Indhold, der forstærker hinanden
Hovedreglen er, at du ikke kan gøre noget graverende galt. Vi har med kosmetisk hudpleje at gøre. Ikke lægemidler. Når det er sagt, så er der indhold, som forstærker og gør hinanden ekstra godt.
Personligt (og jo ikke kun på mig selv) er jeg glad for kombinationen, som hudlæge Peter Bjerring ofte peger på. Den med at blande niacinamid (B3-vitamin) og salicylsyre (BHA). Sidstnævnte peeler huden let, så gløden har bedre kår, virker antiinflammatorisk og baner vejen for B3, som de fleste af os har mange grunde til at holde rigtig meget af: virker rødmedulmende, øger fedtsyreniveauet (dvs. udglatter en smule) og værner mod pigmentforandringer.
Nu kender Dermalogicas cremekokke sikkert ikke Bjerring, men de har blandet netop de to ingredienser i AGE bright clearing serum, hvor du er sikret en god portion niacinamid i (det kræver minimum to procent at få de nævnte fordele, og her står niacinamid højt på indholdsoversigten). Måske har du allerede B3-vitamin og et godt BHA-produkt stående på hylden, og så er det bare med at nyde dem sammen.
En anden, meget aktuel, hudpleje-kombination er antioxidanter og SPF. Sammen fungerer de to nemlig som livrem og seler – og det er der ingen, der ikke har brug for, når UV-strålerne er skrappe, som de er i øjeblikket. Frem for at gå op i tårnhøj solbeskyttelsesfaktorer, som altid gør en creme mindre hudkærlig, så hold dig til SPF 15 eller 30 i den rigtige mængde (en mandelstor portion til ansigtet). Men smør eller spray konsekvent styrkende antioxidanter på først. Det fungerer også med frisk, afkølet, grøn te fordelt med en vatrondel, ligesom det er rækker, hvis din solbeskyttelsescreme eller dagcreme med SPF indeholder antioxidanter i forvejen. Flere producenter gør det let tilgængeligt at tjekke indhold, bl.a. Purely Professional med ansigtscremen her.
@beautyspace på INSTAGRAM
FOTO JENS PETER ENGEDAL
Anette Kristine Poulsen
@ Majbritt, Det er også gode produkt. Indholdsstoffet du nævner er en fedtsyre, der mere indgår som samlende ingrediens.
@ Iben, Hurra for vaskekluden. Det er eksfoliering med silkehandsker. Jeg har ikke INCI ved hånden på produktet du nævner, men prøv at køre hver enkelt indholdsstof gennem indholdsoversigten hos Paula’s Choice.
@ Kitty, JA og det er tilmed en god idé med A-vit og B3 sammen. For hvor A-vit for nogle kan være potentielt irriterende, så går B3 ind og dulmer og øger samtidig hudens fedtsyreindhold.
@ Stine, jeg ville køre straight A-vit. Du kan overveje en AHA eller en BHA under (som toner eller serum), men pas på du ikke overbehandler. Har du prøvet at supplere med IPL?
@ Andrea, tak for din tillid. Hvis du er ny i forhold til at finde ud af, hvad der gør din hud godt, så læs SUPERHUD (du kan låne den gratis på biblioteket). Eller dyk ned i en de målrettede guider jeg har i Beautyspace shoppen.
@ Pernille S, i kæmpestort ligemåde.
@ Helene R, Hvor er det sejt gået med den rosacea. Jeg vil jo SÅ gerne have din fulde historie fra start til slut. Jeg vil nøjes med Bioeeffect i forhold til din ‘nye hud’.
Stor hilsen Anette
HeleneR
Mon den fra dermalogica ville egne sig til rosacea hud?! selvom min fantastiske hudlæge (fundet på din opfordring og endnu en gang tusind tak for det!) siger at min rosacea nu er nedkæmpet og jeg derfor starter op på laser til september 🙂 og vil den mon kunne kombineres med bioeffect om natten med pause mellem påsmøring?
Pernille S
Vil såmænd blot ønske god og skøn weekend! Kh 🙂
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for kommentarer og spørgsmål. Jeg er tilbage på bloggen i løbet af weekenden.
Stor hilsen Anette
Andrea
Hej Anette. Tusind tak for en superlærerig blog og Instagram. Jeg elsker simpelthen at følge med! Jeg har et sprørgsmål ang. serum om natten, som jo lidt er henad vejen dit indlæg, men så alligevel ikke helt.
Min søde svigermor døde for noget tid siden, og har efterladt sig en masse uåbnede hudplejeprodukter, som jeg har overtaget. Her blev jeg superglad for Rodials Dragon Blood Hyaluronic Natcreme, men siden jeg stadig er forholdsvis ny i rent faktisk at gå op i min hudpleje, er jeg lidt på bar bund hvad der angår serum herunder. Om dagen bruger jeg Ole Henriksens Truth Serum og Rens Evercalm Global Protection Day Cream, som jeg er meget glad for. Jeg fylder snart 27, har forholdvis tør hud, med lidt hudorme/synlige porer på næsen og millier fra tid til anden, som jeg jo egentlig gerne vil bekæmpe, men ellers har jeg ikke de store problemer som så. Jeg håber, du kan lede mig i rette retning 🙂 kh Andrea
Stine
Jeg håber at du kan gøre mig lidt klogere ang AHA, BHA, mælkesyrer osv.
Jeg har din e-guide Pletfri hud og har med udgangspunkt i den følgende morgen-/aftenrutine:
Morgen:
vaskeklud
Rønsbøl skin tonic
Dermalogica Biolumin C-vit serum
Ducreys Depigmenting Serum
La Roche Posay Pigmentclar spf 30
Aften:
PH Formula EXFO Cleanse
… og her er det så jeg bliver ldit i tvivl…?
Jeg har en del pigmentpletter som jeg ihærdigt prøver at komme til livs, og jeg er i tvivl om, hvad jeg skal bruge efter rens.
Ville du bruge et AHA serum dagligt, eller kun en ugentlig maske – eller begge? Og skal jeg kombinere AHA+BHA? Har du evt et godt bud som kan indgå i min aftenrutine? Jeg er glad for både Dermalogica,Pestle og Mortar, the Ordinary, men det skal ikke nødvendigvis være herfra.
Og hvilken A-vit smøre til slut?
Og er der noget i min rutine du tænker, at jeg med fordel kunne ændre/udskifte?
PS. Jeg er 36 år, hvis det har noget at sige 😉
Kitty
Kan man bruge en A-vitamincreme ovenpå niacinacremen, som en del af en aftenrutine?
Iben
Jeg er meget påpasselig med alt med peelende effekt her om sommeren (pga. pigmentpletter).
Men bruger slavisk “din” vaskeklud hver morgen ..har tør og ikke uren hud, så det er for det meste nok.
Jeg er også glad for niacinamid/B3 og har fundet Matas Special Face Gel.
Kender du den? B3 ligger forholdsvis højt på inci listen. Den er lavet til uren hud, men har også gode fugtgivende ingredienser. Kan du sige om den indeholder noget som virker udtørrende eller på anden måde gør den uegnet til normal eller tør hud? For ellers synes jeg da den er et fint bud på en god og meget prisvenlig kilde til fugt og B3 (pt på tilbud til 48 kr.)
Mvh. Iben
Majbritt
Nu er jeg jo blevet rigtig glad for Faaborg Pharma – som jo også fint kombinerer ..
Der er “stearic acid” i – hvad gør det? Og har det noget med BHA at gøre?