Jo dyrere jo bedre?

Beautyspace-læser Britt skrev i kommentarfeltet i sidste uge:

”Det er jo fuldstændig vanvittigt, så mange mærker der findes. Jeg tænkte på, om du har noget viden om de store mærker som f.eks. L’oreal? Jeg har lidt svært ved at frigøre mig for tanken “jo dyrere, jo bedre”. For mig var Bioeffect en åbenbaring, den første gang jeg kunne se en forskel for min hud. Som også andre bemærkede. Bioeffect er jo rasende dyrt, måske fordi de har monopol. Kunne andre lave det samme til en lavere pris? Og er L’oreals cremer et billigere alternativ til eksempelvis Arden og Lancôme? ”

I forhold til Bioeffect, så ligger der en ganske betydelig forskning bag. Og måden, hvorpå alt bliver produceret og håndteret lokalt (jeg har været på fabrikken), er heller ikke billig.

Når det gælder dyr vs. billig, så har jeg sakset et par afsnit om emnet fra et kapitel i bogen Seriøst bedre hud:

Nu er dyr jo ikke en entydig størrelse, og lige præcis på det her punkt møder jeg to typer: På den ene side er der, dem, der synes, at høje priser på hudplejepriser er ublu galskab, og på anden side er der dem, der får håb i øjnene – om et nyt ansigt.

Selv har jeg svært ved at forstå, at eksempelvis tøj og vin kan koste en hel eller en halv månedsløn eller meget mere. Måske er det bare den samme sang, som vi kender fra biler? Både en Renault og en Range Rover kan få os frem, men ingen kan gøre sig til prisherre over værdien af Range Roverens mærkbare hestekræfter og følelsen af at synke ned i figurformede sæder af blødt skind.

Hvor rigtig den pendant end må være, går den bare ikke at overføre til hudpleje. Ikke hvis det står til min kritiske veninde: ”Vin, tøj, biler og møbler stiller mig ikke noget højtragende urealistisk i udsigt. De kostbare ting bryster sig måske nok af kvalitet, livsglæde og komfort, men de lover ikke en synlig fysiologisk forandring. I modsætning til en 4.000 kroners ansigtscreme.”

Du har sikkert gjort dig din egen erfaring, når det gælder urealistiske hudplejeløfter. Når en creme lover at kunne gøre dig flere årtier yngre eller være i stand til at opstramme og løfte huden, er det direkte skørt. Der findes ingen ingrediens, der kan trodse tyngdekraften. Det kan kun en skalpel.

Så måske handler vores prisskepsis snarere om, at nogen har overdrevet for længe og for tykt. Sælgere, der i flæng har oversolgt hudpleje med ord som ultimativ, unik, magisk, fantastisk og banebrydende, gerne generøst krydret med ferskenhudsbløde floskler. Problemet med for fede tillægsord er, at de får os til at holde op med at lytte. De støvsuger ethvert budskab for substans, mens de samtidig spænder ben for tilliden.

Forskellen på dyr og billig hudpleje

Ofte bliver vi som forbrugere fanget mellem to lige ubrugelige modpoler: På den ene side den gamle skole af hudlæger, der ryster på hovedet, mens de med autopilot i stemmen siger, at ingen hudplejeprodukter virker. Måske lige bortset fra solbeskyttelsescreme. Og på den anden side en oversælgende hudplejebranche, der smører for tykt på, mens vi bliver lovet noget, der minder om et nyt liv.

Helt galt går det, hvis vi sammen med svulstige tillægsord bliver præsenteret for ”kliniske undersøgelser”, hvor 84 procent af de adspurgte har oplevet eksempelvis en reduktion af rynker på 58 procent. Med mikroskopisk skriftstørrelse står der måske, at 34 personer har deltaget i undersøgelsen, hvis konklusioner består af de adspurgtes selvevaluering. Come on.

De to fløje er lige forfejlede. Vi vil vanvittig gerne inspireres, når det gælder hud, men lad det være faktabaseret frem for eventyrlystent. For hvis vi holder umuligheder som løft og opstramning ude af billedet, kan en creme eller et serum jo præstere ret så meget – lige fra at udglatte linjer (der jo ikke er det samme som at slette dem), fugtmætning og glød til barriereforstærkning, farveudjævning og beskyttelse.

Prisen afhænger af alt fra råvarepriser og til, hvor høj markedsføringslagkagen er, ligesom forarbejdning som eksempelvis fermentering, forskning og research, biodynamik og certificeringer er eksempler på valg, der kan koste fra lidt til meget.

Den nu afdøde skønhedspionér Estee Lauder sammenlignede tilblivelsen af en creme med et kunstværk, hvor tidsforbrug og sjælen bag er med til at fastsætte prisen. Mange nikkede nok og smurte gladeligt på, også selv om kunst i modsætning til creme sjældent bliver masseproduceret.

For mig handler det ikke om dyr versus billig hudpleje, men om at kende de ingredienser, der har uvildig dokumentation på netop at kunne udglatte, berolige, fugtmætte, lysne og beskytte huden.

Og hvad skal de så koste?

Det kan være svært at svare på. Eksempelvis kan forskellen mellem almindelig fugtmættende hyaluronsyre og mikroniseret hyaluronsyre være betydelig, og ikke mindst på prisen. Den første lægger sig på hudoverfladen, mens den anden er i stand til at trænge længere ned i huden, men det er ikke nødvendigvis noget, der fremgår af emballagen.

Et andet eksempel: Kamilleolie fra råvareproducenten NHR Oils, som benytter sig af CO₂-ekstraktion, koster 90 kr. pr. milliliter, mens gængs kamilleolie fra virksomheden Aviano Botanicals koster omkring seks kroner pr. milliliter. Trods pris- og kvalitetsforskellen vil der på en indholdsoversigt i begge tilfælde bare stå kamilleolie.

Og tag den endnu et skridt videre: Se på produktionsmetoder, medarbejderforhold og ikke mindst og igen: Dokumentationen bag ingredienserne.

@beautyspace på INSTAGRAM

Det er ferietid og derfor er min responstid længere. Hold endelig kommentarfeltet rødglødende alligevel.