Hudlægens bord

Som opfølgning på i mandags, svarer hudlæge og forsker Flemming Andersen på, hvad der kan gøres, når sveden er ude af kontrol:

FA: Hvis man sveder mere end normalt – altså mere end nødvendigt i forhold til at regulere kropstemperaturen, så har vi med øget svedproduktion at gøre: Såkaldt Hyperhidrose. Det kan – når almindelige deodoranter er afprøvet – afhjælpes med tabletbehandling, hvis man sveder over hele kroppen. Der er forskellige muligheder og forløb. Bl.a. et, hvor man udnytter bivirkningen til det gamle middel mod mavekramper propanthelinbromid – nemlig nedsat svedproduktion. Som med al anden medicin vurderer din læge effekt i forhold til bivirkninger.

Der er også noget med, at Botox kan hjælpe?

FA: Ja, her injiceres små mængder botulinumtoksin i de områder, hvor man sveder. Dvs. det er til lokaliseret svedtendens, typisk i armhulerne. For at visualisere hvor problemet er størst, bruges ofte jod-sprit og kartoffelmel, som reager med sveden og resulterer i en mørkfarvning. Botulinumtoksin bliver mest brugt til armhuler og håndflader. Behandlingen varer i flere måneder – mange kan nøjes med en til to behandlinger om året. En af de sidste udveje er at fjerne kirtelvævet i armhulen.

Ofte forbinder vi sved med noget, der kommer fra armhuler, men hvad med fødder og håndflader.  Dit bedste råd her?

FA: Her findes der gelformuleringer, som ofte virker rigtigt godt. En anden mulighed er iontoforese, hvor man ved hjælp af elektricitet driver aluminium-ioner ind i huden. Det, der virker bedst, er dog injektion med botulinumtoksin – det gør bare meget ondt.

Vi forandrer os gennem livet. Hvis man pludselig begynder at svede meget, hvad skal man så være opmærksom på? :

FA: Det kan være en markør for bl.a. overgangsalder, stofskiftesygdomme eller sukkersyge. Og specielt ved natlig svedtendens systemisk sygdom, f.eks. cancer.

1000 tak til Flemming Andersen for at gøre os klogere.

@beautyspace på Instagram, hvor vi praktiserer blindtest af solprodukter pt.