Hvad der har overhalet ANTI-AGE

_S0A0583_S0A0581_S0A0591

1000 tak fordi en stor del af jer insisterer på at se mine USA-køb. De fylder faktisk ikke meget, og her er, hvad der er vigtigst:

Fugt går bananas

Og her kan man tænke jaja, hvor nyt er det? Men friske tal fra analysebureauerne Mintel og Euromonitor viser, at struttende fugtmæt hud slår den gamle traver om at skrue tiden tilbage. Det sidste er som bekendt umuligt, mens det første er inden for rækkevidde med hjælp fra hele seks af tidens største hudplejefænomener, der alle rimer på…ja, fugt.

Blandt de seks er anti-inflammatorisk hydrogent vand. Amerikanerne kalder det power-H2O, og japanerne har længe taget bad i det: Vand, der er tilsat verdens mindste molekylde – brint. For de såkaldte hydrogene dråber virker angiveligt ikke bare beskyttende. Hudlæge Peter Bjerring er vandvittig (undskyld) begejstret for den helende effekt, mens hans kollega, Nicolas Perricone vil have os til at drikke det. Stay tuned (de resterende fem fugtfænomener kommer på fredag).

Læsestof

Jeg slæber altid uendeligt meget læsestof med hjem fra USA. Fra både den seriøse og den kulørte lejr. I sidstnævnte går tendensen skønhedsmæssigt på at vise det smarte i at skrue ned for Botox og Restylane. Og hvordan præcis de to behandlinger kan “kick you in the ass“, som Jennifer Aniston siger. Førhen viste man altid bare de stjernegale overdrivelser. Nu handler det om rednings-arbejdet.

A-vitamin-land

På både amerikanske og franske apoteker fylder hudplejende A-vitamincremer (i håndkøb), og jeg griber altid noget med hjem til test. Som regel fra ROC og Neutrogena, der begge er dygtige på området. Også selvom de er ekstremt silikoneglade.

PS: Husk at rette ryggen, når du møder modstandere af A-vitamin, for de er derude. Du kan dog roligt lade være med at gå ind i den, for det svarer sådan cirka til, at nogen siger til dig, at ikke er en god idé at drikke vand.

Cannabis & alger

Der er enormt stort fokus på præcis de to ingredienser. Cannabis i en grad, så det efterhånden er blevet mainstream. Fordelene ser du her. Alger har den fordel, at de både virker beskyttende, fugtmættende og beroligende.

SNUP TIPPET: Ultra kort…så køber jeg altid melatonin, som ikke er for alle. Og slet ikke i den høje 10 mg, som jeg næsten altid deler i to. dosis. Læs for og imod her, for sikke en afvejning: søvn eller pigmentpletter…gisp.

PS: I morgen klokken 8.00 sharp slippes september måneds BOOK’N BEAUTYBOX løs. Det foregår fra listen her. Se et lynkig her: @beautyspace på INSTAGRAM

30/08/2018
Ansigtsolie til kroppen
Plus det vigtigste på min after summer-hylde
04/09/2018
Dagens plaster
Hightech møder øko med filler-effekt

Kommentarer

  • Leafysmoothie

    Min nuværende favorit micellar har hydrogen water i sig 😉 Det er dr Jart dermaclear micro water-den er dejlig og fugtende og rensende 😉

    11/09/2018
  • Ulla

    Brintvand:*Der fik to kemikere aftenens grin 🙂
    Der er minimale mængder brintmolekyler tilbage i de bløde plastikflasker. De fleste er forlængst diffunderet ud gennem beholderen… Du får samme effekt med vandhanevand

    07/09/2018
  • Charlotte Riis

    Hej igen, på Amazon er prisen på IsClinal og Perricone betydelig lavere end i Dk, men måske kan det ikke betale sig – det finder jeg ud af :-).

    Ha’ en skøn dag

    06/09/2018
  • @ Sanne, og det er præcis den løsning, Bjerring er meget optaget af. Så vi bader huden i det. Stay tuned.

    @ Amaja, jo, hvis du bare trapper langsomt op.

    @ Jane JJ, jeg tager også bare en halv. Godt at høre din erfaring.

    @ Pernille S, den virkning man primært taler om i hudpleje er helt uden euforiserende virkning (i hvert fald herhjemme). Det er især fedtsyresammensætningen, der er interessant.

    @ Mette Sloth, det med øget pigmentrisiko var nyt for mig. Jeg vil dykke mere ned i det.

    @ Anna, vi er ikke færdige med at tale om det. For det er lovende.

    @ Birthe, det kræver også pauser. Og vigtigst er det jo, at få kroppen selv til at producere nok.

    @ Marianne Gylding, du lever på kanten ;o)

    @ Charlotte Riis, SÅ gode mærker. Er det fordi, du tænker, at de er billigere i USA.

    @ Christina Kragh, mht. det første, så er der jo en læge (og klinik), der specialiserer sig i det – jeg tænker i forhold til din hudsygdom. Mht. det andet, så tror jeg på vitaminer, der ikke er forklædt som slik.

    @ Carina C, Den får du. Fortsættelsen.

    Stor hilsen Anette

    05/09/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for gode ord og spørgsmål. Jeg vender tilbage onsdag morgen. KH Anette

    04/09/2018
  • Carina C

    Det lyder spændende! Algerne har jeg lagt mørke til, men venter spændt på forsættelsen!

    04/09/2018
  • Christina kragh

    Til @Birthe Rasmussen
    Min læge ordinerende selv melatonin til mig på recept men på apoteket opdagede jeg så at de er svimlende dyre så jeg får dem fra USA som Anette jeg bruger også 10 mg men selv ikke de kan slå mig helt ud hahaha kh Christina

    03/09/2018
  • Christina kragh

    RETTELSE det var ikke i helsekost min mand havde set canabis olie men i en lille indisk butik i overgade i odense der havde et skilt ude!

    03/09/2018
  • Christina kragh

    Jeg har tit tænkt på det med canabis og min hudsygdom….. En hudlæge foreslog engang jeg skulle ryge en joint før sengetid haha det har jeg dog aldrig gjort ( Har set hvad det skidt kan gøre ved mennesker) men igen så med den frygtelig sygdom på 20. År en fucke op søvn og overvægt som følge af søvn mangel ja så får man ind i mellem lyst til ta sumpe lidt væk og bare kunne føle ro og ingen kløe men jeg har dog heldigvis aldrig praktiseret det… Og alkohol gør kun kløen værre tak skæbne jeg betaler en høj pris for at ha en lille skid på haha så ja det tillader jeg heller ikke mig selv…… Ved du om der findes cremer til kroppen el olier her hjemme med canabis i? Og det canabis olie der på nuværende tidspunkt kan købes i helsekost er det overhovedet effektivt?
    PS. Jeg har tænkt en tanke måske emnet har været oppe og jeg har overset det… Hår vitaminer popper op alle vegne i form af div vingummi og skumfiduser virker det og har du testet det?….. Jeg har nu i 2 måneder spist The hair lust og er nu gået over til Beauty bear vitamin begge vingummi jeg syntes at fornemme mit hår vokser hurtigere og en del nyt hår dukker op som irriterende fniller fe hår hahaha men om det er noget jeg bilder mig ind ved jeg ikke kh Christina

    03/09/2018
  • Charlotte Riis

    Taaaaaaak Anette, den A-vitamin creme skal jeg ihvertfald købe i USA.
    Jeg havde nu håbet også at se lidt godter fra Perricone eller IsClinical eller…….. jeg skal så meget spare penge sammen at jeg IKKE køber boxen i morgen, selvom den som altid ser lækker ud 🙂

    03/09/2018
  • Er det så H3O?
    Jeg spiste faktisk en hash kage i weekenden, jeg kan hverken se eller mærke noget
    Glæder mig så meget til resten af din beretning fredag, og ikke mindst din box imorgen.
    Spiser i øvrigt også selv melatonin, vidste ikke det kan give leverpletter. Øv.

    03/09/2018
  • Maj

    @Birthe Rasmussen: Du behøver ikke at få det hos lægen. Biovea på nettet har melatonin i både flydende og i pilleform i mange forskellige doseringer. De sender til DK, vist nok fra Holland. Jeg har købt der i mange år og aldrig oplevet nogen problemer.

    03/09/2018
  • Anna

    Jeg er også ret så spændt på at høre mere om anti-inflammatorisk hydrogent vand:)

    03/09/2018
  • Birthe Rasmussen

    Min læge så ikke glad ud da jeg spurgte efter melatonin. Jeg fik da heller ikke noget.

    03/09/2018
  • Jeg bruger Melatonin hver aften, det giver en dejlig søvn, men forklarer måske også lidt øllebrødspletterne på siden af halsen. Men søvnen kommer i første række – og den er vigtig 🙂

    03/09/2018
  • Pernille S

    Puh ha, den artikel om Cannabis er laaaang!
    Ved du hvor effektivt serum og lotion med Cannabis olie er i forhold til muskelsmerter? Kunne bedre forestille mig, at cannabisolie skulle indtages som dråber, så effekten absorberes via mundslimhinden og herigennem optages i blodbanen.
    Effekten af CDB afhænger vel også af i hvor potent produktet er. Tror der er mange “smarte” forhandlere på nettet, så man skal se sig
    for! Har arbejdsmæssig god erfaring med CDB i forhold til smertebehandling og angst. Men spændende læsning du har i dag 😉

    03/09/2018
  • Jane jj

    Spændende at læse dit link til Melatonin.
    Selv har jeg brugt dem i flere år. Tager en halv midt på natten og så får jeg den skønneste tornerosesøvn.
    Køber dem i USA som vingummi-tygge-piller på bare 5 mg.
    Undrer mig, du foretrækker 10 mg.

    03/09/2018
  • amaja

    jeg troede ikke a vitamin creme var god til sart hud

    03/09/2018
  • Sanne

    Anette det lyder sindsygt spændende med vand med brint. Kan se på nettet man kan købe en omformer af en slags som kan ændre dit vand. Ved man om det er sundt at drikke, er Peter Bjerring ikke vild med at man skal drikke det ? for det lyder da spændende :- )
    Og som altid er det super fedt du deler med os alle, fedt Anette du er min guru :- )

    03/09/2018

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.