Derfor er vi dødtrætte af anti-age
Kender du nogen, der er blevet yngre af at tale grimt om deres alder? Nej vel. Nye undersøgelser viser (igen-igen), at vi forlanger nedslående snak byttet ud med konkret handling.
Det handlede fredagens artikel i Børsen om.
For når det gælder hudpleje, har du sikkert bemærket, at begrebet anti-age er kommet i bad standing. De seneste år er der dukket alternative ord op. Ikke rigtig nogle danske af slagsen, men dog mere opløftende erstatningsforslag som pro-age, well-aging og healthy aging. Det er sket sideløbende med, at amerikanske magasiner som eksempelvis Allure magazine for to år siden tog en principbeslutning om slet ikke at bruge ordet anti-age mere. Samtidigt gik et TV-indslag med Oprah og skuespilleren Cameron Diaz viralt: “Der er anti-aging spa’er, der er anti-aging cremer, der er anti-aging alting … og det pisser mig af,” tordnede talkshowværten.
Analyseinstituttet Euromonitor har søsat et nyt, knapt så mundret ord, som de hævder er det nye alternativ: age agnostic (say what?), som i runde vendinger skal forstås som kravet om at være aktive, rasende friske – og se sådan ud, men uden at få smækket alverdens aldersskavanker – fra slap til moden hud – i hovedet.
Tilbage står spørgsmålet: Når anti-aging er dømt ude, er de nye begreber så i virkeligheden bedre? De er positive, men vel stadig langt fra konkrete. Jeg tror, at de fleste af os gerne vil have hudforbedring, men forlang af producenterne, at de er stramt fokuserede, for det er netop noget konkret, de fleste går efter. Som mere glød, mindre fedteri, mere fugtmætning, mere fylde, færre pletter, mindre porer, dulmende rødmepleje eller …fortsæt selv listen.
Med mindre selvfølgelig, at man er typen, der bare ønsker at sænke sig ned i en ønskebrønd af ungdomseliksir. Men er det tilfældet, så er det hos en psykolog og ikke i hudpleje, hjælpen ligger.
ET NYT STUDIE FRA YALE viser det, flere måske kan nikke genkendende til: At der er gevaldig afstand mellem den alder, man føler sig som, og så realiteten. Her træder analysebureauet Mintel til med en undersøgelse, der viser, at 70% af kvinder på verdensplan ønsker, at hudplejeproducenter diskuterer og italesætter de udfordringer, der opstår med huden – og ikke mindst løsningerne, men uden – og det er vigtigt – at få påduttet ”for dig med moden hud”. Anti-age begrebet har mistet sin kant, fremgår det af analysen. Alle bliver trætte og tunge af budskabet om, at alder er noget, der skal bekæmpes.
BILLEDET viser eksempler på konkret hudpleje. Lige fra rens til SPF til udglattende A-vitamin og lysnende C-vitamin.
@beautyspace på INSTAGRAM
Anette Kristine Poulsen
@ Anne Mette, jeg ville se en dygtig kosmetiker/kosmetolog i forhold til den problemstilling.
@ Maria, man kan risikere at få aknear, hvis akne forbliver ubehandlet og når at ødelægge ens bindevæv. Derfor er det vigtigt at have en hudlæge indover. A-vit og AHA kan hjælpe end smule på ar, men vi taler en smule.
@ Charlotte, en helt uden fedtstof, eks. :
https://theordinary.com/product/rdn-advanced-retinoid-2pct-30ml?ccm=6afb414ca0a748bd85ed7ead6c4e6729f133993f2fd49d2697d9aa1f3700dc05f70102cb1d00da802a8fe86a4f7a904b2cc58b019d79610ab89b7e00b33f328bc753a4096d6833cfdfd104393f7b6d2eb595b173378030777a4c3c7a5416d9e418c57d8157f3153f645eb89340021e3b80e0ab5f6b276d8223a86180e3732f1e3865e75a133a0e99b8866d9c4ff41a8d
@ Martha, nogle gange må man give op, desværre. Ikke alt passer til alle.
@ Pernille S, hurra og ja ja ja. Absolut.
@ Tina Berg, det har jeg skrevet rigtig meget om, hvis du kigger tilbage på bloggen.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for alle ord. Jeg er tilbage på bloggen onsdag morgen. KH Anette
Tina berg Nielsen
Hej Anette.
Mon du har kendskab til det kollagen pulver, som man skal drikke? Virker det?
Pernille S
Kære Anette, istedet for at bytte ordet antiage creme ud med alle mulige andre antibegreber, hvorfor så ikke blot kalde det for det det er, nemlig hudpleje?
Kh Pernille S 🙂
Martha
Hej Anette og Maria
Jeg har desværre også oplevet flere bumser efter brug af EFG serum, ad to omgange endda. Så det er jeg stoppet med igen. Ville jo ellers gerne prøve med alle de rosende ord EFG ellers kaster af sig.
Charlotte
Hej igen Anette,
Jeg har en lidt fedtet t-zone og ellers normal hud. Jeg oplever bare, at når jeg bruger creme med a-vitamin fedter jeg til i løbet af dagen. Ved godt at a vitamin er den regulerende ingrediens. Hvilke(n) ingrediens skal jeg gå efter for at undgå at fedte til og hvad skal jeg undgå? Håber du har et godt råd:)
Christina Kragh
Eij det kan den jo ikke være Haha ha sorry
Christina Kragh
Retenol fra Lancome på billeder 0.2 % er den så 1% stærkere end den fra dermalotiga på 1 %
Maria
Anne Mette nu også det jeg mente
Men stadig gør olier, at det bliver værre?
Anne Mette
Ha ha – nej! Man kan få aknear af at have pilgingre, når udbruddene pibler frem, fordi man bruger produkter med ingredienser (f.eks. olie), som ens hud ikke kan tåle.
Maria
Hej Anette,
Der bliver jeg nysgerrig ifht det Anne Mette skriver; kan man få acnear af at have brugt produkter med olie og i så fald er der ikke ret stor forskel på olier?
Mvh Maria
Anne Mette
Hej, Annette.
Nej, jeg får ikke fedtet hud af at bruge A-vit. Kan faktisk se, at min hud generelt bliver fin og pæn, men jeg får små hvide talgknopper, og hvis jeg også bruger nicinamid, så går det helt galt. Bruger serum fra The Ordinary til både A-vit og nicinamid. Har vældig følsom hud, der slæber rundt på mange, dybe aknear – Magne af dem som resultat af at have brugt produkter med olie.
Anette Kristine Poulsen
@ Maria, vi må aldrig underkende os selv som eksperter på egen hud. Vi kan opleve så vidt forskellige reaktioner. Det er meget underligt med EGF, fordi der ex. ikke er fedtstoffer i. Jeg har hørt det en enkelt gang før, men kun en enkelt gang. Jeg synes, du skal droppe EGF, hvis det er fornemmelsen, du har.
@ Charlotte, hvilken hudtype har du mon?
@ Anne Mette, altså at du får fedtet hud af at bruge A-vitamin? Det er et vitamin, der netop er regulerende. Hvilke produkter taler vi om præcist?
@ Charlotte, jeg ved, at hudlæge Janne Touborg er meget glad for Pharma Nords bud i forhold til måden, de tester deres produkter. Inkl. probiotika.
Stor hilsen anette
Charlotte
Hej Anette,
Jeg suger som altid dine råd til mig og vil høre om du kan hjælpe med spørgsmålet om hvilket probiotika eksperterne vil anbefale? Jeg kan se på der opslag, at der er flere der ønsker hjælp til hvilket produkt man skal gå efter 🙂
Anne Mette
Uh, venter spændt på, at Charlotte for svar. Jeg oplever nemlig det helt samme – uanset hvor langsomt jeg går frem med A-vitamin serum.
Charlotte
Jeg har også oplevet fedtet hud/tilstoppet porrer ved brug af bioeffect serum om natten! Så ærgerligt:( Jeg får i det hele taget lidt fedtet hud når jeg prøver diverse cremer eller serumer med a vitamin. Er det normalt? Og kan man gøre noget ved det?
Maria
Hej,
Er der andre end mig der oplever tilstoppes porer/bumser når I bruger bioeffect serum til natten?
Mistænker denne for at lave ravage med min hud
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, ja, det er godt at få depressionskrukkerne byttet ud.
@ Amaja, vi skal bestemt ikke være enige. Det er ikke pointen med dagens tekst. Pointen er, at konkrete hududfordringer kræver konkrete ingredienser og indsatser. Eksempelvis pigmentpletter eller rynker. Anti-age begrebet er for diffust og kan være alt mellem himmel og jord. Hvad der er anti-age for dig, er sandsynligvis noget andet for andre omkring dig.
Stor hilsen Anette
amaja
jeg er bare ikke enig ,når man når en vis alder vil man gerne have sin ungdom tilbage sådan er det bare også i hud ,samfundet behandler en anderledes og jeg må indrømme jeg syntes efterhånden at det er for meget at fordi oprah syntes en ting så skal al verdens kvinder synes det samme
Sanne
Det er rigtigt at producenterne nok mere eller mindre bare erstatter anti-age ordet, fordi vi er trætte af det, men det er vel godt at erstatte det med noget mere positivt. Ole H bruger begrebet “ageless” en del, det kan jeg godt li’. Personligt kan jeg også godt li’ hvis der står “aktive ingredienser” – hvis det altså passer. Tak for endnu et godt indlæg. 🙂