Helt ærligt, Andrea Rudolph

andrearu

Velkommen til damen bag Rudolph Care, som har en hud, mange spørger til – og som for mig er ekstra sej, fordi hun i sin tid bed tænderne sammen, kæmpede og sejrede på en måde, så rigtig mange i dag gerne vil have en bid af hende. På flere fronter. Her får du hendes svar:

Er der noget, du er dovn med (skønhedsmæssigt)? 

Nej, det synes jeg faktisk ikke. Der er nogle ritualer og rutiner, der er hverdagsagtige, og som jeg elsker og aldrig vil undvære. Fx er det umuligt for mig at gå i seng uden at rense dagen af. Og så er der plejeritualer, som ikke er hverdagsagtig, fx hårfjerning med sugaring (kan virkelig anbefales) og fodterapi, da jeg hader tørre hæle. Jeg bliver ikke klippet så ofte, men når jeg gør, så prioriterer jeg en god klipning, som holder længe.

Er der noget nyt – skønhedsmæssigt – du gør eller har lyst til at gøre (efter du er blevet voksen). Noget, du måske endda tidligere har forsværget aldrig at kaste dig over?

Engang eksperimenterede jeg enormt meget med hårfarve og klipninger, men jeg er de sidste 10 år blevet kedelig på det punkt. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at få My Little Pony hår – helt orange, lilla eller lyserødt. Men det spiller bare utroligt dårligt sammen med Rudolph Care (latter).

Har du et livs-mantra?

Nej. Men jeg er stærkt opsat på at skulle have noget ud af livet, og besluttede tidligt i livet at være positivt tænkende.

Hår og makeup – er det noget, der skal passe til ens alder eller?

Ja, det synes jeg helt klart. Jeg er dybt imod at starte med makeup for tidligt. Det er helt forkert at se unge piger med makeup, selvom det bare er mascara. Det er ærgerligt, at de har så travlt med at blive voksne. Samtidig er det også ærgerligt, når nogle kvinder har travlt med at lege ung med de unge. Jeg elsker modige kvinder, som står ved deres stil og alder. Jeg har selv planer om at blive en ældre dame med blåt hår og masser af rouge. Til den tid har Rudolph Care selvfølgelig lavet både hårfarve og makeup. Jeg elsker generelt, når folk er modige og tør give den gas og bære det med stolthed.

Har du ændret hudplejevaner fra du var i 20’erne og så til nu?

Ja, jeg er blevet meget klogere nu end engang. Jeg har godt nok renset hud siden 6 klasse og altid brugt store mængder af body lotions på min tørre hud, da jeg var konkurrencesvømmer. Men jeg eksperimenterer ikke så meget som i 20’erne, hvor jeg prøvede det nyeste inden for alt. Men jo ældre jeg bliver, jo mere vil jeg gerne ældes med ynde. Jeg har fine linjer og kan også se, at der er rynker på vej de samme steder som hos min mor og mormor. Derfor giver jeg mit ansigt en anden opmærksomhed nu, og sørger for at tilføre masser af smidighed, elasticitet og fitness til huden, og holde mig til det, som virker for mig.

Noget, du aldrig ville gøre i jagten på skønhed?

Man skal generelt aldrig sige aldrig. Men jeg tror ikke, at jeg kommer til at bruge Botox, Restylane eller andre stoffer, der skal sprøjtes ind i mig. Folk mister deres mimik, og det er ærgerligt. Så tror jeg faktisk hellere, at jeg ville blive opereret, hvis fx mine øjenlåg begyndte at hænge, eller hvis jeg var ulykkelig over mine bryster efter amning.

Tak til Andrea, som du kan få mere af på Instagram: @andrearudolph

 

09/09/2016
Min favoritbutik
12/09/2016
Vind Rudolph Care

Kommentarer

  • Mette Thorn

    Kan ikke leve noget ansigts scrub’en og vil gerne prøve resten.

    13/09/2016
  • @ Pernille S – Deodoranten hører også til mine favoritter sammen med Vichys.

    @ Helene – Det tror jeg flere er enig med dig i.

    @ Mormormedstiletter – ;o)

    @ Ida – Så er det nu, i dag mandag, at du har chancen.

    Stor hilsen Anette

    12/09/2016
  • Ida

    Jeg er vild med hendes produkter. Jeg er gravid og bruger: Bodybalm, kropsolien, deodoranten og balsamen. Det er ren luksus og wellness. Især i en travl hverdag med børn i forvejen. Jeg ønsker mig ansigtsprodukterne

    11/09/2016
  • Ja, hun er en skøn kvinde! 🙂

    10/09/2016
  • HeLene

    Tak for fin læsning og dejlige billeder som passer så fint her i sensommeren. Hun er så dejlig, Andrea.
    God Weekend

    09/09/2016
  • Pernille Sparsø

    Ikke kun er Andrea en naturligt smuk ung og dygtig kvinde, hendes produkter er super lækre og ærlige. Er største fan af hendes solprodukter og deoderant. Ikke erfaring med de øvrige produkter, men det har jeg heldigvis tilgode.
    Et fint lille interview du der har lavet Anette.

    09/09/2016

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.