fbpx

Den bedste dagpleje fra mit badeværelse

_MG_1701_MG_1812_MG_1745

I går skrev Sine i kommentarfeltet: Siden jeg er begyndt at følge dine kyndige råd, har jeg oplevet en hud-revolution – på den virkelige gode måde!

Tak og hurra. Jeg lover, at der hverken er raketvidenskab, magi eller eksotiske ingredienser i spil. Bare enkle rutiner. Og i dag gælder det den til ansigtet, hvor min badeværelseshylde er ret simpel. For om dagen – uanset hudtype – så gælder det om at være fugtmæt og beskyttet – og i mit tilfælde også om også at bevare roen. Så helt kort:

  • Jeg renser hud om aftenen, og kun der (det er nemlig de færreste, som bliver beskidte i løbet af natten – så med mindre, der er akne i spil, så rækker det fint). To virkelig gode renseprodukter tæller den milde flødeskumsbløde fra Purely Professional og pHformulas eksfolierende EXFO rens, som du selv kan skrue op og ned for på henholdsvis tør og fugtig hud. Jeg skifter mellem de to.
  • Om morgenen er vaskekluden uundværlig. Jeg er afhængig af at have dem liggende i en stak, knitrende og hvide. Ét er den lette, mekaniske eksfoliering, noget andet er spafølelsen, det giver, at begynde dagen med at holde en lun klud mod ansigtet – vædet med et par dråber af ens favoritolie.
  • Så lagrer jeg fugten, først med en mist, der indeholder fugtforstærkning og i tilfældet her også hudforbedrende peptider. Så  niacinmid-serum for bl.a. at sikre roen. Ansigtscremen fra REN topper jeg med SPF/forureningsbeskyttelse fra Prevage, som samtidig giver så fint et dække.
  • Nu hvor det fryser, tager jeg altid en lillebitte smule af Tromborgs gode multisalve, varmer den i håndfladerne, og presser derefter hænderne mod kinderne. Kan gøres både under og ovenpå makeup. Lad dog være, hvis du har fedtet hud (så er du selvsmørende).

That’s it.

SNUP TIPPET: Du kan stadig nå at være med som test-person her. Og i kapløbet (om hele skønhedskurven) på Instagram her.

MERE OM RÆKKERFØLGER OG HVAD DER VIKER: Bogen Superhud finder på biblioteket eller herfra, hvor den kan klikkes hjem til din adresse.

FOTO: Anne Nicolajsen

16/01/2017
Vil du teste Imedeen i 90 dage?
18/01/2017
Superhud LIVE og test-personerne

Kommentarer

  • Ditte

    Hej Anette,

    Vil du anbefale SPF/forureningsbeskyttelse fra Prevage til fedtet hud med tendens til urenheder?
    Jeg er interesseret i at beskytte min hud mod forurening, da jeg tit opholder mig i byen og på stationer og selvfølgelig samtidig gerne vil undgå udbrud. Hvad kan du anbefale?

    12/02/2017
  • Ukba Javaid

    Hej Anette,

    Linket til misten virker ikke. Kunne du lokkes til at smide et nyt link op?

    På forhånd mange tak. 🙂

    03/02/2017
  • Marlene

    Måtte lige dele et tip med jer som (også) elsker vaskekluden.
    Jeg var i IKEA (dog i Aalborg) i går, hvor de havde hvide vaskeklude til bare 2 kr., pr. stk! Selv købte jeg 30 stk.
    Hvorvidt de har dem til 2 kr. i alle IKEA’er, ved jeg ikke – men er da et forsøg værd til den pris

    22/01/2017
  • Vinni

    Kære Anette.

    I oktober 2016 afsluttede jeg min isotretinoin kur, og allerede nu syntes jeg at jeg har problemer med urenheder igen. Nogle er “tomme” andre ikke.
    Jeg er selvsagt enormt bange for at det breder sig igen, så jeg ville høre om du mener at man kan bruge salicylsyre på huden allerede nu 4 mdr efter, eller om det er et for skrapt produkt at bruge før der er gået 6 mdr efter endt kur?

    På forhånd tak for din tid 🙂

    Mvh Vinn

    19/01/2017
  • Jane Koch

    Jeg er måske lidt fatsvag… Men Ordinary…står på din hylde – hvad er det af rutinen? Mist? Det forstår jeg nemlig som at det er Grow alchemist du bruger der 🙂

    18/01/2017
  • Maiken Mogensen

    Hej Anette

    Vil du informere om hvilken én, der er fugt-serum? og niacinmid serum af Organic og Grown Al. Og hvad gør de ? Bruger du dem på samme tid ?

    Kan du anbefale en god ansigtscreme uden hormonforstyrrende sager til en hud, der virkelig har brug for fugt, selvom den bliver blank i løbet af dagen ? Døjer også med uren hud pt.

    Linket til mist virker ikke. Hvad er det for én ?

    Mvh Maiken

    18/01/2017
  • christina kragh

    Du glemte mig fru poulsen haha <3

    18/01/2017
  • Er det ikke muligt at købe The ordinary serum i dk?. Hvis ikke hvad er alternativet så, altså serum med niacinmid som jeg kan købe i dk ? 🙂

    Tak for altid gode input ..
    Vh Lise-Lotte

    18/01/2017
  • christina kragh

    uiee det lyder spændende ….hvad er forresten forskellen på din tromborg balm og så den fra rudolph ud over at jeg desværre ikke bryder mig om duften på rudolph ???

    18/01/2017
  • Jane Koch

    Har lige holdt en pause fra alle dine lækre råd… hvad står den mon på din natplejehylde?
    Og mangler navne på nogle af dagplejeprodukterne .
    Tusind tak for alle dine råd !! JaneK

    18/01/2017
  • Pernille Sparsø

    Lækkerhed, på lækkerhed – også hvad billederne angår! 😉

    18/01/2017
  • Susanne

    Hej. Nu vil jeg spørge dig om noget jeg længe har tænkt på. Jeg har en konstant fedtet hud, året rundt. Jeg sveder også meget nemt i ansigtet. Jeg har egentlig en problemfri hud ellers, uden rynker , acne eller andet, kun lidt rødmen og lidt åbne porrer, 55 år. Jeg vil dog gerne gøre noget godt for min hud og bliver konstant mødt med et “Jamen du MÅ da trænge til fugt” . Jeg har virkelig prøvet næsten alle cremer, også de mindre fede og hver gang med samme resultat, det nærmest driver af min hud i løbet af dagen.Har også prøvet alverdens masker , de virker kun få minutter så er jeg fedtet igen, også selvom jeg ikke sveder. Problemet er temmeligt stort, også fordi jeg jo ikke kan bruge foundation mm i min make up. Jeg spiser sundt og drikker godt. Hvad pokker stiller jeg op hvis jeg gerne vil give min hud lidt godt?

    17/01/2017
  • Rie Dyrnes

    Hejsa.
    Tak for altid gode råd. Vi har her hjemme brugt vaskeklude lige så længe jeg kan huske. Nu er min datter rejst på højskole, og syntes det er lidt bøvlet med vaskeklude(nu kan mor jo ikke vaske og ordne dem) Vi har købt bløde engangs vaskeklude, men det er jo ikke det samme. Har du et godt råd??
    Den dagcreme modtog jeg jo i en box, men bruger den tit uden vand, skal der vand oven på ??
    Knus :O)

    17/01/2017
  • Henriette J

    Nu kostede det penge at følge med her igen!
    Men alligevel tak for det;))
    Et lille tip:
    Coop har GA misten på tilbud lige nu til 135,- hvis man er medlem:)

    17/01/2017
  • Marie Rasmussen

    De hvide vaskeklude er også flyttet ind til mig. For at blive!!

    A kan du – eller en af din læsere komme med et bud på, hvordan man (jeg) slår en bums ihjel. Den der store ømme børge der ALTID dukker op på det mest uheldige sted 1-2 dage før en vigtig begivenhed. Det er mere sikkert en amen i kirken at den dukker op … og mangler det mest geniale bud på hvordan den bekæmpes mest effektivt.

    ☆Tak for altid gode indlæg ☆

    17/01/2017
  • Nina

    Hej Anette
    Min mor spurgte lige, om hun skal bruge sin nye serum før eller efter ansigtsolien, og jeg blev helt i tvivl. Umiddelbart vil jeg sige før – er det rigtigt?
    Tak for al hjælpen!

    17/01/2017
  • Lene Jespersen

    Jeg tror Sine har kopieret mig Jeg har det ialtfald på samme måde med min hud – Det gør en forskel Anette Og tak for dig ❤️ Kh Lene

    17/01/2017
  • Jessica

    Hej Anette
    Tak for en super blog, jeg sluger alt du skriver og har efterhånden skuffen fuld af gode sager fra dine fantastiske beautypakker 🙂
    Det ligner på billedet at det er REN Hydro Flash boost du bruger – som dagcreme?
    Jeg troede at den mere var en ekstra fugt ala fugtserum da jeg læste på den – kan den bruges som creme alene ? (Hvis man primært er indenfor og ikke når ud i den sparsomme sol for tiden)
    Kh Jessica

    17/01/2017
  • Lone H

    Er også blevet tilhænger af de hvide vaskeklude. Elsker dem men døjer med at få dem knitrende hvide. Hvordan holder du dine pæne og hvide ?

    17/01/2017
  • Anne Toft

    Tak for dejlig deling❤️ glæder mig til et tip fra dig om renseprodukt til øjne/mascara når jeg er 50

    17/01/2017
  • @ Viola – Herligt at høre med din hud. Det glæder mig virkelig. Kan jeg lokke dig til at stille bare ét konkret spørgsmål vedr. pH-værdi, for jeg er ikke med på den brede redegørelse, du (måske?) efterlyser.

    Stor hilsen Anette

    17/01/2017
  • Jeg er også meget imponeret over hvad vaskekluden har gjort for min hud. Så blød og jævn i overfladen. Tak for din gode bog og blog❤️
    Nu prøver jeg at putte istricketet ovenpå. Jeg går ud fra det skal følge lige efter vaskluden og inden jeg bruger nogle produkter. Men jeg er lidt i tvivl, fordi det virker sammentrækkende på porerne -kan produkterne så trænge ind? Eller skal rækkefølgen være anderledes?

    17/01/2017
  • Viola

    Hej Anette.

    Først vil jeg sige at min hud heldigvis er i bedring, det er jeg virkelig glad for.

    Jeg får næsten ikke flere acneudbrud. Nu prøver jeg at være tålmodig og vente på at min hud er klar til at blive rullet så jeg kan komme af med mærker og ar efter acnen.

    Derefter har jeg et spørgsmål ang. pH-værdier og ansigtsrens af forskellige slags. Jeg har læst meget om pH-værdier det seneste stykke tid og vil gerne spørge dig hvad du ved omkring hudtyper og pH-værdier både når det kommer til toner og ansigtsrens? Er der ting der passer sammen såsom at man skal gå efter en bestemt pH-værdi hvis man eksempelvis har acne? Og skal man kombinere rens og toner ud fra deres pH-værdier?

    Jeg er spændt på at høre hvad du ved og hvad du mener, fordi jeg har brugt lang tid på at sætte mig ind i det og overvejer om jeg skal ud at købe pH-indikator papir, fordi det er ikke altid at pH-værdien på de forskellige produkter er opgivet eller er til at finde information om på nettet.

    Rigtig god dag til dig og til jer der læser med på Beauty Space 🙂

    17/01/2017
  • Cecilie

    Hej Anette
    Tak for en god blog – du er sej.
    Jeg bliver nødt til lige at spørge – jeg har ret sensitiv hud og får ofte udbrud med urenheder. Jeg er 22 så jeg synes jo snart at det burde være slut med det.
    Men jeg lytter til det du skriver og synes også at det hjælper – til gengæld synes jeg at hver gang jeg prøver virkelig at fugtmætte min hud både med fugt fra enten Nilens jord, advanced night repair eller the ordinary så får min hud krise og så får jeg endnu flere udbrud.
    Er det bare en fase eller hvad sker der? Jeg er ret forvirret over det!
    Hilsen Cecilie

    17/01/2017
  • @ Christina – Så glæd dig. Der kommer snart nyt på Beautyspace fra netop Rudolph Care. Stor hilsen Anette

    17/01/2017
  • Christina

    Jeg er gået helt amok i rudolph care, olie serum crem hele molivitten det er virkelig luksus specielt facial olien og lige en dråbe i håret åheee <3

    17/01/2017
  • Ah, god idé med lidt olie på vaskekluden. Tak! Og også tak for rådet med vaskekluden. Jeg har haft vaskekluden som del af min morgenrutine i et par måneder nu, og JA, jeg kan virkelig se – og ikke mindst mærke – en forskel.

    17/01/2017