Rød læbestift er for alle, mener guruen

maclips16

Måske husker du Sara, der skulle giftes og skrev, at hun godt kunne tænke sig røde læber, men at kæresten var skeptisk – af skræk for, at der ikke kunne kysses hele dagen. Her gav en af landets dygtigste makeupartister, Carina Rehmeier, følgende tip til Sara:

Først tegner du hele læben op med en lipliner (den smitter ikke af) i samme farve som læbestiften, som duppes ovenpå, evt. med lidt gennemsigtigt pudder ovenpå. Prøv det af og se hvor længe, det holder, og hvordan det fungerer med kysseriet. For det kommer jo an på intensiteten af de kys. Stor hilsen Carina med et NB fra Anette: Udover MAC’s nye læbebløde ‘Liptensity’ (billedet) har også Smashbox en fin mat læbestift døbt ‘Be Legendary Lipstick Matte’.

VIL DU VIDE MEGET MERE OM RØDE LÆBER SÅ…: Om et par dage er jeg heldig at møde makeuppens guru, når det gælder om at jonglere med farven rød. Nemlig Chanels makeupmester Lucia Pica. Så hvis du i den sammenhæng har spørgsmål, kommentarer eller fif, så kom gerne på banen.

10/11/2016
Til alle, der har ondt i r*ven
11/11/2016
Lidt udglatning, anyone?

Kommentarer

  • 1000 tak for verdens bedste kommentarer. Jeg har haft en fest. Alle udfordringer, spørgsmål og undren er skrevet ned og jeg tager dem med til eksperten mandag. Tak igen. Stor hilsen Anette

    13/11/2016
  • Katrine R.

    Jeg har meget mørke læber fra naturens side, hvilket ofte kan ses igennem læbestifternes farve og pludselig er det absolut ikke den fine røde farve som stiften, men derimod med en mærkelig mørk undertone… Ville være meget glad for et brugbart tip

    12/11/2016
  • blomstermadammen

    @Mette
    Hej,
    jeg har læst og set at det skulle være effektivt at gurgle mund i kokosolie i 5-20 min., hver morgen før noget andet kommer i munden. Jeg bruger så lidt som muligt, ca. en teske. Det skulle både være godt for følsomme tænder, karies, tandkødet, misfarvning osv.
    Hermed ikke sagt at det er ubetinget behageligt, jeg er stadig ved at vænne mig til det, men jeg får trænet min selvbeherskelse 😉
    @ Sanne
    Jeg holder op med at fnulre i læbestifterne, når jeg har skrubbet læberne med en vaskeklud, og bagefter sidder læbestiften SÅ pænt 🙂
    Jeg synes også rød læbestift er flot men meget modigt.
    Jeg har mørkt hår, lys hud, læber i en kold tone og fyldige kinder.
    Jeg synes det gik bedre da jeg fandt en ret kraftig orange læbestift, på en eller anden måde ser det ikke så “billigt” ud som rød gør på mig.

    God weekend beauties.

    11/11/2016
  • Stine Folkenberg

    Hvis man lige som jeg er blevet helt vild med den norske serie SKAM, så er rød læbestift jo også et must.

    11/11/2016
  • Vibe Kjaedegaard

    Hej Anette.
    Det er jo det jeg altid har sagt. Faktisk var det mit motto på klinikken.
    “Der er en rød til alle” Det gælder bare om at finde den rigtige undertone, og så er den jo selvfølgelig ikke bamhjertig,så ingen slinger i valsen. … Og en finger i munden… Så den flotte farve sidder på læberne og ikke tænderne. … Og kys en serviette og læg læbestift på igen. Glæder mig meget til at høre om dit møde med Lucia Pica.

    11/11/2016
  • Sælger til dagligt Make Up Factory i min butik – men når det kommer til røde læber er Guerlain min ultimative favorit – farven holder LÆNGE og de smukke sølv etui med spejlet der “hopper op” når man åbner, gør mig “lykkelig” hver gang. Fjollet men sandt.

    11/11/2016
  • Anette J

    Jeg gik hen til MAC i Magasin fast besluttet på, at jeg ikke ville gå derfra før, vi – jeg og ekspedient – havde fundet en rød læbestift. Vi ledte og det lykkedes, og jeg bruger den hver dag! Er meget glad for den vejledning, jeg får hos MAC.

    11/11/2016
  • Tonnya

    Har gule (medicin-) tænder, så rød læbestift er et no-go 🙁

    11/11/2016
  • Tanya

    Jeg må indrømme at jeg er lidt glad for at læse at det ikke kun er mig der har svært ved at finde ud af det med rød læbestift. Jeg synes min mund ser mindre ud når jeg har kraftigt farvet læbestift på, og også at det bliver meget voldsomt med den røde.
    Til gengæld synes jeg det er utrolig smukt til andre, så måske er det også et spørgsmål om at vænne sig til det?

    11/11/2016
  • Jeg ELSKER rød læbestift. Man leder efter den perfekte farve i årevis, og når så man har fundet den … så udgår den! Suk! Da jeg blev gift, for 25 år siden, fandtes der en klar væske man kunne pensle ovenpå læbestiften og så holdt den i evigheder, også til at kraftigt kysseri, men ved gud, læberne var tørre. Ellers er der jo de semi-permanente, hvor jeg bruger nogen fra SeneGense, dem synes jeg er bedre end f.eks. Max Factor, som nulrer og krakeler, hvilket absolut ikke er pænt. Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    11/11/2016
  • Mette

    Jeg ville super gerne bruge læbestift, men jeg har ret gule tænder og synes de bliver mere fremhævet af læbestift. Jeg har prøvet alle de her fine råd med kolde blåtonede læbestifter, men synes stadig de bliver fremhævede.
    Jeg tør ikke få bleget tænder, da de er meget følsomme og sarte. Så hvis der er andre gode råd end dem jeg i forvejen kender til, vil jeg bestemt være taknemmelig

    11/11/2016
  • Anja

    Nej nej nej hvor er det fantastisk at du skal mødes med hende, glæder jeg mig så meget til at høre mere om!!

    11/11/2016
  • Christina kragh

    Jeg elsker rød læbestift og kan faktisk ikke bruge andet lige nu er min favorit Party Pop Nr 19 fra clinique og ellers Chanel og Mac laver også flotte røde knus og god weekend

    11/11/2016
  • LouiseH

    Gad virkelig godt at kunne bruge rød læbestift, men har man tænder, som syner lidt gullige, kommer de blot til at syne endnu mere gullige ved knaldrød læber.. Øv med øv på 🙁

    Findes der et præparat, som kan smøres på tænderne ved lejlighed, så de bliver hvide?
    Mener jeg så i tv engang, at der nærmest var en, der malede tænderne hvide, inden hun skulle ud – Forestiller mig at det kun var noget, der holdt aftenen ud, altså var det ikke afblegning..

    Jeg er så led og ked af mine tænder 🙁

    11/11/2016
  • CF

    Jeg vil rigtig gerne vide hvordan man bærer sig ad når man har en meget lille mund og læber i et stort hoved 😉 og også gerne noget om hvilke toner man skal forsøge når man er meget lys, fregnet og rødhåret. For jeg synes alle forsøg gør mig enten til en sur lærinde type eller at jeg ligner en som er hoppet ud af en lidt for letpåklædt film for dem over 18 😉

    11/11/2016
  • Cathrine

    Jeg ville ønske at jeg kunne finde ud af at gå med læbestift…
    Jeg kan have tendens til en smule rødmen i min lyse hud – har du råd for, hvilken slags rød farve, jeg så skal vælge?

    11/11/2016
  • Salli

    Åhh rød læbestift er så skønt, ved festlige lejligheder (f.eks. dejlige veninders fødselsdage) . Ville ønske jeg synes jeg kunne slippe af sted med det i løbet af ugen en gang i mellem for det gør simpelthen noget skønt ved ens udstråling <3

    11/11/2016
  • CarinaFinseth

    Åh, de røde læber! Jeg synes, det ser så fantastisk ud til andre kvinder med røde læber! Desværre sker der et eller andet, når jeg så selv forsøger – spejlbilledet siger mere klovn end stilet kvinde…!
    Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre for at læbestift klæder mig, for det gør det altså bare ikke, når jeg forsøger mig… 🙁

    11/11/2016

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.