Hvad vi talte om i 2021

Godt nytår! Jeg håber, din indtræden i 2022 har været fredfyldt, rar og måske ligefrem spændende. Sidste år var et massivt hudplejeår, og som lovet skal vi se på et par af årets bedste produkter – OG en fuser (den komplette liste er udkommet i avisen og ligger på borsen.dk). Men først et kig på, hvad vi talte om på Beautyspace i 2021:

I januar gik den på, hvad vi fik ud af såkaldt skinmimalism, og det var faktisk ikke så lidt. I februar var der nogen, der blev sure. I marts havde vi brug for at gøre noget ved de mørke rande. Og tale om fuldfed og mæt hud omkring øjnene. I april handlede det om Kontant vildledning. I maj fandt vi frem til den bedste salicylsyre. Vi kom også med hjem på Helle Helles badeværelse. I juni talte vi om misforstået (og til tider hudfarlig) rense-hysteri. I juli gik den på gopler, der ældes baglæns. I august handlede det om A-vitamin anbefaling og  porer, der blev usynlige. September var måneden, hvor solfaktor som tablet blev samtaleemne. Og det at alder aldrig har været nogens hudtype. Oktober blev gråhåret. November handlede om kæbelinjens flugt og what-to-do. December gik på, hvordan ét byt i hudplejerækkefølgen gav bedre hud nærmest overnight.

Og nu et lille udpluk af årets bedste produkter:

• Årets innovation
Aggregatet døbt Water Saver er et vandbesparende, teknologisk initiativ, som også Time kalder for en af årets bedste fornyelser. Skønhedskonglomeratet L’oréal er i skrivende stund i gang med at rulle teknikken ud dér, hvor vandet løber stærkest: hos frisørerne. Derefter er tanken, at vi også derhjemme skal have mulighed for at bruge op til 80 procent mindre vand, når vi vasker hår. Teknologien er udviklet i samarbejde med miljø- og innovationsvirksomheden Gjosa.

• Årets uomtvistelige hudplejeingrediens

Beroligende svampe i din creme eller dit serum er ikke længere til at komme udenom – og vil du mere end bare have ro på, så har de også hardcore evner udi eksempelvis at blege insisterende pigmentpletter. Det viser sig blandt andet – og med videnskaben i ryggen – at lamelsvampen Shiitake naturligt indeholder såkaldt kojicsyre, som ensarter hudtonen og bløder pigmentskjolder op. Blandt de professionelle brugere af Shiitake, gør Dermalogica det overbevisende. Fås i Magasin.

 

• Årets budget-klassiker

Man kan med rette tænke, at årets klassiker næsten er for fed. Eller at den indeholder for mange aromatiske olier. Men ingen af delene ændrer på, at Skin Food er en velkomponeret, salveagtig creme, der gør huden ekstra godt, når det er koldt. Og som fungerer ekstra godt under makeup. Konsistensen er som flydende, usynlig-tynd, blød gummi, men på måden, hvor man også mærker fugtforseglingen. Det er en plantependant til den historiske Eight Hour Cream med evner, der rækker til alt fra at hele rifter til at fikse lynlåse, der er gået i hak. Fås i helsekostbutikker.

• Årets fugtbuffer
Det ender altid som et klassisk benspænd for gløden, hvis man ikke kan holde på hudens fugt. Nogen har hældt løsningen på flaske: For når hudbarrierestyrkende fedtsyrer og lecithin, fugtbindende hyaluronsyre og beroligende mælkesyrebakterieekstrakt bliver blandet, så står man med en fugtbindende undertrøje, der – under din creme – gør arbejdet nemmere og baner vej for den forjættede glød. Fås hos beaumonde.dk.

• Årets irriterende
Det er nærmest naragtigt eller i hvert fald diffust, når Foreo lancerer en gør-det-selv ansigtsmaske. Som kunde køber du deres maske-cremebase, hvorefter du tilsætter og blander løs – fra køkkenet forstås – for at få en personlig maske. Der er inspirationsbilleder af æbler, jordbær, mandler og den slags. Men ingen rettesnors-ord eller konkrete anvisninger. Hvad nu, hvis man (som jeg) tænker mere i småkager, bacon og champagne, når jeg er i køkkenet? Vil det gå? Det svarer til at få sat en cementbase foran sig med en kæk opfordring til at bygge et hus. Jamen, hvordan … Produktnavnet Imagination er spot on, og så alligevel faretruende. På matas.dk står der, at basen er formuleret, så vitaminer og mineraler kan trænge ind og virke i hudens dybeste lag. Uha. For så er det vel altafgørende med en mere konkret anvisning. Bacon eller ej. Er på hylderne i Matas.

BOOK’N BEAUTYBOXEN for januar udkommer på tirsdag den 4/1 kl. 7.00. Du får automatisk mail, når du er på listen her. Og indholdet vil blive vist på Instagram under @beautyspace.

Coming up: # Den store syre-guide # Emnerne, der i 2021 gav uvenner # 3 overraskende ting, du roligt kan glæde dig til i 2022 # Hvad det er, der giver 25% af Beautyspace-læserne champagnefølelse under huden.

19/12/2021
4. søndag i advent: Få dit ønske opfyldt på Beautyspace
Og se mit ønske
04/01/2022
Dagens plaster
Og en erstatningsboks

Kommentarer

  • Sanne

    Spændende bruser, den glæder jeg mig til at se i handlen. Jeg har også købt Skin Food på din anbefaling for et stykke tid siden, men den er altså for salveagtigfed til mig. Men da jeg fanatisk bruger alt op, er jeg ude i et virkelig godt blandingsmisbrug, du måske kan give videre: dit trick med at blande en dråbe olie eller to i ens dagcreme, har jeg taget videre med at blande en lille bitte smule Skin Food i både dag- og natcreme, og min supertørre hud ELSKER det.

    Rigtig godt nytår, smukke, jeg glæder mig til at det spændende du har i posen til os i det nye år. ♥

    05/01/2022
  • Pernille S

    Tak for et skønt beautyår! Du breakede nogle spændende og interessante nyheder på morgen-tv. Tvivler på at mundplasteret bliver et hit (lol), men tænker du gør status næste år! Til da – rigtig godt nytår kære Anette :->

    04/01/2022
  • Maja

    Tusind tak, Anette – og rigtig godt nytår! Ser altid frem til disse indlæg.

    Kan du poste link til artikel fra Børsen med årets bedste? Har ledt og ledt, men kan ikke selv finde det.

    04/01/2022
  • Lene Jespersen

    Kære Anette
    Hvis jeg gerne vil bruge en god ansigtsolie her i vinteren, hvilken er så god?
    Syntes der er mange forskellige, i forskellige prisklasser 🙂
    Kh Lene

    04/01/2022
  • Iben Nielsen

    Godt nytår!
    Har du Anette, elller andre erfaring med om den Dark Spot serum fra Dermalogica rent faktisk er effektiv?
    Mvh. Iben

    04/01/2022
  • Birgitte Hougaard

    Rigtigt dejligt nytår til dig skønne Anette
    Glæder mig til at følge og læse hvad der kommer af nyheder til hud m.m hvad du finder frem til✨

    03/01/2022
  • Kirsten V

    Rigtig godt Nytår kære Anette.❤
    Hvor ser man hvem der vandt i December?

    03/01/2022
  • Ulla

    Godt NytårHer er en blog man bliver klog af, ren faktiskTak for det

    03/01/2022
  • Marianne Mejlsø

    Hej Anette.
    Godt nytår.
    Kunne godt godt tænke mig at høre din mening om AIIA care.
    Jeg har tænkt mig at bruge day creme serum som de diger man kan bruge alene.
    Til aften bruger jeg din ansigtscreme
    Kan godt lide konceptet men kunne godt bruge en eksperts vurdering.
    Med venlig hilsen
    Marianne Mejlsø

    03/01/2022
  • Tina

    Rigtig godt Nytår kære Anette 🙂
    Tak for 2021 og glæder mig til 2022 her i dit blogunivers 🙂

    03/01/2022
  • Charlotte Hede

    Elsker din humor❤️ Jeg ved ik om jeg tør prøve en småkage-bacon-champagnemaske godt nytår

    03/01/2022

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.