
Få styr på Einstein-håret
Det er hverken en god fornemmelse eller et kønt syn, når håret pludselig lever sit eget liv, som det sker, når temperaturen udenfor dykker, mens vi skruer op for varmen indendørs. Her er seks tips, der én gang for alle tæmmer elektricitet og modvirker fladt hattehår.
- Kom en smule hårlak på børsten, lige inden du reder lokkerne. En anden mulighed er at kramme håret med verdens mindste portion body lotion.
- Lad være med at gnubbe håret for hårdt med håndklædet. Det skaber gnidningsmodstand, som kan slå gnister.
- Gød hårrødderne med beskyttende ekstrakt, eksempelvis Hårklinikkens.
- Kokos er kuren, fordi det er i stand til at hjælpe med at fylde fedtkernen af et hårstrå op. Brugt koncentreret bliver det hurtigt noget snask, men de valgmuligheder, som eksempelvis Purely Professional har, fungerer.
- Al berøring med kunststoffer øger risikoen for elektrisk hår.
- Vær opmærksom på luftfugtigheden indendørs. Den har det med at leve sit eget liv, når vi skruer op for radiatoren.
ANDRE TIPS? Så hit gerne med dem.
Foto øverst: Aveda.
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, Hvor er den fra, børsten?
@ Charlotte, haha, det vil vi vide, ja.
@ Pernille S, tak fordi du deler. Der er jo ikke rigtigt noget fugtmættende indhold i den, så det er nok dét, frisør Cim Mahony altid siger: “Hvis den er HELT gal og du ikke har andet, så hjælper lidt vand”.
@ Dorthe E, jeg vil varmt anbefale hårkurene fra Purely Professional.
@ Jeanette, vi er igennem, og jeg burde nok lave en opsamlings-post. Ingredien er et SÅ fint mærke, som jeg kommer til at skrive mere om i 2020. jeg er spændt på at høre mere om produktet, du nævner. Og enig, max overskud fra Magasin-sælgeren.
@ Ditte, 1000 tak for tip. Generelt er de bare dygtige hos Hårklinikken. TAK fordi du minder os om det.
@ Kirsten V, tak fordi du læser med.
@ Iben, ja, men først: inden for hvilken budgetramme?
@ Louise, herligt fif. Hvor køber du det?
KH Anette
Louise
Efter at have skiftet det almindelige hår-håndklæde ud med en “turban twister”, er mit hår blevet det mest medgørlige og skinnende. Jeg har en reel krise hvis jeg glemmer den til hotelophold!
Sanne
@Charlotte, Åh, det ved jeg ikke. Købte den for 50 kr i HW Hjørnet i Lyngby. Prøv at google, jeg er sikker på at der er masser at vælge imellem. Man skal børste et minuts tid, så er garnet tæmmet. Rigtig go’ jul. 🙂
Iben
Jeg er også på uophørlig jagt efter ting der kan bringe fugt til mit tørre hår.
Nu vi snakker hår..kan nogen anbefale en god frisør i Kbh.?
Havde en grum oplevelse hos salon “This is so Estella” på Frederiksberg her for nylig.
Kirsten V
Tusind tak for alle dine gode råd, vejledning og inspiration kære Anette.❤
Rigtig Glædelig Jul.
Ditte
Den bedste hårkur som er stensikker uanset hvem jeg har prakket den på, er den fra hårklinikken – den er for vild 😀
God jul til alle og særligt dig Anette, der forkæler os alle hver dag hele året – tak !
Mvh
Ditte
Jeanette
Jeg har knastørt hår og har prøvet meget – også purely professionel. Er glad for nogle af purely professionel andre produkter, men synes ikke deres hårkur gør den store forskel. Nu har jeg købt en hårkur fra Ingredien: “Smooth treatment” – et tip fra en ekspedient i Magasin “Når jeg gik op i den skulle være uden silikone og sådan”…. Pænt af hende med et tip til et produkt som Magasin ikke sælger… Jeg har kun brugt den en gang men det tegner godt. Jeg har ikke prøvet Ingredien shampoo el balsam. Er der nogen der kender det?
Anette, det har været en fornøjelse- lærerigt og hyggeligt at følge med i kåring af årets produkter. Er vi igennem el kommer der flere?
Dorthe Eriksen
Gode råd, tak for det. Vil prøve nogle af rådene, på mit tørre glansløse hår.
Hvad med god Kure til håret, er det også godt⁉️ Rigtig god jul til jer alle herinde. VH. Dorthe.
Pernille S
Super gode råd! Jeg har også god erfaring med at bruge min lille lomme Avené ansigtsmist i håret når luften er for tør indedøre pga varmeapparater; og selvfølgelig også i ansigtet
Charlotte
@sanne hvad hedder din børste? Må fluks købe en
Rigtig god jul
Sanne
Jeg hader mit skandinaviske hår om vinteren, har faktisk prøvet at købe en ion-hårbørste. Købte den billigt, da jeg ikke troede på det, men det virker sgu! 😀 Rigtig go’ jul, smukke. 🙂