Hvor god en idé er aldringsforskerens egen medicin?
Nogle mener, longevity-molekylerne NR, NMN og NAD+ er foryngende vidundermidler, der også kan redde din nattesøvn. Jeg har prøvet , og jeg har skrevet i avisen, hvad der helt præcist skete. For noget skete der:
“Jeg kan pludselig sove igennem,” meddelte en god ven på Messenger – en dag hvor jeg igen slog øjnene op kl. 5.00, lysvågen. Og så berettede han ellers lystigt om, hvordan kosttilskuddet NMN havde givet ham den sammenhængende søvn tilbage, han ikke kunne huske at have haft siden teenageårene.
NMN er forkortelsen for et stof med det knapt så mundrette navn nicotinamide mononucleotide – en forløber for det mindst lige så bøvlede molekyle NAD+ (nicotinamide adenine dinucleotide), som er afgørende for blandt andet energiproduktionen i vores celler og for DNA-reparation.
Jaja tænkte jeg overbærende, for der findes store mængder anekdotisk skriveri omkring NMN. Men klikkede alligevel straks en dåse hjem. Sagen er nemlig, at når man sover afbrudt i en slags etaper, hvilket man typisk gør fra perimenopausens start – altså optakten til overgangsalderen – så er man ret parat til at forsøge det meste. Mens stoffet var på vej, kastede jeg mig over nogle af de bagvedliggende studier. De handlede ikke om søvn, men om tidens store buzz word longevity og den evige livsforlængelses-jagt. Flere er af den opfattelse, at øget NAD+ niveau kan støtte vores cellers sundhed og forsinke aldringsprocessen. Det er netop forløberen (nikotinamid ribosid) til NAD+, forsøgspersonerne i den aktuelle TV2-serie ’Snyd din alder’, indtager.
Letkøbte idiot, sagde jeg til mig selv. For min motivation til at springe på NMN handlede ikke om udsigten til et længere liv, men mere, hvis jeg skal være ærlig (og du må gerne tage dig til hovedet), om den bedre hud, der er forbundet med tilstrækkelig søvn og så selvfølgelig den fromme drøm om uafbrudte nætter og et mere veloplagt jeg i dagtimerne.
FÅ RESTEN AF ARTIKLEN via et gavelink her på borsen.dk.
@beautyspace på INSTAGRAM
Illustration Charlotte Karor
Lene Jensen
Hej Anette
Jeg får nyhedsbrev af Pharma Nord og læser de er på markedet med et nyt produkt NAD+ Booster, hvad tænker du om dette i forhold til aldring?
Mange hilsener
Lene
Anette Kristine Poulsen
@ Lene, har du mon ikke læst artiklen her:
https://beautyspace.dk/hvor-god-en-ide-er-aldringsforskerens-egen-medicin/
(læs den endelig til ende, hvor du ser, at hele to seriøse aldringsforskere siger no go).
Ditte
Jeg har prøvet NAD+ i nøjagtig 3 dage og samtlige 3 piller gav mig tømmermandslignende symptomer, så de blev arkiveret skråt – det er jeg da ret glad for nu jeg læser dette 😱
Anna Charlotte Møsting Krag
Hej Anette
Lise Grosmann har på sin blog sidste år skrevet flere gange om NAD+ og longvity, og da det jo ikke er noget man selv skal ligge og rode med og desuden ikke må sælges i DK, så anbefaler hun et ekstra indtag af B3-vitamin i nikotiamid-formen. Hvad er dit syn på det?
Er det også fredagsslik for cancerceller?
På forhånd tak🙏🏼🫶🏼
De bedste hilsner/Anna
Sanne
Jeg har et spørgsmål – er niacinamid altid niacinamid eller er der kvalitet til forskel? Jeg mener når et billigt produkt skriver f.eks. 1% (eller 1,5%) er det så ok? Gider ikke betale mange penge for et navn heller.
Og så til info, jeg har prøvet Niveas serie mod pigmentpletter og det virkede stort set ikke på mig. Købte ellers både serum, som jeg brugte om aftenen og dagcreme om morgenen. Regnede bestemt ikke med et mirakel ala det de viste i reklamen, men alligevel. Nu ved du det.
Rigtig go’ dag, smukke. ♥
Sanne
Jeg mente hyaluron, ikke niacinamid, sorry. :
Marianne
Synes ærlig talt, det er skræmmende, at personerne i tv-programmet får en forløber til NAD+ – uanset disclaimere osv. – og når det ikke engang er tilladt i DK. Hvis programmet viser gode resultater mht. aldring, kan det jo få folk til selv at prøve uden nødvendigvis at være bekendt med evt. risiko!
Liv Davids
Tak for din grundighed. Jeg havde også overvejet at købe NAD, men det gør jeg ikke nu, efter at have læst din artikel.
Mette
Tak for din grundighed – jeg var meget tæt på at klikke `køb’ af NAD tabletterne, men har med ro sindet undladt det efter at have læst din artikel.
Anette
Som en med angst er jeg fuldt bevidst om hvad søvn gør ved huden… Så snart et eller andet trigger uvisheden, ligger jeg og glipper med øjnene når lyset slukker. Det er pænt op ad bakke. Og intet – ikke engang melatonin – virker.
Huden bliver virkelig grim, når man har sådan nogle ting at bøvle med, ikke kun pga manglende søvn, men også ens nervesystem, der stresser så voldsomt og udskiller kortisol => testestoron spikes => bumser og udbrud.
Og hud der ikke kan regenerere sig selv.
Jeg kan meget tydeligt se det på min hud, når jeg får søvn nok. OG husker at skifte pudebetræk også. OG sørger for rene bisser + mellemrummene er gjort rene med tandtråd. (Vi savler altså når vi sover, og ingen ligger stille som mumier heller).
Så det er lissom en slags cocktail effekt. For at gøre alt det ovenstående kræver også lige lidt overskud, og det får man jo ikke liiige med manglende søvn.
Af samme årsag har jeg investeret i et fitnessrum, som har givet lidt ro, for den tracker også søvnen, og når man ved at man sover mere end det føles, så kan det faktisk give lidt mindre stress. Lidt som med huden – hvis man stresser over huden => grimmere hud.
Jeg er spændt på at høre hvad der sker med eksperimentet, Anette!
Anette
Ikke fitnessrum – FFS autocorrect…
Fitness-ur!
ulla-mai
Jeg er så meget med dig, på alt. Og det er sgu lidt skræmmende hvad vi kan finde på at putte i munden. Har ligesom dig ikke lyst til alt det der fillers og botox, men alt andet skal afprøves. Tak for dine altid gode emner. Ha en dejlig dag
Charlotre
Åh ja vi er jo desperate efter vores skønhedsøvn både for velvære og huden
Godt jeg ikke nåede og købe NAD
Tog melatomin i en periode men det hjalp kun de første par timer så var jeg lysvågen igen .
Er desperat efter søvn har fået 3 timer i nat og er bare så træt men kan ikke sove .
Fibromyalgi fucker også med min søvn
Jeg give alt for og ku sove 4 timer i træk .
Men sover højest 2 timer af gangen uanset aktivitets niveau og gode sove vaner
Tak fordi du tager emnet op ❤️
Anette W
Åh, det er fristende at prøve enten det ene eller det andet, men hvis det ser ud til at fremme kræftcellers vækst, er det nok bedst at holde sig fra det indtil det er gennemtestet.
Så jeg vil holde mig til min sædvanelige Melatonin, der om ikke andet, gør mig i stand til at falde i søvn og sove uafbrudt de første 4-5 timer
Camilla
Kunne se, at du ikke anbefaler salicylsyrer til gravide. Det er min opfattelse at det kun gælder dette og at det er fint at bruge AHA og PHA?