Kan en prof nålerulle-behandling erstatte Botox?

Via Instagram på @beautyspace kan du se kortfilmen med den modige testperson Pernille Rahbæk. Målet for hende er at få en glattere pande. Uden Botox.

Hvad tester vi på Pernille?

En professionel såkaldt microneedling behandling hos Complete Me. Her penetrerer bittesmå nåle huden – maksimalt 1.5 mm dybt.  Formålet er dels at skabe små mikrokanaler, så det, der efterfølgende bliver smurt på, trænger dybere ned. Dels at sætte gang i hudens egen produktion af kollagen.

Et efterfølgende hjemmearbejde er afgørende for resultatet. Hvad blev testpersonen (Pernille) sendt hjem med?

  • En nålerulle til hjemmebrug (0.3 mm). Den må de første to uger kun bruges en gang om ugen, derefter to gange.
  • Morgen: Fugtmættende serum med C-vitamin (fordi det virker både på pigment og kollagen) under solfaktor-creme.
  • Aften: C-vitamin serum igen efterfulgt af et A-vitamin serum tilsat beroligende ingredienser.

Hvad kan Pernille forvente?

Vi følger udviklingen tæt (hold øje via Instagram stories på @beautyspace, hvis du har tid og lyst. Daniela Fraser siger: ”Pernille har en stærk muskulatur, og den kan vi ikke ændre ved (heldigvis). Men vi kan fugtmætte og glatte de linjer, som hun har og løbende vil få (mimiske linjer). Pernille Rahbæk siger: ”Jeg kan umiddelbart dagen efter behandlingen se en lille strukturændring. Det er som om, at huden i panden er blevet tættere”.

Hvor lang tid holder resultatet?

Det korte svar er, så længe der foregår vedligehold. Det er hjemmearbejdet og nul sol, der vil give et tilfredsstillende slutresultat. Daniela Fraser tilføjer: ”huden arbejder jo i forhold til det, vi har gjort, og jeg forventer, at resultatet vil toppe om to måneder”.

Pris?

2500 kr. for et helt ansigt (skal det bare være panden som i testforløbet, må det aftales individuelt). Dertil kommer produkter til hjemmearbejdet – her fra Comfort Zone, men måske har du selv C- og A-vitamin pleje, som er nøgleingredienserne, Fraser anbefaler sammen med behandlingen.

Smerteniveau?

Til trods for at der var smurt smertestillende creme på, så løftede Pernille benene undervejs. På grund af ubehag. Fordi det ikke er nogen velværeomgang. Jeg hørte hende sige, at hun var glad for, at det ikke var hele ansigtet, der stod for tur. Bagefter var der ingen smerte.

Risiko?

Der er altid en risiko, når en behandling er transdermal (gennemtrænger huden) – for infektion men også i forhold til at risikere ekstra pigmentdannelse. Huden bliver i tiden lige efter mere lysfølsom, så derfor kræver det ekstra faktorbeskyttelse og hat efterfølgende.

Hvilken årstid er bedst?

Kan laves året rundt ifølge Daniela Fraser, men er du typen, der ikke kan eller vil undgå sol, så vælg perioden fra september til april.

SNUP TIPPET: I morgen tirsdag den 30. juni kl. 7.00 udkommer juli måneds Book’n Beautybox. Du får mail om indholdet ved at være på listen her, ligesom jeg viser en lille flig på Instagram.

Varedeklaration på pande-testen: Alle omkostninger forbundet med filmproduktionen er betalt er Beautyspace, testpersonen Pernille Rahbæk lægger frivilligt og uden vederlag ansigt og ærlighed til behandlingen. Hun er valgt, fordi hun tidligere har været Botox-bruger,  og målet er at se, hvad et alternativ kan præstere. Daniela Fraser står for al økonomi bag behandlingen plus det hjemmekit, Pernille er sendt hjem med. Dette er én blandt flere ligende tests. 

26/06/2020
Hvad Sahar brugte lockdown til
Hun forlængede sig selv
30/06/2020
Pernille ville have panden fikset
Men fik øje på sin hals…

Kommentarer

  • Sanne

    Hvorfor skal der bruges så lange nåle (1,5 mm)? Jeg forstår ikke at det er nødvendigt. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    02/07/2020
  • Cathrine

    @anette jeg har ikke selv prøvet kosmetisk akupunktur – men overvejer. Så det ville da være fantastisk hvis det var noget du ville tage op i Beautyspace regi. 🙂

    02/07/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Netty, bl.a. N’AGE.

    @ Tina, mange tak for dit indspark og din erfaring. Det er så vigtigt herinde.

    @ Cathrine, det har jeg ikke, så del endelig, hvis du har. Eller tænker du, at vi skal lave noget på det på Beautyspace.

    @ Ali, tak fordi du deler dine gode erfaring. Herligt. Og ja, du kan sagtens bruge egne produkter. Jeg ved, at Daniela Fraser anbefaler A- og C- vitaminpleje, så det kan du jo overveje.

    @ Karina Falk, sådan kan du ikke opgøre A-vitamin. Det er et større hurlumhej, som jeg inden længe nok skal folde ud. man kommer nemt til at sammenligne de forskellige typer, fx. retinol og esters, og så bliver det æbler og pærer.

    @ Maria, jeg er ret glad for Eye pads, fordi der er få fin en quickfix effekt (og kun det). Hvis du søger herinde på SkynIceland, så finder du mine ord.

    KH Anette

    01/07/2020
  • Maria

    Hej Anette. Jeg er flittig læser på både bloggen og insta, og jeg ville lige høre, om du har nogen erfaring med silkonepads ifht rynkebehandling? Jeg ser flere og flere amerikanske bloggere lovprise Siobeauty, men kan ikke umiddelbart finde andet end islandske Skyn herhjemme? (Uden jeg ved om de overhovedet er sammenlignelige).. er det noget, du på et tidspunkt har kigget nærmere på? 🙂 Tak for altid gode råd og fif Mvh Maria

    29/06/2020
  • Karina Falk

    Hej

    Jeg følger dig både her, og har også din bog. Men har alligevel et spørgsmål 😉

    Har læst et sted at for at a vitamin creme / serum skal have en reel effektiv skal det være på 1% retinol ( efter tilvænning ) – passer det?

    Jeg kan se den der bliver brugt i forsøget, er på 1,5% og clinical super 3 booster – hvor mange % indeholder den?

    Hvilke vil du anbefale og hvorfor ?

    29/06/2020
  • Ali

    Hej Anette.
    Jeg har endelig efter mange eksperimenter fundet de perfekte produkter som nærmest er skræddersyet til min hud. Overraskende nok er det mærket Derma som kan købes i de fleste supermarkeder og til en MEGET fornuftig pris.
    Jeg har prøvet ALLE mærker uden held.
    Brugt RIGTIG mange penge , tid og kræfter.

    Hvis jeg nu får lavet sådan dermaroller behandling / forløb , kan jeg så nøjes med mine sædvanlige produkter ?
    Godtnok er de ikke spækket med antioxidanter. Men indeholder nærende og blødgørende olier og ingredienser.

    29/06/2020
  • Cathrine

    Hej Anette. Som alternativ til botox og deslige, har du så nogen erfaring med kosmetisk akupunktur?

    29/06/2020
  • tina/mormormedstiletter.dk

    Fint indlæg! Tak:-)
    Jeg hr selv en dermaroller fra Ecooking, som jeg har været virkelig glad for. Synes dog ikke at resultatet var revolutionerende, så jeg glæder ig til at følge Pernille!

    29/06/2020
  • Netty

    Kan du anbefale en eller flere klinikker i Københavnsområdet til IPL-beh.?

    29/06/2020

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.