi duftede til den italienske SPF-creme på billedet. Den dufter af det tidligere apotekermærke Cosmea, der møder Nivea, og pludselig vældede barndommens ferier frem. Med boldspillet Antonius, raket-is, ærter i sengen, dyrt betalte gummibåde og jordbær med fløde. Jeg vil have den creme på igen.

MERE AF Bedre hud med årene – videnskabens opskrift på en friskere og pænere hud

(1) Jf. blandt andet Harvard-professor dr. David Sinclairs forskning.

07/07/2022
Bruger du varmebeskyttelse til håret forkert?
Eksperter ryster på hovedet af varmebeskyttelse 
13/07/2022
7 ting Los Angeles har lært mig den her sommer
Kom med

Kommentarer

  • Christina kragh

    Nu har jeg modtaget dem og øj en skøn duft og endnu mere øj øhe små størrelser det havde jeg ikke luret da jeg bestilte haha … en er jo nærmest kun til et par dage ,godt jeg bestilte 2 !
    Ved du om den mon findes i en større portion ?

    19/07/2022
  • Lissi

    Hej Anette
    Min yndlings solcreme er fra Skinceuticals. Den er fantastisk året rundt.
    Noget helt andet ….har jeg ret i, at du har anbefalet M2 vippeserum? Som jeg ser det, indeholder den prostaglandin med nasser af grimme bivirkninger …eller er der noget, jeg har misset?
    De bedste sommerhilsener Lissi

    12/07/2022
  • Sanne

    Åhh, Cosmea. Jeg ELSKEDE den serie, havde det hele og syntes den lyseblå trekantede emballage var SÅ hyggelig. Og så kostede det ingenting. Kan vi ikke lave en underskrift indsamling om at få den tilbage?
    Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    12/07/2022
  • Christina kragh

    Jeg har fluks bestilt 2 af de solcrem … hader solcrem så nu krydser jeg finger
    Men hvad betyder det der står spf 30-50 … er det en 30 el 50 spf

    12/07/2022
  • Christina Broechner

    Svarer lige på dit spørgsmål omkring hvad behandleren siger til, at der ikke har været nogen effekt af HIFU. Jeg har ikke været i kontakt med hende siden behandlingen i april. Blev fortalt, at det ikke var alle der oplevede en effekt, men at størstedelen gør.

    Tænkte blot om jeg så skulle prøve IPL, men har ingen karsprængninger eller pigmentpletter. Jeg vil gerne arbejde på kollagen og følger alle dine trin i hidpyramide. Blev fortalt at der skal gå et år mellem hver behandling. Så måske jeg ikke engang kan få en IPL.

    11/07/2022
  • Nina Sølling

    Ja, kære Anette. Cosmea blev til Aco. Og det dufter overhovedet ikke Cosmea-godt – og bøtterne er bare ligegyldig grimme.
    Tak for i dag 🙂

    11/07/2022
  • Kirsten V

    Hvilken sol plet fjerner i en cream eller serum kan du anbefale?
    På forhånd mange tak.

    11/07/2022
  • Kirsten

    Hej Anette
    Jeg har et spørgsmål ,du skriver du bruger solcreme året rundt -Bruger du samtidig en dag creme inden og derefter solcreme ?

    Jeg føler det bliver meget lag på lag ,da jeg inden tager antioxidanter serum og C vit samt fugt serum derefter en god dagcreme lader den trække ind og så. solcreme

    Tak for altid gode råd og svar og for din fantastiske A vitamin creme ,elsker den ….

    Kh Kirsten

    11/07/2022
  • Jette B.

    Kære Anette, tak for dit svar. Forslag til kropsprodukter med antioxidanter. SPF har jeg styr på.. takket være dig ♥️

    11/07/2022
  • Jette B.

    Kære Anette, tak for et godt skriv. Jeg har brug for et tip til et kropsprodukt spækket med antioxidanter. Jeg bruger serum fra Bodyologist og Ecooking bodylotion. Jeg har Biotherm Life Plankton body milk I skuffen. Bedre forslag ønskes. Rigtig god sommer til dig.

    11/07/2022
  • Nina Sølling

    Jeg ved det jo godt – er afhængig af SPF fra Rudolph og Karmameju.
    Det var bare den der duft du beskrev…….Uhmm

    11/07/2022
  • Kristina

    Hej Anette

    Jeg har lige et spørgsmål, som ikke relaterer sig til dagens indlæg. Jeg har meget tør og skællende hud på næsen – huden er konstant mere eller mindre rød og jeg får ofte udbrud på næsten. Øverst på kinderne (æblekinderne) har jeg også rødlig hud og udbrud, men huden er ikke tør. Jeg har haft akne i mange år (fik roaccutan behandling som teenager) har nærmere tendens til fedtet hud og store porer i resten af ansigtet… Så jeg mistænker at det er rosacea, men jeg er ikke sikker… ?

    Aften: rens med the ordinary squalane cleanser, nilens jord mouisture plus serum, paulas choice azelainsyre 10%, ansigtscremen (a-vit) og/eller nmf creme fra the ordinary

    Morgen: niacinamid + zink fra the ordinary, mouisture plus fra nilens jord, spf fra EVY Technology (ekstra creme under på næsen)

    Bruger lejlighedsvist 2% bha fra paulas choice, men føles udtørrende brugt hver dag

    Jeg synes jo, at min rutine burde fungere, men min hud er stadig konstant irriteret. Hudpleje kan jo ikke gøre alt, så what to do? Kan du anbefale en hudlæge/produkt/ingrediens til dette problem?

    Det skal lige siges, at jeg har henvendt mig til egen læge og hun anbefalede basiron, men det føles bare ikke rigtigt? Jeg har ikke forsøgt mig med basiron. Hun ville ikke henvise mig til hudlæge…

    11/07/2022
      • Kristina

        Mange tak for svar, Anette 🙂 Jeg har netop bestilt tid hos lægen. Jeg håber at hun vil henvise mig denne gang.

        11/07/2022
        • Pernille

          Hej Kristina, det kan godt lyde som skæleksem.

          13/07/2022
  • Mille

    Kære Anette, inden sommerferien: jeg har altid lært, at solcremen i ansigtet skal renses rigtig godt af om aftenen, men hvad med solcreme på kroppen? Jeg bruger Rudolph Cares solcreme og har læst, at den kan erstatte ens bodylotion, så om morgenen smører jeg mig godt ind i den efter bad og så vil jeg jo helst ikke skulle i bad igen om aftenen for at vaske den af. Hvad tænker du?

    11/07/2022
    • Mille

      – jeg bruger iø den solcreme med selvbruner i fra dem. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har fået bekræftet fra dem, at de ikke længere producerer den, så et eller andet må der være galt me den, men jeg er meget glad for min og har opkøbt de lagre, der stod tilbage i flere butikker, ha ha. Men fordi der er selvbruner i vil jeg jo helst ikke skulle vaske den af.

      11/07/2022
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Nina, det er heldigvis ikke SPF, verden mangler. Tro mig, du lever uden den her. Vi har SÅ SÅ SÅ mange sublime faktorcremer herhjemme.

    KH Anette

    11/07/2022
    • Christina Broechner

      Kære Anette

      Hvad er forskellen på HIFU og IPL?

      Jeg fik for nogle måneder siden en HiFU behandlingen og mener egentlig der er gået tilpas lang tid til at kunne se et resultatet. Oplever dog ikke det har haft den ønskede virkning og kan faktisk ikke se en forskel.

      Bedste hilsner og god sommer

      Christina

      11/07/2022
  • Nina Sølling

    ………..men ØV. For den er pakket med indhold
    Jeg ellers ikke køber

    11/07/2022
  • Nina Sølling

    ……..og jeg har virkelig savnet duften af Cosmea! Og indpakningen også.
    Jeg vil ha’ den der Darling – lige med det samme.
    Fortsat go sommer

    11/07/2022

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.