Få godt styr på toppen af Hudplejepyramiden

 

“Kan jeg ikke bare hoppe direkte til toppen?” blev jeg engang spurgt om på Go’ Morgen Danmark, og selvom det er sjovt, altså spørgsmålet, så ved jeg godt, at du ved, at bunden skal være på plads først. Bunden med fugtmætning, antioxidanter og SPF, der giver indlysende mening i dagtimerne.

I toppen af Hudplejepyramiden® finder du optimerende ingredienser, der i nogle af tilfældene også kræver ekstra overvejelse i forhold til økonomi. Du kan sagtens opnå virkelig gode resultater med trin 1 og 2, så det er for dig, der er ambitiøs og gerne vil  finjustere. Fælles for de tre ingredienser i toppen er også, at dokumentationen er på et ungt, meget lovende stadie, men endnu ikke så omfattende som eksempelvis tilfældet er med A-vitamin. Men det gør ikke de tre ingredienser mindre interessante. De er især rasende interessante i forhold til aldrig eller i hvert fald sjældent at irritere huden.

EGF (epidermal growth factor): Fidusen med vækstfaktorproteinet EGF er, at huden genkender proteinet fra sig selv. Det naturlige niveau daler dog, jo ældre vi bliver. Som en såkaldt cellekommunikerende ingrediens hører EGF til de indholdsstoffer, der kan øge mængden af kollagen, så huden bliver mere fyldig og frisk. Bioeffect gør det bedst med deres forskning og evne til at bruge bygplanten som rugemor.

TIP: Brug EGF-serum om aftenen. Altid før A-vitamin, men efter AHA/BHA. Jeg bruger ofte ’fattigmandsudgaven’ af Bioeffect, deres Essence, i dagtimerne som erstatning for mist og/eller serum.

CBD: Cannabidiol, ofte forkortet CBD, er cannabisplantens aktive, men ikke-euforiserende stof. Det virker anti-inflammatorisk, barrierehelende og er meget lovende i forhold til at kunne hjælpe på både akne, rosacea og eksem. Hold øje med det CBD-dygtige brand Hemphilia, som vi kommer til at tale meget mere om.

TIP: Oplagt både nat og dag eksempelvis som fugtserum.

Probiotika: Studier tyder på, at du med levende mælkesyrebakterier i enten olie, serum eller creme opnår mest i forhold til at få fat i barrierelappende, fugtmættende og rødmedulmende egenskaber. Indtil videre er der kun få producenter på området: Mother Dirt, Esse og Bak Probiotic Skincare. Når andre produkter kalder sig probiotiske uden at indeholde levende bakterier, så er der også beskyttende og dulmende fordele, sandsynligvis bare ikke af samme kaliber som de levende. Udfordringen ved produkter med levende bakterier er, at de bliver slået ihjel af konserveringsmidler og derfor helst skal på huden alene. Og det betyder, at der er andet, som må undværes.

TIP: Se nu bliver det svært. For vil du have gavn af de levende balance-magere, så skal de som nævnt have arbejdsro uden indblanding (her vil natten være mest oplagt). Især for dig med rødmende, sart og irriteret hud, er probiotika virkelig spændende.

VIL DU HAVE UDDYBNING OG MERE, så finder du Seriøst bedre hud bogen her og den fulde Hudplejepyramide® herunder. 

Fotograferet af Jens Peter Engedal, redigeret af journalist Anneline Højrup

07/05/2020
Meget kan undværes, men ikke creme
Væn dig til den nye skønheds-virkelighed
12/05/2020
Opfølgning på kollagen-snakken
Bedst fra fisk, ko, kylling eller gris?

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Janne, både step 2 og 3 er oplagte til natten. Hvis Super3 Booster fungerer godt, så behold den endelig. Hvis du vil gøre noget ekstra, så ja, så skal EGF på først (eller alene). Jeg har uddybet i bogen Seriøst bedre hud, som er på biblioteket.

    @ Kristine, hun ER noget særligt. Enig.

    @ Nadia Sofia, åh det lyder som en udfordring. Emnet har et fuldt kapitel i min nye bog Seriøst bedre hud, som du finder på biblioteket også. Det er ikke nødvendigt at eje den. Der er god hudlæge hjælp i kapitlet også.

    @ Manden (72), hvor herligt med bogen. 1000 tak for din læsetid og din tillid. Grunden til, at jeg anbefaler flere A-vitaminproducenter er fordi, der ikke kun er én, der gør det godt. Det gør flere, bl.a. Beauté Pacifique, Verso og Environ og også Dermalogica. I forhold til din rutine, så har du jo helt styr på det. Dog vil jeg skrue op for beskyttelsen og prioritere den her i de lyse måneder og så sætte ind for alvor med peeling (i forhold til pigment) til september. Så med beskyttelse, ja, så mener jeg altid antioxidanter + SPF. Du vil helt sikkert have glæde af et godt niacinamid-serum (Fx. fra The Ordinary, fra Verso eller Jorgobe). Overvej at kombinere om dagen med din Biolumin-C, hvis det ikke bliver for meget.

    Om aftenen vil jeg bare køre enten EXFO + Bioeffect eller EXFO + en A-vitamin creme (vælg enten Versos A-vitamin serum, Super3 Booster Clinial fra Beauté Pacifique eller A-vit fra The Ordinary.

    Skriv endelig igen, hvis noget er uklart.

    Stor hilsen Anette

    02/06/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for de sidste kommentarer, der er kommet på indlægget her. Jeg svarer i dag, tirsdag. Stor hilsen Anette

    02/06/2020
  • Manden(72)

    Så melder “nybegynder” manden på snart 48 sig igen.
    Jeg har nu købt og læst Seriøst bedre hud og vil ud og købe alt ind til morgen + aften ritualer. Nu skal det være!

    Jeg vil jo gerne undgår alt for mange produkter på hylden.
    Jeg har en enkelt pigment plet og tegn på flere på vej – så jeg tænker at holde mig til dine anbefalinger til pigment reduktion, og tænker den også vil give lidt glathedseffekt og glød samtidig?

    Aften (side 93 + 104)
    Du anbefaler forskellige A-vitamin til afslutning, hvilken vej skal jeg orientere mig? (uden parfume).

    Indkøbslisten og rutinen peger på:

    Dag
    Rudolph Caares Mist delight
    Dermalogicas Biolumin-C serum
    Solcreme (fx. Rudolph SPF30)

    Aften
    pHformulas E.X.F.O cleanse (1-3 gange om ugen tænker jeg)
    AHA m/Dermalogicas Rapid Peel Reval
    Bioeffects EGF Serum som A-vitamin…..men det er her du har flere muligheder ref. side 93 og 103!

    Håber du kan gi’ mig et praj inden der skal købes relativt massivt ind

    Btw – Morgen (side 103) – Du skriver beskyt ansigtshuden i step 3, mener du blot en solcreme ikk?

    Bh
    Manden(72)

    01/06/2020
  • Nadia Sofia

    TAK for en skøn skøn blog og Instagram <3
    Jeg er netop blevet 30, har haft vanvittig slem børneeksem hele min barndom og ungdom, astma og allergi i tillæg, og har meget tør hud. Jeg har desuden netop fået bekræftet at jeg har rosacea og er nu i vildrede. Har du mulighed for at skrive en fornuftig dag og aftenrutine som kunne fungere til sensitiv hud der er tør og har rosacea, men som stadig gir glød og passer til en 30 årig hud? Hvad er must-have som jeg straks skal investere i? 🙂

    De aller aller bedste hilsner Nadia

    15/05/2020
  • Kristine

    Tror jeg går med Paula .. hvem elsker ikke hende … tak …
    Ha’ en dejlig weekend
    Kh….

    15/05/2020
  • Janne

    Jeg bruger Beaute Pacifique Clinical Super3 Booster om natten . Har altid troet den skal stå alene. Kan jeg bruge Bioeffect EGF serum under? Eller er der en anden du vil anbefale?

    15/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Kristine, ja det kan du tro. Enten den røde fra Danish Skincare eller den grå BHA fra Paula’s Choice.

    @ Susanne C, godt at vide, hvad der virker for en selv, og det lader du til at have godt styr på. Hvis du læser bogen ‘Seriøst bedre hud’ (er også på biblioteket), så vil du få uddybningen af, at syrer (som det eneste) sagtens går an under EFG. Så længe de ikke er blandet med fedtstoffer.

    Stor hilsen Anette

    15/05/2020
  • Susanne christensen

    PS glemte , har før jeg læste dine kommentar omkring emnet. Brugt Dermalogica. Daily resurfacer en mild pejling og retinol repair dersrter så EGF .. Måske lidt over drevet , men det virkede fint når jeg kun bruger. EGF Mangler. Jeg fugt så hvad gør jeg

    14/05/2020
  • Susanne christensen

    Uha nu bliver jeg forvirret , har jo læst fra dig og andre at EGF skal bruges alene ?” Nu skriver du før altid før A vit. Og efter syre ?.. Så hvad skal gøre ?” Eller hvad er det jeg ikke har fat i

    14/05/2020
  • Kristine

    Også droppe min mist måske ?

    14/05/2020
  • Kristine

    Hejsa 🙂
    Tak for dit råd.. Det må jeg prøve .
    Er der en BHA toner du kan anbefale ..

    Kh

    14/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Marie Nielsen, måske nærmere 3 – lige de få minutter inden den tørrer ud. Det er et celle-kommunikerende indholdsstof, som lige skal have chancen for at sende signalerne ;o)

    @ Kristine, fornem rutine. Vær obs på af din SPF ikke bidrager til fedteriet. Jeg vil overveje en BHA-toner i forhold til det fedtede, som du skriver om.

    @ Emilie, nej behold endelig den gode mist. Jeg ville – hvis det var aften – smøre EGF på først og så kan du altid miste efter med Tromborg efter 3-5 min.

    Stor hilsen Anette

    14/05/2020
  • Emilie

    Kære Anette,
    Jeg er blevet virkelig glad for Tromborgs biomolecular peptide mist – men den indeholder jo faktisk citrus aurantium dulcis peel Oil som nr 9 på ingredienslisten – betyder det at den ikke går sammen med bioeffect så? Burde jeg investere i en anden mist, som jeg fx bruger om aftenen med bioeffect?
    Har endnu ikke investeret bioeffect, men påtænker at gøre det.
    TAK <3
    Kh Emilie

    13/05/2020
  • Kristine

    Opfølgning . 2 dage er gået..
    syntes ikke det helt super for mig..

    Min hud Har tendens til at fedte så det bliver for meget smøren når jeg også skal være gavmild med solcremen pga Melasma

    Så Rutinen endte med

    Mist tromborg
    Dermalogica Biolumin-C Serum
    Bioeffect øjencreme
    paula’s C solcreme

    Aften

    Bioeffect EGF Essence
    Bioeffect Øjencreme
    Verso Night Creme

    Som du nok kan se har jeg Næsten snuppet din rutine (som den ser ud lige nu)
    Fra Instagram på nær øjencreme

    Ha’ en dejlig dag

    Kh …

    13/05/2020
  • Marie Nielsen

    Skal man også vente 5 minutter før man putter andet på huden hvis man bruger Bioeffect essence? Jeg synes huden tørrer lidt ud på de fem minutter.

    13/05/2020
  • Pernille S

    Glæder mig til at Bio Effect lander her på matriklen!

    12/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Inge, GODT du skrev. Nu virker linket. Har du læst bogen Seriøst bedre hud? Er også på biblioteket, og her er netop pointet med BHA/AHA, at de bare lige skal absorberes, hvorefter du kan smøre EGF, A-vit eller fugt på.

    Stor hilsen Anette

    12/05/2020
  • inge

    PS linket til Bioeffekt essense virker ikke (hos mig inf…) KH inge

    12/05/2020
  • inge

    Hvordan med BHA og Bioeffekt. Skal men også vente 5 min der? Har brug tBioeffekt direkt efter den fra Paulas choice og det virker super godt – ligner jo en vårhare næste morgen 🙂 KH inge

    12/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Britt, bunden er den, der giver bedst mening i dagtimerne med fugt, antioxidanter og SPF. Der opstår pladsmangel ;o), hvis vi vil det hele på en gang.

    @ Marlene, det er absolut SÅ fint. Bioeffect serum giver også mig nok til til natten, men nogle ønsker mere fugt. Du finder både skriv i bogen og utallige steder på bloggen …at EGF er en ingrediens, der arbejder bedst alene. Smører du den på, så vent 5 min med at tilføje andet.

    Stor hilsen Anette

    12/05/2020
  • Marlene

    Mon jeg er helt ude i skoven, fordi jeg så “kun”, har brugt EGF serum om aften, og intet andet, de sidste to måneder?

    Jeg har ladet mig fortælle den arbejder bedst alene, men det er måske en skrøne… Hm..
    Nogen andet er, at den gør min sensitive hud og rødmen godt..

    11/05/2020
  • Marlene

    Mon jeg er helt ude i skoven, fordi jeg så “kun”, har brugt EGF serum om aften, og intet andet, de sidste to måneder?

    Jeg har ladet mig fortælle den arbejder bedst alene, men det er måske en skrøne… Hm..
    Nogen andet er, at den gør min sensitive hud og rødmen godt..

    11/05/2020
  • Britt

    Jeg tænker på om bunden, fugt, ikke kan tilfredsstilles med bioeffect essence?
    Så giver det fint mening at smøre Bioeffect serum på og derefter afslutte med a-vitamin F.eks beaute pacifique. ( og så på med solbeskyttelsen, som fjerde lag, det er noget af et regime vil frivilligt underlægger os…:-)))

    Kh

    11/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Kristine, lad mig høre, hvordan det går.

    Stor hilsen Anette

    11/05/2020
  • Kristine

    Ugghh ja fnuller det så træls!

    Tak køber fluks en bio serum så prøver jeg mig frem med mængden

    Kh ..

    11/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Kristine, det er da kun genialt. Jeg vil tage Dermalogica på først (pga. mælkesyren), så Bioeffect. Vær obs på, at du ikke får for meget på, så det fnulrer.

    Stor hilsen Anette

    11/05/2020
  • Kristine

    Hejsa

    Tænker om det galt og genialt

    kan/må man bruge om morgenen

    EGF Day Serum
    Sammen med Dermalogica Biolumin-C Serum

    Eller er det total overkill

    Og så glad for Dermalogica Biolumin-C Serum som du jo så fint har anbefalet
    Vil Nødig undvære den!

    Kh Kristine

    11/05/2020

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.