Rens ud i dit hudplejeordforråd – start med A for anti-age

Ord skaber virkelighed – også på hudplejefronten. De kan få en til at føle sig alt fra håbefuld til nedslået eller ligefrem narret, og det skal vi tale om. Vi begynder dog lige et andet sted.

For nylig sad jeg nemlig til et middagsselskab, hvor en undrende advokatbordherre udbrød:

”Hvordan kan du overhovedet arbejde med dit stofområde – hudpleje og skønhed?”

For, som han sagde, så er skønhedsindustrien fyldt med ”løfter, der må bevæge sig på kant af lov og ordentlighed”.

Selvom jeg i første omgang blev en lille smule forbandet, har han fat i noget.  Hudplejebranchen, som jeg selv er en del af, lider under årtiers overdrivelse og flittig brug af vilde eventyrord som unik, mirakuløs, fantastisk, skræddersyet, magisk, banebrydende og aldrig-set-før.

Så bordherren har en pointe: Vores ordforråd trænger til en udlugning, hvor det er lavpraktisk at begynde med bogstavet A for mit hade-begreb: anti-age.

For lyt lige engang: Anti. Alder.

Vi har åbenbart at gøre med et givent produkt, der, tager man etiketten for pålydende, vil skaffe os af med vores alder. Ej, jeg ved selvfølgelig godt, at ideen er, at ens hud ikke vil ’age’ med brug af den pågældende creme. Men det lyder bare mere som en dødsdom end det modsatte. For ingen alder, ingen puls.

Og det er jo ikke, fordi vi ikke ønsker os bedre hud. Jeg er næppe alene om at gå efter en beskyttet og fugtmættet hud med færre af de pletter, solen har efterladt. Jeg orker bare ikke et trættende møde med anti-age på badeværelseshylden som det første om morgenen.

Det forstår hudlæge og lektor ved Københavns Universitet Jesper Elberling godt. Hans opfattelse er, at ord skaber virkelighed:

”Studier peger på, at en stærk optagethed af netop anti-age kan hænge sammen med lavere krops- og livstilfredshed, samt at eksponering for anti-age-reklamer øger utilfredsheden med ens eget udseende og mindsker ens trivsel,” siger han.

Hudlægen peger på det paradoksale i, at jo mere vi angiveligt prøver at bekæmpe aldringen – også ordmæssigt – jo sværere bliver det at acceptere sig selv og være glad for det, man har.

Faktum er da også, at når du står og skal vælge et hudplejeprodukt til at løse noget specifikt, så bliver postulatet håbløst, fordi det er for bredt og dermed for vagt. Associationerne stikker i tusinde retninger. Og zoomer vi ind på et produkt, der alene påberåber sig anti-age, kan det betyde alt fra at ville beskytte til at fugtmætte, give glød, blege solpletter eller mildne rynker. Og intet produkt kan alt på samme tid.

Så hvad med at brænde begrebet på bålet og i stedet gå konkret til værks? Når det nu faktisk rækker så rigeligt. Som for eksempel en creme med solfaktor, hvor ingen jo er i tvivl om funktionen. Og jo, så konkret kan al hudpleje med fordel kommunikeres. Enten på ingrediensniveau, som eksempelvis at C-vitamin bidrager med mere glød, eller funktionsniveau: Beskyttende og fugtmættende serum.

Lidt som når man melder sig til en holdtime i fitnesscentret (der jo heller ikke markedsføres som anti-stilstand) og ved, om man skal løbe, cykle, ro, løfte vægte eller lave yoga.

Hvorfor i virkeligheden ikke bare prale med alt det, et givent hudplejeprodukt kan? For der kan være nok at komme efter:

En god barrierecreme kan mindske eksem, et renseprodukt vil fjerne forurening og snavs,  solbeskyttelse kan værne mod hudkræft, og mere glød kan man få ved at ty til produkter med f.eks. mælkesyre – og det er bare nogle få eksempler.

Hudlæge Jesper Elberling kalder brug af begrebet anti-age i forbindelse med hudbehandling og pleje for misvisende.

Til trods for, at der er forskning, som kan tale for, at et yngre udseende kan være relateret til længere levetid, nemlig et tvillingestudie udført af professor Kaare Christensen m.fl. ved Syddansk Universitet. Studiet viste, at personer, der blev vurderet til at se yngre ud end deres faktiske alder, i gennemsnit levede længere end den medtvilling, som så ældre ud.

”Studiet kan let fejltolkes, som om et yngre udseende i sig selv kunne forlænge livet. Men det yngre udseende er mere en markør for, hvordan kroppen har det, ikke en mekanisme, vi kan fake os til,” siger Jesper Elberling og tilføjer:

”Når vi med alt fra A-vitaminsyre til frugtsyrebehandlinger, botox, fillers og IPL-laser ændrer hudens struktur, tekstur eller sågar mimik, modificerer vi kun nogle synlige tegn på aldring, som intet har med vores biologiske eller kronologiske alder at gøre,” siger han.

Elberling minder om, at det, der reelt påvirker vores biologiske aldring og levetid, er veldokumenterede faktorer som søvn, kost og motion:

”Altså forhold, der betyder mere for den biologiske alder, end hvad en glat pande, struttende kinder eller manglende mimik kan bidrage med.”

Han kalder anti-age for en del af en kollektiv illusion om at fastholde kulturel fornægtelse af aldring. Claus Desler, som er molekylærbiolog og forsker i aldring ved Københavns Universitet, vurderer anti-age begrebet som ubrugeligt:

”For mig er det et ikke-begreb, for hvad præcist er man anti imod? Det er et begreb, som jeg har dårlige konnotationer for, da det oftest bruges i pseudovidenskabelige sammenhænge, hvor man ønsker at sælge et produkt.”

Desler forklarer, at problemet med anti-age er, at det hverken kan vejes eller måles.

”Det kan de andre aldrings-begreber, jeg arbejder med – som eksempelvis senescense  (celler, der bliver gamle og stopper med at virke, som de skal) og exhaustion (udmattede celler). Jeg kender præcist kriterierne, der skal opfyldes, før noget kan kaldes senescent eller exhausted. Jeg kan undersøge det i laboratoriet, understøtte eller modbevise en påstand, og det er således begreber, som tåler at blive fagligt og videnskabeligt bedømt.  Samtidig er det begreber, hvor vi kender relationerne til sygdomme og reaktionsmønstre fra kroppen. Intet af det lever begrebet anti-age op til.”

Så derfor skal anti-age på pension. Lige nu. Og næste gang jeg møder en skeptisk bordherre, vil jeg glæde mig til at fortælle ham, hvorfor jeg gider det der skønhed…

ANDRE HUDPLEJEORD, VI MED FORDEL KAN UDSKIFTE:

• Pore-less – at stille nogen en pore-less effekt i udsigt vil svare til at sige, at kunne slippe for sin næse eller irriterende store ører. Porer kan ikke fjernes, men rengøres.
• Uren hud – det er ikke særlig rart med så voldsom en betegnelse, når man i forvejen bøvler med huden. Kald bumser for bumser, akne for akne eller brug ordet udbrud.
• Miracle in a bottle – mirakel er en begivenhed, der bryder med naturens eller verdens normale love. Det er høje krav til en creme.
• Moden hud – jeg ved ikke med dig, men jeg får altid fornemmelsen her af noget, der gærer. Lige på nippet til at rådne.
• Detox – intet hudplejeprodukt kan detoxe huden. Ingen ville ønske det, for vi har allerede lever og nyrer på opgaven. At svede via huden er heller ikke en væsentlig detox-vej.
• Lift & sculpt – Ingen creme – smurt på i enten tynde eller tykke lag – kan løfte noget så tungt som hud.
• Dermatologisk testet – kan betyde, at én hudlæge har testet produktet.
• Oxygenating – Hud kan ikke optage ilt via en creme.
• Skin-food – Hud hverken spiser eller drikker.
• Clean Beauty – Udefinerbart, ikke-reguleret begreb. Man kan i virkeligheden nøjes med at spørge sig selv, om der findes beskidt skønhed?
• Ageless – faktisk et mærkeligt ord, hvis man tænker efter. For vi har alle en alder.
• DNA-repairing – ingen kosmetisk creme kan reparere DNA.
• Infusion – kan næsten lyde som filler uden nål, og det er svært. Infusion betyder en kontinuerlig indgivelse af væske eller medicin direkte i blodbanen, typisk via et drop.

Byd endelig selv ind med flere ord.

@beautyspace på INSTAGRAM

Illustration Charlotte Karar