Hvad du skal vide om rosacea

Der kommer dagligt mange spørgsmål, kommentarer og bekendelser om rosacea på Beautyspace. Som altid, når der er tale om en hudsygdom, skal vi have en hudlæge med indover – i dag Johan Milling Holk Poulsen (og nej, vi er ikke i familie):

”Rosacea er desværre ikke bare en klinisk ren sygdom. Det er et blandingsbillede med forskellige sværhedsgrader. Det er en gådefuld og kompleks sygdom, som flere og flere desværre får. Jeg er overbevist om, at årsagen er multifaktorel: Mere stress, mere forurening og endelig det faktum, at vi sovser huden ind i mange produkter.”

Hvad jeg observerer herinde på Beautyspace hos jer, der skriver om rosacea, er netop også forskelligheden og kompleksiteten. Hvad der virker godt for én, kan have modsat udfald hos en anden. Det har hudlægen en forklaring på:

”Rosacea er som en lampe med mange afbrydere. Der skal ikke skubbes ret meget til en lillebitte ting, før der sker noget større og uhensigtsmæssigt. Der er som regel hele tiden tre ting i spil: sarthed, mangel på fugt og endelig er der også noget karmæssigt, der kører,” siger Milling.

Min erfaring baseret på tilbagemeldingerne herinde, er, at det virker for de fleste med en striks og enkel hudplejerutine side om side med individuelle hudlægeanbefalinger. Se plus/minus-listen til sidst.

Jeg har bedt tre Beautyspace-læsere dele deres rutiner og udfordringer med rosacea. De første to er direkte gengivet herunder, den tredje møder du på Beautyspace i morgen:

Anne har fået ro på – holder pt. pause med receptkrævende cremer

Morgen: Mist – kan være hvad som helst, bare der er fugtmættende indhold i. Derefter fugtserum (samme princip) og afslutningsvis Beauté Pacifiques X-tra Dry Skin.

Aften: Renser hud (og har altid gjort det) med Amazing Spaces Palma Rosa Mouse efterfulgt af Seriøst bedre hud Ansigtscremen.

Frustreret Line efterlyser hjælp

Jeg er født med en sart og hypersensitiv hud, med tendens til rosacea med diffus rødme og en konsekvent kompromitteret hudbarriere. Jeg har de sidste mange år modtaget IPL og anvendt samtlige produkter målrettet rosacea, men det er som om, at intet kan reparere min hud.

Min hud er svær at blive klog på. Hvad der fungerer den ene måned, resulterer pludseligt i røde knopper den næste måned. I øjeblikket renser jeg med et mildt pH-venligt produkt (Bioderma Sensibio Foaming Micellar Gel) om aftenen og smører efter med en creme (Avené Tolerance Extreme Moisture Cream). Om morgenen renser jeg ikke, men putter den samme creme på igen. Og forsøger stadig at finde en solcreme, jeg ikke reagerer på. Af og til afprøver jeg forskellige sera, men har endnu ikke fundet en, der fungerer.

Min hud reagerer negativt på niacinamid og andre tilsatte vitaminer, alle former for kemisk eksfoliering, olier, for fede cremer og alle barrierecremer. Og stort set alt som anbefales til en rosaceahud. Generelt har jeg større held med produkter målrettet tør hud end produkter der er målrettet rødme.

Jeg ved ikke om det nogenlunde dækker min rutine (eller mangel på samme).

Plus/minus listen herunder er meget kort og lavet sammen med Johan Milling Holk Poulsen. Den viser de få sammenfald af ting, der virker eller det modsatte:

  • Sol er en dokumenteret trigger (reaktionen kommer med forsinkelse, ca. 3 dage)
  • Konsistensen af solbeskyttelse betyder noget – lad den være tyndtflydende
  • Sørg for en regelmæssighed i din rutine. ”Plejer” er et stjernegodt ord, altså hvad man plejer
  • Hold dig til enkle rutiner – så lidt så muligt
  • Undgå for heftig rens
  • To typiske produkt-triggere i forhold til smørbar hudpleje: Det du renser med, og det du kamuflerer med

MØD BEAUTYSPACE-LÆSER JANE:  Jane har fundet ud af, hvad triggeren er i forhold til sin rosacea (stress). Hun har fået styr på det. Så nogenlunde, som hun siger. Hun har samtidig hudlægen med på sidelinjen – med laser, og i morgen får du hendes ord og detaljerede rutine på Beautyspace.

SERIØST BEDRE HUD i ord og tube finder du HER. Der er et hudlægebåret kapitel om sart hud og rosacea. Bogen kan også lånes på biblioteket.

@beautyspace på INSTAGRAM

11/12/2021
3. advent: Få dit ønske opfyldt på Beautyspace
Og vil du se mit?
15/12/2021
2 afgørende ting du kan lære af folk med rosacea
Se, hvad der skete for Beautyspace-læsererne Jane & Helene

Kommentarer

  • Charlotte

    Jeg HAR lidt af voldsom rosacea i mange år, og har haft erfaring med at både forkert hudpleje, make up og stress kunne få det til at blusse op. Efter at have spist mælkesyre tilskud i nogle år, er der stort set ikke mere tilbage, dog kan mange timers brug af mundbind, godt trigge det lidt, men det forsvinder hurtigt igen For nogle virker det lindrende at rense ansigtet med kokosolie, da det er antiseptisk og kan dulme og lindre brændende svidende kinder. Brug kokosolien som en rensecreme, afvask forsigtig med vaskeklud og lunkent vand, og gør derefter som du plejer. Det har hjulpet mange af mine kunder

    15/12/2021
  • Julie

    Jeg har igennem nogle år haft mild rosacea, som jeg fik ret godt styr på ved at skære ned på sukker og udelukke gluten og alkohol (og holde mig til simpel hudplejerutine! Paulas choices Calm cremer er perfekte – for mig). Det var dog først, da jeg fandt ud af, at jeg havde en autoimmun (og i øvrigt symptomfri) tarmbetændelse og begyndte at tage medicin for denne, at min hud endelig faldt helt til ro. Så i mit tilfælde hang rosaceaen umiddelbart tæt sammen med den betændelse, der var i min tarm. Og jeg tænker, at huden – som den sladrehank, den er – ofte giver udtryk for ubalancer i kroppen gennem fx rosacea. Min hudlæge kaldte engang rosacea for en “skraldespands-diagnose”, fordi den kan dække over så uendeligt mange tilstande og årsager. Og det er jo desværre ikke altid nemt at finde årsagen. Jeg var heldig at finde min, og selvom min hud stadig kan reagere på cyklus, stress og evt nye produkter, så føler jeg mig i kontrol, fordi jeg kender årsagen.

    14/12/2021
  • Liv Davids

    @Anette, jeg er velsignet med en atopisk hud og rosacea, så den har brug for olie/fedt. Hvis jeg bruger en for “mager” creme blusset min hud. Det er ikke nemt med rosacea.
    Godt vi har dig til til at inspirere os og gøre os klogere på huden

    14/12/2021
  • Selma

    Rigtig fint indlæg, og dejligt med fokus på rosacea. Det er altså en møgsygdom! Jeg har også prøvet alverdens produkter, men det er som andre skriver less is more. Jo mere simpel og jo korter ingrediensliste jo bedre – i hvert fald for mig.
    Om morgenen sprayer jeg Avenes kildevand i ansigtet og tørrer over med en vatrondel, derefter sprayer jeg igen. Derefter bruger jeg Pestle & Mortar i panden og på halsen, der hvor jeg ikke lider af rosacea og Biodermas sensibio AR creme på kinder, næse og hage. Børster tænder ( Anettes fif) og smører med Avené Tolerance Extreme Moisture Cream i panden og på halsen, da jeg har tør hud og AR cremen er for let. Om aften renser jeg med Avenes extremly gentle rense lotion, sprayer med Avenes kildevand og smører kinder, næse og hage med Soolantra, Pestle & Mortat serum på pande og hals børster tænder og derefter Seriøs bedre hud – A-vitamin, men kun i panden og på halsen – tør simpelthen ikke at smøre de rosacearamte områder.
    Jeg har forsøgt mig med MANGE produkter, der skulle modvirke rødme uden den ønsket virkning, tværtimod. Jeg har senest forsøgt mig med baks olie til rosacea, men det skulle jeg have holdt mig fra. Det havde modsat virkning på mig og det har taget mig måneder at få nogenlunde styr på Rosaceaen igen – desværre.

    14/12/2021
  • Malene Nielsen

    Min hud har ændret sig markant efter jeg er begyndt at prioritere søvn noget højere, alt under 7 timer kan ses og mærkes på huden.. Min hudpleje består af rens og sera fra Biologique, environ AVST og ekstra creme og maske fra biologique..
    Hud rutinen har også ændret en del.. Ligeledes vil jeg pointere væske behov, jeg drikker omkring 3 til 4 liter vand og urter te dagligt, alt under 3 liter er no go – så blusser min hud 24/7..

    Har prøvet alt via kost gennem 8 år uden ændring, samt prøvet alt hudpleje der kan købes i Matas
    Og kosttilskud..Jesus Christ altså har købt mikroorganismer og enzymer i dyre domme for at holde min mave sund.. nu har jeg bagt og spist surdejsbrød i 3 måneder efter at have læst om et norsk studie, har ingen maveproblemer haft siden..

    14/12/2021
  • Bodil Bonnesen

    Jeg har sensitiv hud og måske -måske ikke lidt rosacea. Min hud er i balance efter jeg begyndte at bruge produkterne fra Pai Skincare. Tidligere var de at finde i bla. Magasin. Nu køber jeg dem online – de har europæisk side og man kan booke en online konsultation. Derudover har Sephora også nogle af produkterne.
    Meget opløftende at finde produkter der plejer huden efter at have prøvet forskellige mærker med blandet succes.

    14/12/2021
  • Liv Davids

    Tak for et godt indlæg.
    Min rutine ligner Annes, med fugtmist og Beaute Pacifique Xtra Dry Skin Fix.
    Jeg bruger dagligt Bak Skincare Oil til hud med rødme, og den har gjort et stor forskel.
    Om morgenen bruger jeg Avene kildevands mist, Bak Skincare Oil og efter 20 min XDry Skin Fix, da min hud har brug for det ekstra.
    Om aftenen brug jeg Bak Skincare cleansing Oil og derefter a vitamin creme. Pt er det Creme Metamorfique fra Beaute Pacifique.
    SPF er svært, men for mig fungerer Rudolph Care Kids spf 50.
    Ofte blandet jeg solcremen med lidt XDry Skin Fix, det Jan min hud godt lide.
    Jeg bruger receptpligtig creme Rozex i perioder, lige nu er min rosacea i ro.

    14/12/2021