Om det mest hypede hårprodukt er pengene værd?
Man kan mene, hvad man vil om TikTok – og det er da heller ikke et sted, jeg slår mine folder, men jeg holder nøje øje. For det er der, vi ofte ser indikatorer for nye spændende ting. Ikke altid lige brugbart, men ofte bemærkelsesværdigt.
K18 leave-in masken er klassificeret som en såkaldt ’Tok Star Hero’ (med tal, der kan være svære at stave til, fordi vi er ude i over syv milliarder visninger). Mange af jer kender allerede det i ind- og udland prisvindende produkt, hvis stjernestatus har været hjulpet godt på vej af pandemien, hvor hårmasker generelt har haft optur. Mit bud er, at der er flere K18-produkter på vej.
Så hvad taler vi om?
En hårkur/maske, du lader sidde i håndklædetørt hår, og som lover at genskabe et sundt hår. Især oplagt hvis det har været hidsigt behandlet med farve og for mange varmebehandlinger. Ordene “magisk virkning” bliver brugt i salgsmaterialet.
Hvordan?
En patenteret teknologi bag det såkaldte K18-molekyle evner ifølge producenten at genopbygge strukturen i hårets keratinfibre. Ikke som et midlertidigt quickfix forstås, men en decideret genskabning af hårets keratinkæder, der kan være ødelagte af blegning, farve og andre kemiske behandlinger.
Indholdet?
Ser du her. Ingen silikoner, men til gengæld parfume, hvis det er et afgørende punkt for dig.
Prisen?
Det er bekosteligt med 600 kr. for en hårmaske, der indeholder 50 ml. Det er angiveligt teknologien, du betaler for.
Min vurdering
Der er en doseringsvejledning med. Følg den endelig i stedet for at gøre, som jeg gjorde med at doble op første gang. Det gav kun virkelig fedtet hår. Da jeg fattede det med mængden, som i mit tilfælde bare er ét pump, kunne jeg godt mærke en forskel. Håret var mindre flyvsk, mere til at have med at gøre, slet ikke elektrisk, som det har det med at være på den her årstid. Det var som om nogen havde sat en hjælpepind ind i hårstrået – du ved sådan en, blomsterhandleren normalt vil sætte i en Gerbera.
Men resultatet er altså ikke magisk. Jeg har stadig lidt halv-fistret hår, der ikke bare sådan er blankt af sig selv. Jeg oplever ikke noget markant anderledes, end hvis jeg eksempelvis bruger Purely Professionals kokosbaserede hårkur, der koster det halve.
Men mange af jer er begejstrede. Bare se kommentarfeltet her. Der er dog også eksempler på det modsatte.
I HÆNDERNE PÅ EN PROF: På tirsdag skal jeg til min sædvanlige frisør. Udover at klippe håret, vasker og tørrer han det altid. Og jeg vil bede ham bruge K18 på tirsdag – MEN uden at han ved, hvad det er (han læser ikke med på Beautyspace). Der kommer gråt tape rundt om tuben, og så må vi se. Jeg hopper i kommentarfeltet under indlægget her og gengiver hans reaktion på tirsdag.
Udover K18 selv, er der mig bekendt ingen seriøse studier, der dokumenterer den ”magiske effekt.” Jeg har muligvis ikke ledt længe nok.
MERE FRA BEAUTYSPACE? Få besked i din indbakke, når der er opklarende eller inspirerende nyt (alt fra forskning til nye produkter), jeg mener, du ikke kan undvære at kende til. Det sker her.
SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.
@beautyspace på INSTAGRAM
Anette+Kristine+Poulsen
UPDATE: Min frisør siger “okay måske er dit hår et lille smule mere hårdt/styrket, men det er meget lidt. For mig føles det som en almindelig conditioner, altså at man har et produkt i”.
Ann+Færch+Jeppesen
Så spændt på hvad din frisør mente om produktet
Anette Kristine Poulsen
@ Ann, undskyld forsinkelsen. Skriver det om lidt.
Trine
Hvad mon frisøren sagde?
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for alle kommentarer. Jeg tager dem med i min samlede respons efter frisøren. KH Anette
inge
Bruger hverken balsam el kur. Det er totalt overvurderet efter min mening.
Tina G.
Har selv prøvet K18 flere gange. Jeg synes den er god, men dyr. I hvert fald til mine lange og mange hår. De to- tre pump som min frisør anbefalede mig at bruge slår i hvert fald ikke til. Jeg skal helst bruge mindst 4-5 pump. Vel at mærke fra den største flaske med 150 ml. hvor der vidst også kommer mere ud med hvert pump. Og jeg har ikke problemer med fedtet hår efterfølgende. På et tidspunkt hvor jeg var “in between” to flasker K18, brugte jeg lige min hårkur fra Kerastase som jeg normalt aldrig får brugt, simpelthen fordi at jeg ikke har tålmodighed/tid til at gå rundt med en hårmaske for bagefter at skulle skylle ud og komme balsam i, og skylle ud igen. Og hvis jeg skal være helt ærlig gjorde den det lige så godt. Så alt i alt tænker jeg bare at det, der gør, at jeg foretrækker K18 simpelthen er, at det er et “kvikfix” til mit lange hår på en travl morgen; jeg kan nøjes med at vaske hår, ingen conditioner, og så bare K18 i.
Maja D
Helt enig i din beskrivelse og bedømmelse, Tina.
Bruger også selv de dér 4-5 pump (har fint hår, men mange af dem) og synes også, at det skønt og en lettelse at slippe for ventetiden og hele showet med hårkur.
Var lidt skeptisk efter første dag, men holdt ved at bruge det i de beskrevne 6 første dage og nu en gang ugen – og mit hår føles simpelthen så stærkt og lækkert tungt uden fedtet følelse.
Det er dyrt, men jeg får det brugt, fordi det er nemt og gør en forskel. Simple as that! 🙂
Mille
Et enkelt spørgsmål, helt udenfor emne dog: passer det, at negle gror hurtigere af negleolie? Jeg har været lidt for ivrig med at file mine negle ned til noget arbejde, og jeg bruger negleolie, men hvis en ekstra daglig omgang kan gøre en forskel… Jeg bruger i øvrigt CND solar oil. Google siger lidt forskelligt.
Karin Leutenberger
Tak for sober information. Glæder mig til at høre om din frisørs vurdering.
Charlotte
Følger spændt Med,glæder mig Altid til og læse dine guldkorn
Tak for dig ❤️
Kh Charlotte
Kirsten V
Almindeligt kokosolie er super godt, men ofte noget være snask!!!!
Marianne
Jeg er meget vild med K18, en dråbe efter hveranden vask.
KarinVS
Hej Anette 🙂
Jeg kender slet ikke det produkt. Men jeg kan virkelig anbefale B3!
Det er både hårshampoo, conditioner og kur. Fåes til flere typer hår, og fordi jeg har langt lysnet hår (der normalt ville knække for ingenting) bruger jeg den linie der er til farvet hår.
Minder lidt om Olaplex men jeg synes det er bedre 🙂 mit hår er så stærkt nu!
Min søde frisør får det hjem til mig.
God dag til alle 😀
Knus Karin
Marianne
Åh hårkure – hvor har jeg prøvet mange gennem årene! Det evige problem for mig er, at de er for “gode”. Så mit lange farvede hår bliver muligvis sundt, men klasker også i dagevis … Jeg er endt med en billig en af slagsen Toni&Guy Damage Repair Mask fra Matas til ca. 60,- – bruger den en gang om ugen; den plejer uden at tynge:-)
Ditte H
Jeg glæder mig til at høre, om stylingen betyder alverden, når du har været hos frisøren med K18 🙂
Jeg selv har en gang vundet en hårkur fra Philip B, som koster 1800 kr!!! Jeps, såå mange penge, og den laver ikke en gang kaffe! Og jeg er glad for, at jeg har vundet den, for den gør desværre ikke noget synderligt for stride koreanske hår …
Så hårmasker og kure dét sparer jeg penge på, til gengæld bruger jeg glad og gerne penge på en god shampoo og balsam!
Tina
Ugh 🙂 spændende forsøg jeg har ikke selv prøvet denne hårmaske men det bliver da “sjovt” at se hvad han siger, din frisør
Lotte Abildgaard
Sisleys er min favorit og den eneste som virker i mit hår
Birgith Broberg
Jeg er personligt helt vild med Olaplex produkterne. Når jeg får farvet håret bliver det helt ru og er svært at rede ud, men efter en kur – eller bare shampoo og balsam – er det glat igen og føles så meget mere normalt og sundt. Har ikke prøvet deres leave-in (no. 6) og kender ikke K18, men måske det var værd at forsøge en sammenligning mellem de to produkter. TAK i øvrigt for altid fagligt, sagligt gode indlæg. Det er en fornøjelse at følge dine skriverier.
Lene
Jeg synes at Wella Plex N0 3 Hair Stabilizer er rigtig god. Jeg bruger den ca 1 gang om ugen
Josefine (My Favorite Beauty)
Jag älskar K18! Lite produkt räcker långt och mitt hår känns mycket friskare. Ska bli väldigt intressant att höra vad din frisör tycker.
Birgitte B
Den eneste hårmaske der seriøst har virket i mit fine og farvebehandlede hår er Olaplex kur ved behandling og hjemme-kuren efterfølgende. Det var til gengæld ret overbevisende godt. 🙂 kh. Birgitte
Jette Brinkmann
Kæmpe tak for info Så fortsætter jeg med Purely Professional leave in produkt. Jeg skal kun bruge meget lidt, blander det somme tider i deres styling creme til mine krøller. Det virker.
Marianne
Den må jeg prøve! Skal den bruges i stedet for balsam eller efter balsam?
Pernille S
De marrokanske hammam spabade bruger ofte Rasul ler til håret. Det skulle give et særdeles blankt hår, styrke håret og afhjælpe skæl og andre gener i hovedbunden. Har for mange år siden prøvet dette mineralholdige ler, men kun på kroppen. Er det mon effektivt som kur til hår/hovedbund? Prismæssigt i den billige ende!