Læs ordene, der giver pænere hud og lyt til baronen af Botox

Først til det lyttende. Lad mig varmt anbefale The Baron of Botox – en podcast serie i 10 afsnit. Den er helt vidunderlig spændende, og handler om dr. Fredric Brandt, der gik umådelig hårdt til sit eget ansigt med Botox og fillers. Han var manden, de kendte elskede at være alene med, men som de ikke ænsede i sociale sammenhænge. Selv sagde han ”jeg er verdens største bruger af Botox – og ikke kun på mig selv”. Tomheden indeni kunne ingen fillers dog udfylde, og i 2015 begik han selvmord. Det fine ved den her podcast er, at der ikke er skæld ud eller fordømmelse – bare spænding og indsigt.

Og så til gaven

Har du endnu ikke læst bogen Seriøst bedre hud, så er den gratis på biblioteket, ligesom du kan investere i den her for 250 kr. og få en gave med i resten af juli måned: En Beautyspace-godkendt hudpleje-gave, der minimum i værdi svarer til investeringen i bogen. Til gengæld er det en overraskelse, som automatisk følger med ved bestilling.

FLERE BOG-ANBEFALINGER:

Yngre med årene af Bente Klarlund Pedersen

  • Forfatteren ligner en, der tager sin egen medicin, og det er den, man som læser får serveret, når professoren på en bund af sundhedsvidenskabelige fakta guider til et længere, rarere liv. Ikke overraskende spiller kost, motion og sociale fællesskaber en afgørende rolle, ligesom sex bidrager til elastisk hud. Det er især de mange små tiltag, man får trang til at kaste sig over. Som de korte ’exercise snacks’, der lavpraktisk kan være 10 englehop – mens vandet til kaffen koger.

Collagen – stærk, sund og smertefri af Jerk W. Langer og Karen Lyager

  • Sundhedsredaktør Karen Lyager og læge Jerk W. Langers bog om kollagen er til alle os, der skæver mistænkeligt til lidt for lovende kollagentilskud eller måske ligefrem har vrisset af dem, der taler om at koge suppe på knogler og fiskeskrog. Bogen er noget af det mest fyldestgørende, der er skrevet om emnet, og med en tillidsvækkende sandhedsfacon. Der er nemlig ingen løfter. Ingen gør-det-her-og-du-vil-se-magi-om-4-uger, men en konkret sammenfatning af videnskabelige studier. Advarsel: Du får altså lyst til at koge den knoglesuppe.

Din sundhed sidder i munden af Professor Björn Klinge

  • Pludselig er det, som om tænderne er blevet grågullige og mere rustikke i det. Ét er den visuelle opgradering, man kan investere i, men vigtigere er tændernes og hele mundens sundhed. Det mener professor i parodontologi Björn Klinge, som kalder den for livsafgørende. Infektion i munden er ofte en forløber for sygdom, der kan udvikle sig. Ingen vil bagefter glemme at bruge tandtråd eller at rense tungen. 

Clean – The New Science of Skin af James Hamblin

  • Det med at rense hud morgen og aften har vi hørt så ofte og så længe, at mange får dårlig samvittighed, hvis det ikke sker. Men ifølge læge og forfatter James Hamblin overrenser vi især ansigtshuden med eksem, allergi og irritation til følge. For huden er et selvrensende organ (dog næppe med kendskab til insisterende solfaktor og teatermakeup), så ved at gå mindre hidsigt til værks vil hudens naturlige økosystem belønne os med en flottere hud.

@beautyspace på INSTAGRAM

12/07/2021
3 ting, jeg husker i solen
Og nix, vi taler udover solcreme
16/07/2021
Gid læger og teenage-forældre læser med
Endelig bliver akne taget alvorligt

Kommentarer

  • June

    Hej Anette
    Tak for alle dine gode indlæg. Det er mere end en fornøjelse at følge dig, det er rent faktisk virkelig givende, og sætter ofte nogle tanker i svingning – hvilket ofte afstedkommer spørgmål.
    Du har skrevet om strøm nogle gange. Jeg begyndte for ca.10år siden at bruge NuSkin inkl. deres serum. Deres serum, som er 2 forskellige, man iflg. dem skal benytte, har jeg altid stillet spørgmål ved ifht. apparatet.
    Og nu er jeg nysgerrig på:
    Hvad bruger du, når du drøner apparater over ansigtet ?

    15/07/2021

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.