Dét du gør for udseendet, er det for din egen eller andres skyld?

Hjemme hos mig er vi alle sammen glade for mad og ikke altid den kaloriefattige. Samtidig vil vi gerne være nogenlunde i form og adrætte.

Over morgenkaffen i går spurgte jeg min mand, om det egentlig er for sin egen skyld, at han gerne vil af med de overflødige kilo, han mugger over. Eller om det er andre, han vil stå skarpere overfor.

Han kunne ikke stoppe med at grine. ”Det er i hvert fald ikke for andres skyld, men måske alligevel så … en kombination af for min og din,” lød det.

I forhold til artiklen ’Under kniven’, som handler om fordele og risici ved at ty til skrappere behandlinger, kom der reaktioner. Ikke mindst på Instagram, lige fra jeg-vil-også-have-lavet-øjenlåg til hvorfor-kan-vi-ikke-bare-acceptere-os-selv-som-vi-er-og-ikke-ligge-under-for-andres-krav?

Det sidste er alt andet end sort/hvidt. Selv er jeg blevet mere tankefuld på især 4 områder:

  • Der kan blive talt i krogene om, hvem der får lavet noget og måske især lavet for meget. Og selv kan jeg da også snappe efter vejret, når der pludselig er folk, som er svære at genkende på grund af indgreb. Det modsatte sker ikke i samme grad … at der bliver talt om, at nogen får lavet for lidt.
  • Forfængelighed – i alle dens afskygninger – er en stærk selvopholdelsesdrift, som ingen kan kimse af. Det er alt fra hudpleje, der pleaser din mentale tilstand til  humanitære foreninger som Look Good Feel Better eksempler på.
  • Vi er som bekendt herre over eget, ikke andres, ansigt. Men derfor kan man jo godt være uenig i behandlingstyper, metodevalg og filosofi. For eksempel overstiger risici og resultat ikke (som i slet ikke) gevinsten for mig, når det gælder Botox og fillers – to af de mest populære behandlinger, der findes i øjeblikket. Andre forstår ikke, at man kan byde sit ansigt frugtsyrepeelinger – eller laser. Måske vores vidt forskellige grænser bare kalder på mere rummelighed.
  • Det kan lyde provokerende, men studier viser, at det at se sund og frisk ud hænger sammen med et længere liv. Bl.a. forklarer læge og forsker Bente Klarlund under sine foredrag, hvordan man i lægeverdenen ofte beskriver patienter med ”udseende svarende til alder” eller ”udseende ældre end alder”. Klarlund skriver i sin seneste bog: ”Ser du yngre ud end din fødselsattest, lever du længere” og henviser til professor ved Syddansk Universitet, Kåre Christensen, som har forsket og studeret tvillinger mellem 70 og 99 år. Det ydre kan således ikke verfes af som noget overfladisk, selvom vi selvfølgelig og forhåbentlig er en helhed.

NÅEDE DU IKKE AUGUST MÅNEDS BOKS? Så er der et tocifret plaster her, hvis du mangler noget:

  • Hos Jorgobé får du 30 procent til og med torsdag den 11. august med koden august30 her.
  • Hos Pestle & Mortar får du 30 procent til og med torsdag den 11. august med koden pm30 her.
  • Hos Sisley får du til og med torsdag den 11. august (ved køb af 500 kr.) en gave med til en værdi af 1035 kr. ved at bruge koden SISLEY32 her. Gaven kan du se herunder.

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO Jens Peter Engedal

05/08/2022
Jeg har pokkers meget brug for din hjælp
For bliver du trykket eller hjulpet?
12/08/2022
Sådan tjekker du et produkt
Beautyspace-læser Marianne tvivlede på ivrig Magasin-sælger

Kommentarer

  • Louise Rahbek Oksen

    Kære Anette.

    Jeg har brug for et godt råd. Jeg har taget dit råd til mig om at bruge solcreme i ansigtet hver dag. Men jeg syntes ikke lige jeg har fundet den rigtige, Lige nu bruger jeg solcremen med faktor 50 fra Ecooking, men jeg syntes ikke rigtig om den. Hvilken vil du anbefale. Jeg bryder mig ikke om en alt for fedtet creme. min hun er 47 år, fedtfattig/tør.
    Derforuden bruger jeg c vitaminen fra ecooking, er der en c vitamin du vil anbefale i stedet? Og sidst men ikke mindst skal jeg have en god serum til dagen, jeg har brugt superfood fra evolve, men ved ikke helt om jeg syntes den giver mig det den skal.

    Jeg bruger selvfølgelig din A vitamin creme til natten og double serum fra clarins.

    Ser frem til at få lidt fif fra dig.

    Kh Louise

    11/08/2022
  • Mette

    Hej Anette. Hvordan vil du bruge Multi Peptide Lifting Filler fra boksen? Jeg bruger din SKØNNE Avitamin om natten og den er bare go! Ville du bruge Multi Peptide Lifting Filler før Avitaminen og også om dagen? 🙂

    10/08/2022
  • Charlotte

    @karen Melcior
    Jeg Har en muskelsygdom der hedder fibromyalgi foruden stærke invaliderende smerterne og træthed gør fibromyalgien også at jeg har svært ved at sove
    Når jeg endelig sover er det en dårlig søvn med mange opvågninger
    Nej Botox kan ikke ændre på min krop indvendig men botox får mig til at føle min krop ikke er så slidt indvendig fordi jeg ser mere frisk ud og dermed bliver jeg mere glad fordi jeg ikke ligner en hængt kat pga manglende søvn og stærke smerter
    så jeg håber glæden går ind i min krop .
    Men jeg forstår godt hvad du mener.

    09/08/2022
  • Charlotte

    Ps. Jeg fik ikke skrevet at jeg har en aftale med min mand min datter og mine venner og veninder at de siger til hvis jeg begynder se for kunstig frozen ud pga af Botox.
    I starten da jeg prøvede mig frem (har fået det de sidste ti år)var der en kort periode hvor jeg fik for meget Botox og det fortalte de mig o❤️ jeg kunne også godt selv se det.
    Det er vigtigt for mig at det er så naturligt som muligt så jeg beholder min mimik og stadig ligner mig selv bare i en friskere udgave

    09/08/2022
  • Johanne

    Kære Anette, lidt ude af kontekst… Kan jeg godt bruge lidt multi serum fra Naturecell med CBD i din A-vitamin creme til natten? Eller er det bedre med peptide serum eller squalane? God aften!

    09/08/2022
  • Christina kragh

    @karen Melchior
    Jeg lider af en kronisk sygdom der klør så jeg ikke kan sove selvfølgelig har jeg dage jeg ser træt ud men de er yderst sjældne…. måske nogen mennesker bare kan klare sig på langt mindre søvn end andre og stadig se sunde og raske ud ….. bare en tanke ? For jeg høre ofte folk sige til mig hvordan pokker bære du dig ad med at se så frisk ud når du ikke sover 🙂

    09/08/2022
  • Christina kragh

    Jeg plejer mig selv for mig selv ikke for andre . Men det gør da ikke noget min mand el andre syntes jeg ser skøn ud 😉
    Jeg tænker da ind i mellem skulle jeg få botox el filler men jeg har ikke råd ! Og så er jeg så heldig at folk ofte tror jeg er meget yngre end jeg er og ja mine børn siger det også haha min yngste søn på 22 plejer sige jeg skulle være plus size model og det nok er min overvægt der gør jeg ser yngre ud sagt med kærlighed:)
    Spørgsmål? Når Bente klarlund siger at dem der ser yngre ud lever længere er det så dem der ser naturligt yngre ud eller gælder det også dem der får lavet div indgreb? Jeg ved at Bente selv er glad for filler og botox har jeg høet hende udtale i et tv program.

    09/08/2022
  • TINE OLSEN

    I den ideelle verden ville det være ligegyldigt, hvordan vi så ud. Der ville vi kun blive bedømt på vores væremåde/gerninger. Men virkeligheden er bare, at vi helt ubevist bedømmer hinanden på udseende – både mænd og kvinder. Det skyldes nok, at man ud fra et evolutionært perspektiv favoriserer nogle bestemte ansigtstræk, og dermed bedømmer den person, man eventuelt vil have børn med = vores overlevelsesinstinkt.
    Jeg plejer min krop og ansigt, så jeg ser – og føler mig – sund og frisk ud. Det bedste er, at det giver mig et fantastisk velvære og overskud, hvorfor det er en win-win situation. Jeg prøver at få det bedste ud af, hvad moder natur har givet mig. Jeg ønsker ingen korrigerende operationer/indsprøjtninger, hvilket er mit personlige valg. Jeg syntes, at naturlighed og de linjer/rynker et levet liv giver, er smukke. At få foretaget korrigerende operationer og lignende behandlinger er et personligt valg, og jeg forstår udemærket, at nogle ønsker at ændre på sit udseende. Dog vil jeg gerne sige, at når jeg taler med en person, som har botex- og fillerbehandlinger, så skal min urhjerne bruge ekstra energi på at afkode dem – og hvad de siger – idet den komplette ansigtsminik mangler.Måske det også er derfor, de kan føle, at andre kigger indgående på dem ….

    09/08/2022
  • Karen Melchior

    <>
    Det hænger vel sammen med, at hvis man ikke spiser og sover ordentligt, så kan man komme til at se ældre ud fordi det tærer på kroppen. En overfladebehandling kan ikke ændre på at kroppen bagved er mere slidt.

    09/08/2022
    • Karen Melchior

      hvordan man i lægeverdenen ofte beskriver patienter med ”udseende svarende til alder” eller ”udseende ældre end alder”.

      09/08/2022
  • Charlotte

    Hej Anette
    Jeg gør det helt klart for mig selv, det vielvære det giver mig og passe på min hud med gode cremer og masker og få Botox det er kun for mig
    Når jeg holder min vægt så er det også for min egen skyld for jeg bryder mig ikke om når mine bukser strammer når jeg sætter mig ned så falder maven ud over
    Jeg elsker at kunne gå ind i mit klædeskab og sige hvad vil jeg have på og ikke hvad kan jeg passe
    Jeg har skulle passe på min vægt siden jeg var en lille pige jeg husker tydeligt at jeg er kom hjem og bad min mor om at komme på slankekur i første klasse og så spiste jeg fra Jacobsen slankekur og jeg var så glad da jeg havde tabt mig,jeg var otte år
    Siden har altid måtte kæmpe ekstra meget med min vægt men det gør jeg gerne for så har jeg det bedst det er det velvære handler for mig
    Ej det blev meget mig mig mig
    selvfølgelig kan jeg også godt lide og se godt ud for andre (er godt gift med min mand) mange ofres kvinderne kigger nogen glor uhæmmet og stirre ud af Øjenkrogen og det må de gerne for jeg har det godt med mig selv
    Et sidste bemærkning fra mig er Jeg er så træt af når jeg møder folk der ikke har set mig i nogle år og siger ej hvor er du tynd de mener slank tænker jeg for tynd er jeg ikke du har det også nemt Charlotte
    nej det har jeg ikke jeg spiser sundt til hverdag og bevæger mig det jeg kan på mit niveau med min fibromyalgi ramte krop fordi jeg passer på min krop tror folk automatisk jeg er slank og jeg jeg født sådan fra naturens hånd men det er langt fra sandheden det er en evig kamp jeg med glæde tager
    God dag skønne kvinde Og tak for alle de gode emner du tager op

    09/08/2022
  • Karin VS

    Kære Anette,
    Det er en interessant vinkel for ja, for hvem eller for hvad gør man det, det med at tage sig bedst ud.
    Hvis man tænker i ekstrem-situationer, fx:
    En øde ø hvor man skulle være helt alene meget længe: der ville jeg nok ikke gå op i overhovedet hvordan jeg så ud men mere fokusere på at overleve her og nu
    Et kontor på Vogue (ja er inspireret af Devil wears Prada 😉 : dér ville jeg nok overveje hvert eneste hårstrå, hver en streg, rynke, linie og min makeup ville være spotless, eller så meget som jeg ville være i stand til det.
    Så tænker at ja vi klæder os på og fixer os op for hinanden, men vi gør det også for ikke at falde ud, træde ved siden af, men gør det så vi kan blende ind.
    Se bare på de kære unge mennesker vi er omgivet af! Så en tiktok video hvor en ung pige bare synes det hele ville være lettere hvis hun havde fregner! Fregner? Da jeg var barn var fregner noget af det værste man kunne have, og som ung kom der flere lag pudder (det var før jeg opdagede concealerens forjættende løfter) på for at dække sommerfregnerne! I dag sukker nogle unge åbenbart over de ikke har fregner 😀
    Det jeg mener er at vi påvirker hinanden og inspirerer hinanden til det vi gør.
    Eller sådan ser det ud her fra mit lille hjørne af verden 🙂
    Knus Karin

    09/08/2022

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.