fbpx

Hands on-ekspert: Sådan booster du også dit forsvar

 

Hos Complete Me – hvor jeg ofte sender Beautyspace-læsere hen – er der indlysende nok nye strenge regler, når du møder op som kunde. Jeg spurgte indehaver Daniela Fraser, hvad hun selv praktiserer lige nu. Også i lyset af, at hun driver en af de sårbare mikro-virksomheder. Her får du hendes seks hacks:

  • Jeg kører normal hudplejerutine, men vasker hænder væsentlig oftere. Det betyder også, at jeg oftere giver mig selv vores dulmende lune oliekur til hænderne.
  • Køber flere friske blomster, fordi de dufter dejligt og gør noget for mit humør.
  • Jeg ser kun nyheder morgen og aften. Derimellem slukker jeg – og lytter til musik eller podcasts, hvis jeg ikke arbejder.
  • Jeg elsker mit karbad endnu højere i de her dage. Et fodbad kan også gøre det. Min yndlings-aromaterapi er klart Tranquillity Blend, som er en zen-duft af appelsinblomst, ceder- og sandeltræ.
  • For 20 kroner downloader jeg guidede meditationer hos Rikke Rasmussen. De virker.
  • Uden at lyde hellig eller kalkulerende, så avler overskud mere overskud, så jeg prøver også at gøre noget godt for en nabo, et familiemedlem eller en ven.

Summasummarum er, at jeg lige nu prøver at prioritere den indre (som du vil) skønhed og sundhed, fordi det jo lavpraktisk fungerer sådan, at bekymringer ødelægger immunforsvaret, mens et velbefindende omvendt gør godt. Vigtigt: Her taler vi generelt og IKKE et muligt forsvar i forhold til COVID-19 (hvad Complete-Me gør i forhold til COVID-19 og myndighedernes anbefaling ser du her).

ANETTE’s ANBEFALING: Jeg er vild med de helende lune olie-wraps, som Daniela har. Til fødder og til hænder. Ligesom Tranquillity også har en plads på min hylde af ro-på. Endelig: Hvis du vil have Bioeffect til døren, så så jeg, at sættet her er hos Daniela.

SERIØST BEDRE HUD-bogen bliver bragt til din dør herfra. Jeg er dybt taknemmelig over, at så mange læser med. At bogen stadig ligger på listen over mest læste er mere, end jeg turde håbe på. Normalt ville jeg henvise til biblioteket, men det er pt. ikke muligt.

HUDPLEJE TIL DØREN: To af de mest populære Beautyspace-boxe er på igen på lager her.

ONDT I HÆNDERNE? Så se med på Instagram på @beautyspace, hvor en ellers udskældt olie pludselig er den, der giver bedst mening. Guiden er lagt i stories og ryger senere i dag på et IG-højdepunkt døbt hands on.

13/03/2020
Hold dig til Søren, Svend og Mette
Og mød bagefter landets nye effektive makkerpar
17/03/2020
Hudlægen stepper ekstra op i de her dage
Og mød damen, du vil i bad med

Kommentarer

  • Pernille S

    Tak Anette for din parentesbemærkning i teksten! Synes jo også Daniela’s små velvære tips er vidunderlige! God dag til alle:-)
    Kh Pernille S

    16/03/2020
  • Berit Lassen

    Midt i disse corona tider har jeg lige et spørgsmål omkring bioeffect , jeg synes min hud reagerer med bumser når jeg bruger serummet, selvom jeg kun bruger få dråber. Nogen ide hvorfor? Plus er det okay at bruge Danish skin Care treatment under bioeffect?
    Tak for skønne råd

    16/03/2020
  • Pernille S

    Gode tiltag og vaner der beskrives her for at øge ens velvære. Meget anbefalelsesværdige!

    Det er dejligt, at hver især gør og har et ønske om at gøre noget godt for deres velvære i den krisesituation vi alle står i lige nu. Jeg bliver blot nødt til at sige, at vi overfor Covid-19 ikke kan Booste vores immunforsvar, og så tror at du ikke kan rammes af Coronavirus. Det synes jeg er en vigtig pointe. Mange tror at fx indtag af ekstra C-vitamin kan være med til at skabe immunitet. Der kan være en idé i at sørge for at få tilstrækkelig med D-vitamin, da vi som oftest ikke får nok sol i DK. Jeg synes det er vigtigt at påpege, at mange -OGSÅ- med et godt immunforsvar med stor sandsynligvis rammes af Coronavirus.
    Tre på min hospitalsafdeling er ramt og nu i karentæne, og de har i forvejen en sund livsstil og godt Immunforsvar.

    Gør noget godt for dig selv på det indre og ydre plan, og så pas iøvrigt på hinanden!
    Kh Pernille S

    16/03/2020