7 ting, der ændrede mit syn på hudpleje

Da det gik op for mig – en lørdag eftermiddag tilbage i 00’erne – at jeg måtte vende solen ryggen, hvis jeg ville have en frisk hud tilbage, så stod syv andre ting klart. Ikke sådan lige på en gang, men drypvis.

Fælles for de syv er, at de ikke er quickfix-løsninger, og det er i virkeligheden måske et 8. punkt: tålmodighed og erkendelsen af, at der slet ikke findes lynløsninger, når vi taler hud. De færreste hududfordringer kommer i løbet af en nat, og det samme gælder deres exit. Samtidig er det med hudpleje som med tandbørstning: Det virker, når du gør det – du kender humlen, og her er den håndfuld daglige, stille slidere, der samlet gør en indsats, der synligt batter:

  1. Måden SPF og antioxidanter går hånd i hånd – de to forstærker og forlænger hinandens levetid på huden – er værd at kende. Er du usikker på, om der er antioxidanter i din hudpleje, så dup din hud med afkølet grøn te som en nem vej til netop antioxidanter.
  2. A-vitamin er ikke en mirakuløs ingrediens, men et ualmindelig arbejdsomt indholdsstof, der kan klare det meste. Hvis du kan slå tålmodigheden til i tre uger, så skal jeg vise dig en effektiv ny variant pakket ind i ro.
  3. Striks morgenrutine med brug af almindelig vaskeklud, fordi du får den fineste eksfoliering, der lige løsner de øverste sløve overfladeceller, så der er banet vej for mere glans. Men vi taler hver dag. Ikke ae, ikke skrubbe, men lige sikre det tryk, der passer til netop din hud.
  4. Hyaluronsyrens indtog i creme, sera og efterhånden mange kropsprodukter, som den overflade-ingrediens, der bedst tiltrækker og binder fugt til huden. På måden så den strutter af mere veltilfreds fugtmæthed.
  5. Lavfrekvent strøm – på engelsk micrucurrent waves – kan holde huden fyldig (’plump’ som de siger). Jeg blev for længst overbevist af hudlæge dr. Nicolas Perricones ord om, at det er bedre at ’træne’ frem for at ’lamme’ sine ansigtsmuskler (med Botox forstås).
  6. Ansigtsmist kan, når den består af gode fugtmagneter sammen med antioxidanter (og altså ikke blomstervand alene), lave sådant et lille mini-reservoir. Men nok til at holde huden fugtmæt længere. Sprayes på som det første.
  7. Og med det sagt, så kan selv de bedste anstrengelser trænge til lidt makeup. Muligvis husker du minimalisten på det område. Mange dage skipper jeg endda min egen minimalist-samling og kommer langt bare med gode bryn og en tryllecreme som eksempelvis VitaZing fra Origins, der gør det godt, når det gælder glød. Så lidt quickfix er der alligevel på listen.

MERE AF SAMME SKUFFE og med de gode produkteksempler finder du for 250 kroner i bogen Seriøst bedre hud. Med svar på bl.a. ”Jo dyrere, jo bedre?”, ”Har du styr på rækkefølgen?”, ”Sådan gennemskuer du slaraffenlandet af hudpleje”, ”Glattere hud – anyone?” og ”Strategien mod synlige porer, sart og rødmeramt hud”. Og mere til.

GLATTERE PANDE MED AKUPUNKTUR? På mandag via Instagram på @beautyspace kører jeg på med Pernille Rahbek. Vi får sat nåle i panden (på hende) for at se, hvad det gør ved de minimiske linjer, vi følger op på Normals Pure & Care serie, og vi går på indkøb sammen med den udfordring, som Pernille skrev til mig om i går:

“Kan vi gøre noget? Jeg føler mig så vinter-ligegyldig, når jeg ser mig i spejlet”.

Og ja, det er der en klar plan for. Se med på @beautyspace, hvis du har lyst og tid.

07/10/2020
Hudlægens dødsstød til insisterende pigmentpletter
Få metoden, dele af den, uden recept
13/10/2020
3 ting, der stensikkert kaster kompliment af sig
Især hvis du bærer maske

Kommentarer

  • Christina kragh

    Der står man kan bruge et par dråber rent eller blande dem i sin crem

    14/10/2020
  • Anette+Kristine+Poulsen

    @ Christina Kragh, hvordan mon du bruger den i forhold til, hvad de anbefaler?

    @ Jette, det er så fint at finde noget, der fungerer til ens hud. Jeg kan godt forstå, at du er glad. Fra bogen Seriøst bedre hud kan du sammenligne i forhold til ingredienser på de produkter fra serien, du er glad for.

    @ Amaja, det har jeg gjort i bogen Seriøst bedre hud. Den findes gratis på biblioteket. Og som altid: tak for din tillid.

    @ Mary-Ann, først AHA, så fugt. AHA fungerer som en døråbner for det, du efterfølgende kommer på.

    @ Pernille S, haha, de er slet ikke rangordnet eller i rækkefølge. Jeg burde nok have gjort det.

    @ Tina, nej jeg mener helt klart, at VitaZing er mest delikat. Du kan godt mærke prisforskellen også i kvaliteten.

    @ Gry Astrid, åh den er svær. Jeg er virkelig glad for begge. Udfordringen er, at jeg kan lidt konsistensen af Oskias en lille smule bedre. Til gengæld er Mádara bedre duftmæssigt. I det små. Godt spørgsmål i øvrigt.

    @ Julie, desværre ikke.

    KH Anette

    13/10/2020
  • Julie

    Kære Anette, Har du erfaringer med Susanne Melchiorsen? Det vil være spændende at høre dine tanker om produkterne? Bh. Julie

    12/10/2020
  • Gry Astrid Larsen

    Hvilke mist fortrækker du ift. Mádara vs OSKIA?

    12/10/2020
  • Tina

    Hejsa, tak for dine altid fantastiske tips.
    Du nævner VitaZing Origens i pkt.7. Mener du stadig Garnier BB cream kan måle sig med den?
    Kan se du for nogle år siden har nævnte BB var god og på niveau med VitaZing.

    God weekend.
    Vh Tina

    10/10/2020
  • Pernille+S

    Kommer pkt. 6 ikke før pkt. 4?

    10/10/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for gode indspark. Jeg er tilbage med respons i løbet af weekenden. Tak for din tålmodighed.

    KH Anette

    10/10/2020
  • Mary-Ann

    Hej Anette
    Jeg er lidt i tvivl om rækkefølgen, når det gælder AHA (fra Ren) er det før eller efter mist?
    Mvh Mary-Ann

    09/10/2020
  • amaja

    jeg glæder mig til at du skriver noget om lysterapimaske ,jeg vil nemlig ikke købe før du har talt om det ,ved at du skriver redeligt om den

    09/10/2020
  • Jette Nygaard

    Hej Anette. Jeg har atopisk hud med tendens til nældefeber-udbrud, og har fundet ud af at Coops Änglemark serie fungerer for mig. Er nysgerrig på din vurdering af denne serie
    https://anglamark.coop.dk/varer/personlig-pleje/dermacare-hudplejeserie/?cid=sem2970211262&gclid=EAIaIQobChMI6MLtgbin7AIVhteyCh3XFQuPEAAYASAAEgL1XPD_BwE
    Tak for en dejlig blog. Mvh Jette

    09/10/2020
  • Christina kragh

    Jeg har købt rodial A vitamin jeg syntes det er en klistret fætter lidt lige som bioeffekt mon jeg bruger den forkert?

    09/10/2020
  • Anette+Kristine+Poulsen

    @ Ida, det er et godt spørgsmål. Jeg er ikke stødt på dokumentation, men derfor kan den sagtens være derude. Strømmen er der flere studier på.

    Og igen. Hvis ansigtsyoga, refleksterapi gør en godt, så kan ingen jo tage den glæde fra dig.

    Stor hilsen Anette

    09/10/2020
  • Ida

    Angående punkt 5, er der beviser for at træning i form af face yoga/cupping/ansigtsrefleksterapi og lignende har en effekt?
    Eller er det kun/mest strøm der dur?

    09/10/2020

Bliv en Beautyspace-insider

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke. Få hver uge tre til fire aktuelle artikler, især om hvad der gør huden godt, adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Skriv din email-adresse i feltet og klik på "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.