fbpx

Til alle, der har ondt i r*ven

activebikers

I weekenden var jeg til et arrangement, hvor jeg var heldig at være omgivet af min inderste kerne. Flokken, som helt tæt på, er der, når verden vakler. Eller gode sager skal fejres. Du ved følelsen, hvor samværet bliver siddende i kroppen som en mættende taknemmelighed. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den slags relationer er mindst lige så skønhedsfremmende som sport og god hudpleje.

Nu udelukker det ene heldigvis ikke det andet. For det er netop min gode ven, Peder, der også er professionel løbeentusiast, som i sin tid tippede mig om verdens bedste opskrift til at komme af sted. Hvis man nu lidt mere er en stueplante end den udendørs type: ’Løb dagligt og bare 3 hurtige kilometer. Så er du aldrig i tvivl, om du skal af sted’, sagde han. Og det virker.

I øjeblikket er han imidlertid skadet med en forstrækning, der gør ondt (bagpå benet), og hvad virker så? Det gør denne her ved at fjerne fokus fra smerten, i mens han får tingene undersøgt og behandlet. Jeg kender også en del cykelfolk – ikke bare typerne, der tramper ned til bageren. Nej, vi taler lange ture, som kræver god buksecreme, og hvor der er bred begejstring for den, du ser på billedet. Ingrediensmæssigt har Charlotte Bircow Næss-Schmidt gjort det virkeligt fint.

SNUP TIPPET: Du finder hele den lille serie her.

09/11/2016
Skin & tonic tricket, der virker med det samme. Og jo, der er vindere
11/11/2016
Rød læbestift er for alle, mener guruen

Kommentarer

  • Henriette

    Annemette K – Prøv Take Care sprayen. Den er et mirakel. Den eliminerer enhver form for friktion.

    Har brugt den hele sommeren uden til min lår – har været helt fri for røde irriterede lår og knopper.

    11/11/2016
  • Min mand har cyklet med sit firma til Wolfburg, og til næste sommer cykler han gudhjælpemig til Prag! Små 800 km fordelt over 4 dage som slutter med et bjerg. Han er selvfølgelig kaptajn og skal sørge for at alle de andre (ca. 350) kommer over. Måske jeg skulle vise ham denne, kan være den er bedre end den bøtte buksefedt han har stående. Rigtig go’ weekend, smukke – og du kan altså noget med overskrifter. 😉

    11/11/2016
  • Anne Mette K

    Hmm, gad vide om den også kan hjælpe mod mit problem med vabler på mine hæle. Alle skomærker (mange ihvertfald 🙂 er testet, alle giver vabler indtil skoene er udtrådte. Øv. Alverdens hjælpepordukter er testet…måske skulle jeg lige prøve denne her også. Tak.

    11/11/2016
  • Ha ha

    Var ellers klar til at læse om Taenk eller nogle andre der havde kritiseret ok gode ingredienser 😉

    10/11/2016
  • jette berg

    Min søn som er triatlet og skal lave sin hele ironman næste år skal da ha´ denne som en ekstra pakke til jul.
    Tak for tippet – også på hans vegne :0)

    10/11/2016
  • Rikke

    Virker også fænomenalt hvis man som rytter har tildens til at få slidsår diverse steder 😉

    10/11/2016
  • HeLene

    Skøn rubrik! Den var man jo hurtig at klikke ind og kikke på!!!
    Mohaha, man behøver grine i disse dage!

    Og måske skulle jeg begynde at løbe igen, med det tip der… Virker så smart.

    Tænker også at jeg måske skulle freerun, dvs uden apps og telefon og musik. Bare mig og benene, hvad tror du om det?

    10/11/2016
  • Så er min mands første adventsgave da fundet 😉

    10/11/2016