
Regel nummer ét
Jeg grinede allerede tidligt i morges takket være en skrap meningsudveksling på mail med Lise. I øjeblikket har vi en dialog om den ene ting, der er forudsætning for, at alt andet med huden lykkes. Uanset om du arbejder på porer, pigmentudfordring eller linjer. Hvad som helst.
Nemlig at ens hudbarriere er intakt. Vi har det med at tænke (måske for meget) på alt det, der kan skrubbe, peele og bane vejen til mere glød. Men facaden skal gerne holde, når vi tager fat. Jeg talte i aftes med hudlæge Leslie Baumann, for at få hendes vurdering og erfaring, når det gælder to af de ingredienser, som har den tungestvejende dokumentation i forhold til opgradering af huden: Nemlig A-vitamin og syrerne AHA/BHA/PHA. Hun siger:
“Retinoids and alpha hydroxy acids can slightly damage the barrier but this is easily solved with a barrier repair moisturizer. The benefits of retinoids and hydoxy acids make it worth it.”
Tilbage til barrieren, som består af 50% ceramider, 25% kolesterol og 10% fedtsyrer, så er det her de vigtigste hudpleje-ingredienser i forhold til at få den lappende virkning:
Lecithin
Ceramider
Triglycerider (sexet ord jo) fra kokosolie
Squalane
Fedtsyrer – angiveligt ekstra gode fra sheasmør, tidselolie og hjulkroneolie.
Med det sagt, så er det ikke fordi, at det skal være rasende nemt. Havrekerneolie er således også kendetegnet ved at have et højt indhold af ceramidelipider. Eksempelvis brugt i flere af Karmamejus produkter – som eksempelvis i lavendelolien på billedet, for vi har jo også en hudbarriere på kroppen.
Listen får dig måske til at tænke på Ardens klassiske ceramide-produkter. Eller et af Skinceuticals seneste bud, hvor begge dog foranlediger et suk fra mig i mail-udvekslingen med Lise. For hvorfor skal vi partout samtidigt svømme rundt i silikone?
“Selvom jeg ikke er lige så hys som dig med silikone, så vil jeg f….. heller ikke ligefrem kunne mærke det,” lød svaret.
I bogen SLIP RYNKEHYSTERIET giver hudlægerne Christian Grønhøj og Leslie Baumann en fælles mini-opskrift på at opgradere barrieren. Her i en lidt forkortet version:
- Undgå at rense for ofte og for hårdt (du kan nøjes med om aftenen, med mindre der er tale om akne)
- Hold øje med antioxidanten liponsyre, som er hudens bedste værktøj til selv at lave ceramider
- Gå efter barrieopbyggende ingredienser (de nævnte i teksten)
- Sørg for at få dine essentielle fedtsyrer (omega3), ligesom glukosamin er værd at overveje
- Kolesterolsænkende lægemidler kræver hyppigere indsmøring af huden
- For stram, irriteret, sart og måske ligefrem tæt på dryssende hud kendetegner en hudbarriere, der trænger til hjælp
PSST: I morgen tager vi fat i det største buzz, der i øjeblikket præger skønheds-industrien. I øvrigt i samme ånd som dagens ord og tilpas interessant til, at der er ryddet to sider i Børsen Weekend.
@beautyspace på INSTAGRAM
FOTO JENS PETER ENGEDAL
Anette Kristine Poulsen
@ Malene, måske dykker jeg ned i det på et lidt senere tidspunkt i forhold til dine kriterier. Her er lidt at researche på for dig. Apoteket har flere forslag, men du får tit den vaselineagtige MINERAL OIL med i købet.
https://www.stylist.co.uk/beauty/ceramides-skincare-best-creams-serums-capsules-to-try/256319
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Anna, FANTASATISK idé.
@ Mathilde, gerne samtidigt. Eksempel: Hvis du bruger en AHA-toner eller serum er det fint at supplere med en barrierestyrkende creme ovenpå.
@ Maiken, her menes som hudplejeingrediens. I USA er liponic acid kæmpestort som kosttilskud også.
@ Eva B, de fleste ville nok falde i søvn inden vi var i mål, er jeg bange for.
@ Iben, ÅHHH jeg er vild med at du er lige så vild med lavendel som jeg er. Jeg elsker at sove i et køligt, usynligt tapetseret lavendel-soveværelse. Og HURRA for den INCI-liste du her viser en del af. Det er præcis de ingredienser. Jeg kommer med flere forslag.
@ Christina B, produkterne under ANBEFALINGER skal ikke på alle sammen ;o) Det er til at plukke fra. Jeg mener olie skal på som det sidste. Det vandede først (fugtmætning), så forsegling (olie) afhængig af hudtype.
@ Sanne, JA, der de gode fedtsyrer fra kokos som også er barrierelappende.
@ Pernilles S, HA. Tænk jeg læste det som rød IS. Og gik og tænke hvor pokker mon hun køber det?
@ Mette S, Som noget af de sidste i din rutine. Tænk forseglende.
@ Gitte B, 1000 tak fordi du læser med.
@ Julia V, TAK for dine gode brugbare input.
Stor hilsen Anette
Julia Venus
@Iben, man kan sagtens dryppe lidt ren æterisk olie af Lavendel (eller andre lækre æteriske olier) i sin bodylotion – den skal helst være 100 % uparfumeret efter min mening.
Jeg mikser nogle gange lidt af mine selvkomponerede kropsolier m. Fx. Lavendel, sammen med min bodylotion. Så bliver den dejlig velduftende, ekstra hudplejende og lækker cremet <3
Gitte Bøgelund
Tak for jeres professionelle måde at være på Anette og Lise, i er et dejligt mats og altid meget inspirerende at følge.
Ps. Jeg er også meget glad for artiklen om hudens barriere for ikke at forglemme skal plejes og beskyttes med sund fornuft for at huden på alle måder kan fungere optimalt ❤️
Mette S
Jeg er sådan i tvivl om, hvordan og hvornår jeg skal bruge de der Squalan olier, som var med i boxen sidst …
Efter serum, i stedet for serum, inden creme … dag og/eller nat. Hjælp
Pernille S
Glad for mine hudrutiner er på plads, selvom der altid er plads til forbedring
Et alternativ til kolesterolsænkende medicin kan være rød ris! Dette i tabletform en halv time før morgenmad, har sænket mit kolesteroltal
Sanne
Hej Anette
Opfylder beauty butter fra amazing space kravene for et godt nat fugt produkt? Jeg kan ikke helt gennemskue ingredienserne deri
Malene Nielsen
Hvad vil være rigtig gode barriere cremer til sart hud som hverken tåler duft eller æteriske olier?
Christina Brøchner
Kære Anette
Super info:-)
Under dine anbefalede produkter står to olier samt cremen fra Purely Professionel. Hvor I min hudplejerutine skal de bruges? Om natten bruger jeg jo a-vitamin og tænker de måske bliver for tunge om dagen?
Derudover er jeg nysgerrig på din holdning om olier. Nogen anbefaler de kommer på som det første lag og andre mener olie skal på som sidste lag?:)
God aften til dig
Mvh. Christina B
Iben
Armen altså..det her indlæg er jo som skrevet til mig! 😀
Jeg kan tydeligt mærke på min hud (som er til den tørre side) når jeg “kommer for godt i gang” med rensende og peelende ting og sager.
Så er det som om al fugtighed bare siver ud af huden. Jeg kan smøre alt det jeg vil, men stadig føle mig helt “stram i betrækket” så at sige.
Jeg er blevet afhængig af Cream Skin Refiner fra Laneige, som jeg finder super fugtgivende. Bilder mig også ind at den bygger min hudbarriere op, men kan dog ikke gennemskue om den indeholder nogle af de ting du beskriver.
Liponsyre
Lecithin
Ceramider
Triglycerider
Squalane
Fedtsyrer
Er det de ord der bliver brugt som navne på ingredienser, eller bruger man andre betegnelser? Med andre ord; hvad skal jeg kigge efter på inci-listerne?
Og kunne du komme med eksempler på gode “barrier repair moisturizers”?
Lavendel – JA TAK! Jeg er også helt vild med det..kan faktisk ikke få nok. Har lige været i Provence – og købte alt det tørrede og æterisk lavendelolie med hjem, som jeg kunne få proppet i min kuffert. Kan man ikke bare dryppe lavendelolie i f.eks. sin bodylotion, eller er det at gamble med risikoen for at udvikle allergi?
Bruger det også til pillowmist mv.
Tak for alle dine super gode indspark.
Mvh. Iben
Eva B
God ide med en ‘samtalebog’ !! Har tit tænkt på, at det kunne være spændende at være en flue på væggen når i to diskuterer hudpleje og andet godt
Maiken
Skal liponsyre tages som kosttilskud eller er den en ingrediens i cremer?
Matilde
Hej Anette
Skal den reparerende creme bruges i samme rutine som de “ødelæggende” ingredienser eller er det nok at bruge den nogle gange om ugen?
Hører kolesterol i en creme ind under nogen af de ingredienser du nævner?
Mvh Matilde
Anna
Super spændende skriv Anette! Du og Lise burde skrive den næste bog sammen. I kunne skiftes til at skrive et kapitlet:):) Den ville blive et hit;)