Hvad den skønhedskloge gør anderledes under Covid-19

Selvom jeg er vant til at arbejde hjemmefra, så savner jeg de kollegaer, som jeg trods alt er vant til at se jævnligt. Skønhedskloge Anne P er bestemt en af dem. Men i det mindste er der kommet det ud af isolationstiden, at den dygtige dame nu igen kører for fuld udblæsning på sitet Powder, og der vil du have lyst til at følge med. Jeg har spurgt, hvad hun pt. gør anderledes:

Hvordan ved man egentlig, at man står på dit badeværelse? 

Som noget af det første vil du se et forstørrelsesspejl, der lyser op, når du kommer tæt på. Vi er i bund og grund ikke gode venner, spejlet og mig. Så jeg dyrker ikke at gå for tæt på det, men jeg bruger det hovedsagligt, når jeg plukker bryn. Og så er der ellers en overflod af skønhedsprodukter. Jeg kender ingen andre, der har lige så meget stående, som jeg har. Hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg tro, at der var tale om en person, som er svært besat af at pleje sin hud og dufte ekstra godt. Nok også en, der har det svært med loyalitet.

Qva mit job finder du sikkert mere hos mig end hos danske kvinder sådan generelt. Alt bliver ikke brugt op, for det er jo arbejdsredskaber.

Har du en særlig hudpleje-vane, som virker ekstra godt i en isolationstid?

Jeg må erkende, at jeg tror, min hud har fået sig en tiltrængt pause. Jeg har haft mascara på to gange på fem uger og har derudover virkelig minimeret min brug af produkter. Det har været dejligt, og jeg føler, min hud er mindre stresset efter disse uger. Så måske det er noget, der skal tages til efterretning. Less is more. Goddammit!

Hvad er de bedste produkter, du har prøvet?

Bortset fra EXFO, så er det svært at skulle begrænse mig – selv, hvis jeg skulle lave en top-100. Og det med, hvad noget er værd for andre, er altid svært at bedømme. Jeg anbefalede engang en veninde at bruge Superbooster3 A-vitamincremen fra Beauté Pacifique. Hun mente, at jeg var vanvittig i forhold til at anbefale en natcreme til 500 kr. Når folk spørger, om vippeserum virker, så ja, hvis du bruger M2 eller Revitalash – og husker at bruge dem. Og så er jeg begejstret for Tromborgs Enrichment Leave-on maske, som fylder huden op på en måde, du ikke vidste, at den kunne puste sig op til.

Hvad er du doven med?

Ja absolut: Mit hår. Jeg har tit sådan en ammeknold, selvom jeg jo ikke har ammet siden 2013. Jeg springer tit en hårvask over, når jeg ikke har tid til at style, glatte osv., fordi det måske også falder sammen med at være en del af en børnefamilie med små mennesker, der skal huske svømmetøj.

 Flittig?

Jeg er faktisk ikke virkelig flittig med noget. Jeg er sågar stoppet med at bruge deodorant, og det har været en lidt spøjs oplevelse. I begyndelsen svedte jeg virkelig meget, sådan på en ubehagelig måde, hvor jeg måtte tørre mig under armene. Men jeg var blevet usikker på det smarte i at gå rundt med aluminium under armenen. Så testede jeg naturdeodoranter, og nogle var okay, dog var ingen fantastiske

Der er alligevel én ting, jeg er flittig med, og det er mine bryn. Jeg reder altid mine bryn på plads med en gel og lidt farve, hvis ikke de allerede er farvede, inden jeg går ud af døren, også hvis jeg bare skal aflevere børn. De er vigtigere end mascara.

Hvad er det første, du vil gøre, når isolationstiden er ovre?

Åh. Drikke sjusser eller rosé med vennerne irl. Drinks o’clock over FaceTime har været underholdende, men ikke just det samme. Set med skønhedsøjne så glæder jeg mig til, at Jane Vartov fra BeautyAkademiet får fingrene i min hud, og lige giver den lidt kærlighed.

FØLG ANNE PInstagram her (hun er typen, der har været med i James Bond film, så det er ikke kedeligt). Og på Powder.dk.

15/04/2020
Sådan støtter du din frisør eller favorit-behandler
Her er win-win metoderne
17/04/2020
Se & Hør
Jeg har muligvis sørget for din weekendunderholdning

Kommentarer

  • Majse

    Jeg har set en af dine instagram indlæg , hvor du hylder kombinationen af BHA og Niacinamid og anbefaler blandt andet : Dermalogica Active Clearing Age Bright Clearing. Mit spg er : jeg har Salicylsyre fra Danish skincare. Kan jeg så købe eks. Niacinamid fra Pudderdåserne således at jeg først bruger salicylsyre, lader den tørre ind og derefter niacinamid , lader den tørre ind og til slut min A- vitamin creme ?

    Eller er det bedre at købe ” T-zone” peeling fra Pudderdåserne, der indeholder salicylsyre OG niacinamid 1% .

    28/04/2020
  • Katrine Monberg

    Hej Anette,
    Vil du fortælle lidt mere om Paula’s Choice BHA 2% exfoliering? Det lyder spændende og skulle være vildt godt, men er det skrapt for huden eller bliver huden særligt lysfølsom eller er der andet man skal være opmærksom på ved brug?
    Ser frem til at høre fra dig.
    Mvh Katrine

    17/04/2020
  • Camilla Thranegaard

    Hej Anette.
    Jeg kan huske at du et sted har skrevet, at man ikke bør bruge A-vitamin og syre om sommeren. Er det rigtigt? Og også fald: hvornår bør man stoppe, er det ok at bruge det i forårsmånederne? Jeg har tendens til pigmentpletter og vil ikke på nogen måde gøre dette værre. Er der andre ingredienser du i stedet vil anbefale at skrue op for om sommeren (ud over selvfølgelig solfaktor )?
    Mange hilsner
    Camilla

    16/04/2020
  • Anne

    @amaja- Det er en maske fra Rodial der hedder ‘Dragon’s Blood Lip Mask’. Den tilfører en hulens masse fugt med bl.a. hyaluronsyre. Måske kan den afhjælpe de der vertikale linjer, og måske gør den ikke en dyt på længere sigt, men på kort sigt udfylder den huden med masser af fugt.

    @Mariannegylding TAAAAK 🙂

    @Britt – Selvironi er også et forskønnende element. I hvert fald på personlighedskontoen… 🙂

    16/04/2020
  • amaja

    den maske omkring munden ser spændende ud ,vil du ikke skrive lidt om den

    16/04/2020
  • Mariannegylding

    Uh troede lige hun havde fået en allergisk reaktion er det mon en læbe maske, eller hubbabuba tyggegummi?
    Hvordan skriver jeg mig mon op til Anne Ps blog? Kan du guide mig?

    16/04/2020
  • Charlotte S

    Hjææælp Anette!
    Jeg døjer sådan med sorte hudorme på hage og næse. Resterende del af min hud er ret pæn og jævn. Har, synes jeg, forsøgt alt BHA, AHA, niacinamid, origins aktive kul rens og maske. Dybderens med kosmetolog og hjemme.
    Der sker det samme hver gang – de kommer igen max en uge senere og min næse begynder at skalle når der bliver trykket i de små sorte hudorme.
    Og har du nogle råd til hvad jeg skal gøre?
    Er 31 år og har god renserutine både morgen og aften, men er efterhånden ved at blive desperat og har brugt 1000 vis af kroner på produkter 🙁

    16/04/2020
  • Britt

    :))))))) Altså det foto! De store, blå øjne, med det tomme udtryk og den der mund! Fantastisk. Tænk at arbejde med forfængelighed og så være så uhøjtidelig. Elsker det.
    Og er enig. Les is more. Er også hjemsendt og mascarefri…

    16/04/2020
  • Ali

    Hej Anette – lige et hurtigt spørgesmål.
    Jeg bruger en let dagcreme fra avivir spf 15.
    Den er meget let og oliefri indeholder dog E-vitamin.
    Mit spørgesmål er så om det trænger ind i huden hvis jeg fx anvender nogle dråber squalane olie inden ? Eller om olien vil danne en barriere på huden og forhindre at de “ lette “ ingredienser trænger ind i huden ? ( den er baseret på aloe vera og det er det jeg er int i )

    16/04/2020
  • tina/mormormedstiletter

    Åh ja, skønne Anne:-)
    Hun er både sjov og dygtig og nu fik hun lige en føger mere på sin blog;-)

    16/04/2020