Du husker Årets Ingrediens

Velkommen til dagens sommergæst, som er skønhedsjournalist og specialist Helle Forum. Hun nørder i probiotika i en grad, så hun har skrevet en bog om det. Tag en kop kaffe, for i dag er en long read af de ekstra lange. Men nødvendige og rasende spændende.

Ordet er hermed Helles:

Du har nørdet med probiotika, som helt præcist er hvad? Vi kender de gode mælkesyrebakterier, men de er jo kun en del af begrebet?

Probiotika kan helt præcist defineres som levende mikrober, fx bakterier, som anses for velgørende, når de findes i organismen, og som sundhedsfremmende, når de tilføres udefra i passende mængde. Mælkesyrebakterier, d.v.s. bakterier, som fermenterer kulhydrater og derigennem danner mælkesyre, som Lactobacillus og Bifidobacterium er nogle af de bedst kendte og mest anvendte.

Probiotiske bakterier er såkaldt symbiotiske: de arbejder konstruktivt sammen med os, i dette tilfælde med huden. Skadelige/sygdomsfremkaldende bakterier kaldes patogene.

Hvilke fordele kan vi få – kostmæssigt og i hudpleje?

Det er faktisk et vildt stort spørgsmål. Taler vi kost – altså fordøjelseskanalens mikrobiom – dækker det over et meget stort område, der går fra at bevare sundhed og velvære fysisk som psykisk til måske – der forskes verden over – at styrke organismen mod en lang række mere alvorlige lidelser i krop og sind.

Inden for hudpleje må jeg lige præcisere noget først. Som du kan se af definitionen i første spørgsmål, taler man ved probiotik om ”levende mikrober”. Inden for fødevarer SKAL mikroberne være levende, før man kan/må bruge ordet probiotisk. Kun på det kosmetiske område har branchen taget sig den frihed også at bruge det, hvis et produkt bare indeholder materiale hentet fra mikrober. Men det er ikke korrekt og kan være meget forvirrende/vildledende for forbrugeren, som jo i udgangspunkt vil tro, at probiotiske produkter repræsenterer det samme. Men det er altså langt fra sikkert.

Bruger du et produkt med levende mælkesyrebakterier, kan du få markante fordele, fordi bakterierne kan kolonisere – altså ”flytte ind” – på huden. Med deres tilstedeværelse øger de andelen af velgørende bakterier, og det kan normalisere et mikrobiom i ubalance og derved styrke hudens naturlige funktioner, fx betyde forbedret barrierefunktion og øget fugtproduktion. På vores branchesprog vil det betyde, at huden vil genfinde sin balance, se friskere ud, få en bedre glød og blive ”fyldt ud” indefra.

Idet hudens mikrobiom afbalanceres, kan der også være fordele, som rækker ud over ”bare” at få en pænere og mere velholdt hud, fx at modvirke problemer med rødme/(ekstrem) tørhed eller urenheder/akne.

Herhjemme findes der i skrivende stund kun én serie med levende mælkesyrebakterier, nemlig Esse Skincare, der har to produkter. Og på verdensplan er der, så vidt jeg ved, kun to serier mere! Men på trapperne er en fjerde serie, endda udviklet her i Danmark af danske forskere.

Hvad produkter uden levende bakterier angår, kan de stadig have gode, hudplejende fordele. De kan fx styrke hudens barrierefunktion, øge dens fugtindhold, modvirke (hudældende) mikroinflammation eller øge dens modstandsdygtighed.

Kan man komme i gang, selvom man ikke vil gå all in?

Selvfølgelig er der lidt enten/eller over det – men ja, det vil jeg mene. Mit råd vil så være at begynde med (levende) probiotik om natten. Det er bare vigtigt at huske, at huden skal være helt ren, og at produktet skal bruges alene – du kan ikke kombinere med et konventionelt produkt med konserveringsmidler, hverken under eller over. Konserveringsmidler dræber jo alle bakterier, også de gode.

Først og fremmest skal man efter min opfattelse gå til det probiotiske univers, fordi det giver mening for én at vinkle sin hudpleje i retning af at styrke hudens egen, naturlige funktion. Jeg plejer at kalde et velfungerende mikrobiom for ”indbygget hudpleje”. Bakterierne kan faktisk gøre en stor del af arbejdet enten via det, de producerer, eller via signaler, de sender til huden.

Men jo mere ens hud bøvler, altså er ude af balance, desto mere vil jeg råde til virkelig at give det en chance og gå all in. Kun sådan får man en fornemmelse for probiotikkens fulde potentiale.

Der er flere niveauer af probiotika. Hvad er op og ned, og hvad skal vi kigge efter på en ingrediensoversigt?

Desværre mangler branchen helt ensrettede retningslinjer, der kan deklarere, hvad der er tale om. Vi må håbe, det snart kommer, for lige nu er det faktisk noget forvirrende! Der er 4 trin, hvor det første oftest er antioxidanter og kan kaldes alt fra ”broth” (som du måske kender fra ex La Mer) eller ”ferment”.

Trin 2 er ”lysates”, lysater. Her er cellemembranen nedbrudt, så man benytter celleindholdet, dens cytoplasma. Lysater ser ud til at kunne kommunikere med huden via biologiske signaler. Nogle betegner dem ”lysates” (set på Aurelia), mens det hos Esse står som ”Lactobacillus Ferment”. Allerede her er det tydeligt, at det er vigtigt, at den, der sælger produktet, ved præcis, hvad der er tale om.

Trin 3 er ”tyndalliserede” ingredienser (tyndallization). Her dræbes de hele bakterier ved opvarmning – faktisk en steriliseringsproces – inden de kommes i produktet. I og med at cellerne er hele, kan de blokere receptorer på hudcellerne og forhindre patogene bakterier i at slå sig ned. Derved udgør de en vigtig styrkelse af hudens immunforsvar. Efter hvad jeg ved, er det pt kun Esse, der bruger niveau 3, og det står som ”Lactobacillus”.

Trin 4 er så de levende mælkesyrebakterier. Herhjemme er det igen kun Esse, der har levende bakterier, og de angiver dem også som ”Lactobacillus” – MEN: når et produkt indeholder levende bakterier, vil der samtidig også være angivet et CFU-tal. Det står for Colony Forming Units: mængden af bakterier pr. ml., som er i stand til at kolonisere huden. Det er altså kombinationen af ”Lactobacillus” og dette CFU-tal, der fortæller, at produktet indeholder levende bakterier.

Jeg tror, alle kan se, at vi trænger til tydeligere retningslinjer! Men indtil vi får det, må de, der sælger produkterne, tage ansvaret på sig og sørge for at være helt informerede om, hvad der er tale om, hvis man ”trækker det probiotiske kort”.

Hvad gør du selv kostmæssigt – og i forhold til kosttilskud?

Jeg sørger først og fremmest for at spise præbiotisk – det vil sige at få mange grove plantefibre, som er de vigtige bakteriers mad. De grove fibre kan ikke, som andre fødevarer, fordøjes i tyndtarmen, men kun af tyktarmens bakterier, som omsætter dem til en lang række stoffer, som har enorm betydning for os:  kortkædede fedtsyrer som smørsyre (butyrate), enzymer, antioxidanter, hormoner, vitaminer og neurotransmittere.

Om morgenen spiser jeg, når det kan lade sig gøre – for det tager både lidt tid at lave og lidt tid at spise – ”professorens grønne energigrød”. Opskriften kan nemt Googles, og den stammer fra vores internationalt anerkendte tarmforsker Oluf Borbye-Pedersen, som selv har spist den i over 20 år.

Jeg er af den faste overbevisning, at kosten betyder langt mere end kosttilskud. Men har man fået antibiotika, eller er man i en sårbar periode, måske på grund af mere alvorlig sygdom, kan kosttilskud være nyttige. Primært på grund af det princip, der hedder ”kompetitiv hæmning”: man sørger for, at de gode bakterier er i overtal i forhold til de skadelige, og så vil de ”udkonkurrere” de skadelige ved at tage al pladsen og spise al maden. Men det er vigtigt at vide, at kosttilskud i det store hele kun virker, mens man tager dem. Når man holder op, klinger effekten af. Gå efter tilskud med mange forskellige stammer og så høj CFU som muligt.

Jeg havde selv en markant sygdomsperiode sidste år, hvor jeg fik meget antibiotika, og dér fulgte jeg min præbiotiske kost op med kosttilskud gennem nogle måneder.

Dit nye forhold til rens og det at være ren – kan du fortælle om det, og hvad du konkret gør anderledes nu?

Jeg har fået øjnene op for, at huden er et økosystem – og sådan nogle jo er ret selvkørende, hvis de ikke belastes af påvirkninger udefra (som makeup eller forurening). Så jeg gør med den som mit indre mikrobiom: jeg forsøger at forsyne den med det, den behøver for at fungere optimalt af sig selv.

Derfor er jeg helt klart blevet mindre vaske-rense-hys. Jeg ved, at jeg kan skade min hud mere end at gavne den, hvis jeg fjerner for meget. Så jeg går mest op i god fugtpleje, og her er probiotikken oplagt, ikke mindst de levende mikrober. Men makeup og forurening skal væk inden sengetid. Om morgenen renser jeg ikke men sprayer med Avénes kildevand og fejer over huden med en vatrondel, inden jeg bruger olie.

Noget, du ville elske, at jeg havde spurgt om?

Ja: Om jeg mener, at man som forbruger kan være sikker på at få kompetent rådgivning i handelen. Og her er mit svar et rungende NEJ. Probiotik er lidt ”det nye sort”, det er et buzz-word, og mange føler sig (med rette) tiltrukket af det. Men kan du være sikker på at få et ordentligt svar, hvis du fx spørger til, hvad ”probiotic” i ”Aurelia Probiotic Skincare” står for?  Det tror jeg ikke, ret mange kan præcisere. Det skal blive MEGET bedre, og det kan kun gå for langsomt!

Handelen halter simpelthen efter forbrugerne, tror jeg. Derfor må du som forbruger indse, at hvis du vil købe probiotisk, må du sætte sig ind i tingene og sørge for at stille de rigtige spørgsmål, som fx ”hvilket probiotisk trin indeholder produktet?” og insistere på et kompetent svar.

Det er jo indlysende, at man ikke kan forvente det samme af et ”trin 2”-produkt som et ”trin 4”. Og at ”trin 4” må forventes at være lidt dyrere, fordi man får noget mere unikt. Men begge kan stadig være helt OK – bare til forskellige formål og ud fra forskellige forudsætninger og forventninger.

Dét sagt vil jeg gerne sige mange tak, fordi jeg måtte være med her! Jeg brænder jo meget for hele det probiotiske område og elsker at formidle det.

1000 tak til Helle Forum.

VIL DU HAVE MERE AF BEAUTYSPACE? Så skriv dig op her, og jeg vil holde dig opdateret.