Forskerens hud-opgraderende menu

Når professor Andrea Heinz, som forsker i hudens sundhed, herunder aldring, sår tvivl om kollagentilskud, hvad er så alternativet kostmæssigt? Det fortæller hun kort om her:

”Generelt er det sådan, at hvis vores elastiske fibre, som findes i især hud, lunger og blodkar dels bliver nedbrudt og dels stivere på grund af aldring og sukkerbinding, så fungerer netop blodkar, lunger og hud ikke så godt mere,” siger hun og forklarer, at når organer og væv bliver mindre elastiske og ikke kan udvide sig og trække sig sammen, som de plejer, så kan det i værste fald slå os ihjel.

Nedbrydningen af hudens fibre – både dem vi kender som kollagene og elastinfibre er forbundet med inflammation, der kan sammenlignes med en slags bål og brand tilstand, man i huden kan mærke som alt fra irritation til rødme og sygdommen rosacea.

Her kan vi ende i det, Andrea Heinz kalder en ond cirkel: ”Inflammation danner mange enzymer, som nedbryder elastin og kollagen og dermed accelererer hudaldring. De små brudstykker som bliver dannet, når elastin og kollagen bliver nedbrudt, stimulerer dannelsen af endnu flere enzymer, som så igen accelererer nedbrydning af kollagen og elastin”, siger hun. Løsningen er lavpraktisk ifølge professoren, som anbefaler at prioritere såkaldt antiinflammatorisk kost som olivenolie, fisk, grønsager, blåbær, ingefær og undgå al forarbejdet mad inkl. sukker, for at mindske inflammationstilstande i hele koppen.

THE BIG 3 er altså primært det kedeligkendte, men til gengæld det der virker: Brug solbeskyttelse, spis sundt og lad være med at ryge. Forarbejdet mad lader i det hele taget (og jo ikke vanvittig overraskende) til at være vor tids største skurk på flere planer. Det er omdrejningspunktet i biolog Nicklas Brendborgs bog Vanedyr, ligesom det er konklusionen i et nyt studie her.

BESKYT OG GØD DIT KOLLAGEN. Står det til Andrea Heinz er der især tre ting at overveje ”Beskyt din hud mod UV, overvej at smøre huden i A-vitamin, som bidrager til kollagendannelsen og prioritér C-vitamin via kosten, da netop C-vitamin indgår i kollagensyntesen.”

DEN ENE TING DU SKAL VIDE: Der er sat dato på en fortsat samtale med Andrea Heinz i jagt på mere indsigt. For kollagensnakken er ikke bare sådan lige. ”Der er mere, du må forstå,” som hun sagde til mig. Hverken dagens eller gårsdagens artikel skal ses som konkluderende – mere som  informerende modspil til den gigantiske salgsslagmark. Uanset hvad, kan man som tidligere nævnt være stensikker på én ting: Hverken kollagentilskud eller kollagenrig kost kommer med en seddel i panden om at flyve direkte ud i epidermis. Men læs med her engang, når det gælder ny viden om mulige gode stop undervejs. Og nej, jeg ved det – let skal det ikke være.

@beautyspace på Instagram

FOTO Susanne Kaufmann+Byredo

05/12/2023
Kollagen-klog professor kritisk overfor tilskud
Hvad professoren, der forsker i kollagenfibre, siger om kollagentilskud?
08/12/2023
2 ting du skal vide om det hud-varmeste forsker-emne
Zombieceller kan være byens nye hudskurke

Kommentarer

  • Helle

    Hej Anette
    Hvilke NAD puller tager du?
    Mvh Helle

    02/01/2024
  • Lise Balslev

    Hvad med produkter med kollagen i, serum og creme?
    Er det penge spildt eller kan det “noget”? 😊

    13/12/2023
  • Helle

    Jeg prøver lige igen 😊
    Jeg har brug for hjælp.
    Mine to drenge er i Forsvaret og derfor meget ude året rundt.
    Jeg vil gerne købe en god dag- og natcreme til dem til vinteren og også til sommer.
    Det skal være simpelt, da de ikke kommer til at stå med flere forskellige produkter 😅
    Hvad vil du anbefalde, der indeholder mest, så de er godt dækket ind?

    07/12/2023
  • Dorte van Vlerken

    Jeg tænker, hver gang jeg hører det om forarbejdet mad:”Er al mad vi laver ikke forarbejdet?”
    Vi skal vel ikke til at spise alt råt?

    07/12/2023
  • amaja

    Jeg er meget i usa og derfor vil jeg spørge om du skammer dig over den del af din læsere der har hvid hud .

    07/12/2023
  • Mette

    Hejsa, tak – kan du anbefale et kollegaen produkt?

    07/12/2023
  • Kamilla

    Kan du anbefale en kropslotion med A-vitamin? Jeg har tendens til virkelig tær hud på især ben og arme i vintermånederne.

    Tak for et virkelig informativt medie! Jeg har ændret så mange vaner og synes jeg opgraderer gamet lidt for lidt🙏☺️
    Glædelig jul🎀

    07/12/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.