fbpx

Få din egen makeup-artist. Mere eller mindre gratis

ModemesseAugust16cModemesseAug16a

Kan du huske det år, hvor en læser kastede vredt om sig med ord på bloggen – ord om, at modellerne var for unge. Hør engang. Jeg ser det ikke. Ser ikke, at de sikkert er virkelig unge (og uden tvivl ser 500 gange bedre ud end mig i en badedragt), ligesom jeg heller ikke ser modeskribent Lotte Freddie og tænker 80+. Hvad jeg til gengæld bemærker, eller nærmere er totalt på rumpen over, er, hvor mange tips, der er at hente backstage under en modeuge. Her kommer en håndfuld fra gårsdagens shows hos Baum und Pferdgarten og House of Dagmar. Hvis du vil have flere og mere personlige ansigt-til-ansigtlive-tips , kan jeg varmt anbefale at lejelåne din egen makeupartist hos MAC. Det er lettere og billigere, end de fleste tror, og på en måde faktisk lidt gratis. Here we go:

  • Jo, alle kan bære en anelse af den cremede multifarve ’Casual Colour’ i de rosa/ferskenagtige farver på både mund, øjne og kinder. Samtidigt. Så længe noget bryder det Barbie-agtige, eksempelvis en bastant mængde mascara.
  • Ved at presse en helt flad pensel mod vipperødderne – fra oven – får du en effekt så intens, at jeg i går overvejede at skippe den øverste (ellers så elskede) eyeliner.
  • Hvorfor har vi ikke talt om Studio Sculpt Foundation før? Den har en virkelig flot mat, men blød, finish. Huden ser stadig naturlig og levende ud.  Og altså ikke flad.
  • Hos House of Dagmar var hårmester Marianne Jensen inspireret af 90’erne med det, hun kaldte dead straight hair. Alt hår blev strøget og glatpresset, lok for lok. Jeg ser hende hvert år konsekvent bruge Kevin Murphys varmebeskyttende Hair Resort Spray med forklaringen om, at al modelhår er så medtaget. Helt lige hårklemmer holdt på det glatte look frem til showstart.
  • Hvis du omvendt vil have lækkert fald (“i store slatne bølger af hår”, som Jensen så smukt udtrykte det), så gælder det om at bruge et XXL-krøllejern (større end dem fra 90’erne) og så rulle hver lok op og rundt som på billedet. Først når håret er afkølet, reddes der ud, så det bølger.

ModemesseAugust16b

SNUP TIPPET: En MAC-session med ens egen makeup-artist er lettest at booke i Magasin. Prisen er 350 kr., som man bagefter kan vælge produkter for.

NB: Se mere på @beautyspace, hvis du har lyst og tid.

 

10/08/2016
Helt ærligt, Giorgio Armani
12/08/2016
Skurken, der vil ødelægge dine negle

Kommentarer

  • Lene

    Jeg forstår ikke helt den med den flade pensel mod vippekanten? Kan se jeg ikke er helt alene
    MAC session er til gengæld en årlig rutine, synes det er så godt lige at få lidt nyt syn på make up’en. Altid gode tips
    Nyd den dejlige sensommerdag!

    17/08/2016
  • Eva B

    Jeg vil også vide mere om det med at presse farve på vipperøddderne. Gerne et par billeder af processen. Hvad bruger du til det, for eksempel ? Bliver det ikke et værre griseri på øjenlågene ? And so weider…

    14/08/2016
  • Lækre tips – tak her på en fredag aften:-)

    12/08/2016
  • HeLene

    Ah gode tips, mange tak. Det med vipperødderne er perfekt for mig som lige startet med liner og ikke er så god til det (det tager især tid, som jeg ikke altid har). Dette trick virker lidt nemmere-øver mig straks, fordi jeg tænker at det er med noget mørk skygge på en tæt, flad pensel, presset på plads før mascaraen, ik?
    Good fredag!

    12/08/2016
  • @Hanne: Jeg tror hele hemmeligheden ligger i at håret skal køles ned bagefter…

    @Anette – jeg vil også gerne høre mere om den flade pensel mod vipperødderne.

    God weekend alle :)!

    12/08/2016
  • Anette Waaben

    Anette, er det sandt når man siger at GHD glattejern er bedre til at glatte og mere skånsomme mod håret?

    12/08/2016
  • Hanne J

    Nogen forslag/anbefalinger til at få de hersens krøller lavet med krøllejern, til at holde?

    Jeg synes efterhånden at jeg har prøvet alt… saltvandsspray, curl gel… masser, masser af hårlak osv men 7 min efter at jeg er færdig med parykken så fiser de flotte krøller ud og jeg har bare bølger tilbage :-/

    12/08/2016
  • Tanya

    Superfine tips! Tak, Anette!
    Og egen makeup-artist hos MAC lyder som en utrolig dejlig selvforkælelse. Den ryger på listen 🙂

    12/08/2016
  • Og det eneste jeg ser er brynene <3 Waaauw

    //K

    12/08/2016
  • Kat

    Kan du uddybe det med den flade pensel mod vippe rødderne??

    12/08/2016
  • Chris

    @ Rikke, Carmencurlers 🙂 🙂 🙂

    12/08/2016
  • Anette J

    Lækre øjenbryn på første billede.

    12/08/2016
  • Rikke

    Krøllejern. Jeg er på jagt efter et godt krøllejern der laver store bløde krøller uden at smadre håret (alt for meget). Er der nogen som har gode erfaringer og anbefalinger??

    12/08/2016