Pink problemer
Måske får du lyst til at skyde mig, når du læser dagens tekst. Men altså. Jeg er ved at få pip af pink oktober. Ikke fordi jeg ikke støtter al den forskning og oplysning, der overhovedet er mulig, når det gælder brystkræft. Jeg anerkender også, at farven og sløjfen er blevet et så stærkt brand, at der er øjeblikkelig genkendelighed. Ligesom det er godt at stå sammen.
Alligevel dukker jeg mig. Viser ikke de mange (og der ER mange) pink kampagneprodukter. Hverken i Børsen eller på Beautyspace. For der er noget med den kampagne, der er for lyserød, for pæn. For sexet. Bare se eksempelvis Kate Moss og Elizabeth Hurley på Instagram, hvor de flasher flotte og næsten bare bryster i push up plastret til med pink sløjfer. Måske tænker du, at jeg ikke har haft brystkræften tæt nok inde på livet. Det har jeg. Så tæt som man nu kan være, når ens mor får alt fjernet (selv det meste af armhulerne), bliver strålet og alt, hvad der følger efter af kontrol, genoptræning, skræk og antihormoner. Måske er det det? Måske er det dét forløb, der passer så forbistret dårligt sammen med push up og alle de Barbiefarvede sløjfer. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at jeg meget gerne vil høre din mening.
Hey, selv dåsesuppen har sløjfe på.
NB: Jeg håber, du har tid til at læse det meget tankevækkende kommentarfelt og ikke mindst møde hende her.
JV
Kære Anette
Vil bare fortælle dig, at jeg blev meget glad for at læse dit indlæg om lyserøde oktober.
Jeg har også selv haft brystkræft. Og har hele tiden gået og været “anti” omkring den “fest”, der holdes i oktober. Jeg er meget glad for, at der er fokus på brystkræft, og at der samles så mange penge ind til forskning, men det er som om, at den kampagne har udviklet sig – lidt til en oktoberfest, alle deltager i denne ene gang om året. Fantastisk store beløb, der samles ind. Også derfor,
at det er svært at være imod. Men kære Anette, så skrev du dine tanker….. Mange tak. Så enig.
Anette Kristine Poulsen
Igen: Af hjertet tak for jeres indspark. Jeg er så sindssyg taknemmelig for, at der på Beautyspace er plads til, at vi kan være uenige, men at tonen os imellem er så sober og respektfuld. I er VERDENS bedste læsere, at I ved det. Jeg fik i går en besked fra en meget kær bekendt, forfatter og digter Tine Enger. Læs med her hvis du har lyst og se mere om hende på iPad-versionen af Beautyspace:
Tine skrev sådan her:
Hej dejlige Anette. Jeg forstår godt dit skriv. Der er mange ingredienser i brandet der kan få en til at føle sig kvalt i pink. Faktisk er den lyserøde sløjfe ikke varemærkebeskyttet men givet fri. Dvs. Alle kan bruge det og donere en sum til brysterne. Der er vel også noget om snakken at det er lidt mere sexet med pink og babser end brunt og tarmkræft. Men ideen med pinksløjfe er startet af kvinder og var det første rigtige indsamlingskoncept indenfor kræft, hvad jeg lige ved. At det så er hver 9. Kvinde i DK der får brystkræft og det er den hyppigste form for kræft kvinder får, peger jo på at kampagnen rammer flest og meget målrettet. Mit eget lille tiltag er ikke særligt pussenusset, synes jeg. Jeg opfordrer kvinderne til at se dæmonerne i øjnene og huske på, at de stadig har deres kvindelighed, femininitet og selvværd i behold selv om de vælger, eller er tvunget til ikke at få en rekonstruktion af brysterne. Digtene indeholder følelser og tanker som angst, vrede, sorg, tab af illusioner men også kærlighed til livet og familien, og glæde, håb og lettelse. Personligt ville jeg gerne have været fri for brystkræft. Der er ikke noget heroisk over kræftkampen, men nærmere en følelse af en forslået sjæl … At opleve sin egen dødelighed giver et andet perspektiv på meget. Jeg er taknemmelig og føler at jeg har fået en chance og jeg vil gerne hjælpe med at give den chance til andre kvinder. Jeg medgiver at det næsten føles reklame-klaustrofobisk når alle mulige firmaer kaster sig ind i arenaen med produkter med lyserøde sløjfer på… Men måske at vi skal se ind ad og overveje, hvorfor firmaerne føler at de skal gå med på vognen. Vi kvinder er forbrugere – måske er vi ikke så dybe og eftertænksomme som vi selv går og tror. Vi donerer jo ikke, hvis vi fik en brun sløjfe mod tarmkræft… Gud være lovet at Kræftens Bekæmpelse har kampagner der dækker hele kræft-spektret. Stort amazonekram fra mig
Skalotteløg
Det der generer mig er faktisk alle de ANDRE farver, som har kapret det brand, sløjfen er.
Man kan snart ikke gå ind i en måned, uden en eller anden blogger husker en på, at det er international rend-mig-i-røven-måned…
Der er så mange gode sager, man kan (og burde) støtte, men kunne de for pokker ikke finde på noget andet end at tage sløjfen, skifte farven og så proklamere, at hele verden er med på den?
Det er faktisk mest derfor, jeg er blevet træt af alt det lyserøde… Må jeg med skam indrømme (for min faster døde af det, og kender en håndfuld mere, der enten er eller har været ramt, så har også haft det tæt på)
Helle Rick
Jeg er slet ikke til lyserød…i overhovedet ikke. Jeg kan ikke snakke sproget lyserød. Lyserød er en farve der er meget svær. Enten er man til den eller også er man ikke. Det er for nussepusset og jeg ser den der lille ‘bunny’ for min nethinden.
Jeg synes det er en fantastisk kampagne, men den kunne i min verden godt have været med en mere stærk farve, som en rød f.eks.
Mariannegylding
Kære Anette. Du har så ret- der findes snart ikke det brand der ikke donerer til brystkræft forskning. Nogle gange har jeg dem mistænkt for blot at tænke profit.
Hvorfor ikke bare droppe købet af ditogdat og donere hele beløbet i stedet for de få kroner brandet lover.
Håber din mor er going strong. ❤️
Johanne
Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at brystkræft også kan ramme mænd. Og det gør det på en eller anden måde endnu mere malplaceret med al det lyserøde, synes jeg.
Jeg har selv mistet min tante, mormor og mor til kræft, så jeg vil meget gerne støtte op i kampen mod kræft. Men jeg føler bare, der er bedre måder end cutesy lyserøde ting solgt til overpris, og ligesom andre har sagt, så savner jeg også mere fokus på andre kræftformer.
Marie Rasmussen
Er i den grad uenig! Jeg elsker pink! Jeg elsker at støtte op om “støt brysterne” og jeg elsker at det er muligt at være dybt uenig om noget så følsomt, som dette emne faktisk er … og så alligevel ha dyb respekt for at du “tør” tage emnet op.
Masser af uenige hilsner og god weekend til jer alle
🙂
Gitte Salling
Hvor har du dog ret!!
Go weekend til dig og dine 🙂
Lene Christensen
Jeg vil gerne blande mig lidt. Jeg kender en del kvinder der har haft brystkræft. og NEJ det er IKKE en pæn sygdom. Men hvorfor SKAL en grim sygdom holdes i en kasse der kaldes; KUN grim?? Kvinder der får brystkræft har et stort behov for at føle sig som kvinder og føle sig lækre, igen. (Indrømmet det er ikke i starten af sygdomsforløbet.) Derfor er det godt med neglelak, pushup bh, blonde trusser og rigtig mange andre lækre kvinde ting. Og jeg tilslutter mig al den opmærksomhed denne sygdom får. Med alle de skønne farve vi kan putte rundt om den. PS denne kræft form er ikke den eneste der er fokus på, de kampanger kører bare på andre tidspunkter af året.
Mette Vinther
Jeg har det ret ambivalent med det. Lyserød, pink, blå, grøn eller lilla – fokus er der kommet på brystkræft og det er godt.
Jeg har heldigvis ikke selv haft kræft tæt på mig – 7 9 13, men jeg kan se hvor grim en sygdom det er via blogs, andres historier og medierne. Og det indtryk jeg får af kræft der passer ikke med sexet lingeri, neglelak eller andre rosenrøde items, og det er synd.
Jeg har ingen konklusion og inte facit. Bare tanker. Og et knus.
Anette Kristine Poulsen
Jeg knuselsker ALLE jeres kommentarer og jeg er glad for, @Ibbe, at du giver spanking til debatten. Tak for det også. Og tak for kys. Pink eller ej.
Stor hilsen Anette
Ibbe
Må kampagnen være støvet rosa?? Jeg sys’ der er empowerment i bevægelsen. Jo vel det kammer over når jeg ser firmaer der sælger et item for 600 kroner og så donerer 20 kroner til Brystcancerresearch. Samtidigt ser jeg små fine initiativer rundt omkring på de sociale medier, som ikke var blevet til noget hvis ikke Lauder havde startet Pink Ribbin-bevægelsen. Det rører mig. Det rører mig når nogle der ikke ville have gjort NOGET – gør noget. Jeg er enig med mange af kommentarerne mht Brystcancer-fokus fremfor analcancer-fokus. Al velgørenhed kan blive kvalmeklammo – too much – jeg så det selv med de grønne kys for Scleroseoreningen i år, en kampagne jeg var en del af. Støvet Rosa er måske bedre jeg ved ikke – men jeg ved at du atter har taget et powerfuldt emne op og for det skal du har et stort pink kys til på munden ❤️
Louise T.
Jeg kunne ikke være mere enig!
Det er godt, at der er fokus, men det virker som alting skal Barbieficeres, så vi ikke skal forholde os til at Kræft er grimt – fyldt med angst, uro og død (ja, undskyld!)…
Tanya
Stærkt, Anette, og tak fordi du satte ord på noget som jeg har følt, men ikke tænkt igennem!
Helt enig med de øvrige i afsmagen for det puttenuttede og sexede i denne sag.
Og så vil jeg henvise til helt andre tiltag der handler om at give brystkræft-overlevende deres værdighed og selvsikkerhed tilbage efter et hårdt forløb. Det er der heldigvis flere der arbejder for (i en dansk kontekst vil jeg fremhæve Props and Pearls; og denne her gjorde også indtryk: http://www.buzzfeed.com/robynwilder/fabulous-swimsuits-designed-women-mastectomies#1ej3g3r)
Cindylynn
Helt enig.
Kampagnerne er rædselsfulde med alt det glitter og lillepigeunivers blandet med sexybarbie look.
Kunne man forestille sig at man brugte samme stil til at gøre opmærksom på prostatakræft der rammer cirka ligeså mange mennesker?
Anette Kristine Poulsen
@ Anette J – jeg er meget enig med dig mht. modermærkekræft-kampagnen. KH Anette
Anette J
Det er et tankevækkende indlæg, Anette. Jeg er enig med dig i, at push-up bryster osv. i den her sammenhæng er totalt fejlplaceret. På den anden side, hvis det kan skaffe penge til forskning og oplysning, så er det måske til at leve. Jeg savner måske nogle mere autentiske og troværdige historier fra mere almindelige mennesker, der har noget at fortælle, og de skal have nuancer, som du efterlyser. Men det er også en svær “genre” – hvis det bliver det for sentimentalt, står jeg af. Og jeg orker ikke at høre flere sygdomshistorier fra kendisser, der tager ud og holder foredrag om at tænke positivt, “jeg ville ikke have undværet det…” og hvad ved jeg. Der skal f* være plads til at være ked af det og tænke, at det er helt urimeligt at blive ramt. Jeg har selv mærket modermærkekræft på en egen krop, og jeg synes godt om den kampagne, der kører lige nu. For den sætter ansigt på andre ramte og er kun ledsaget af en kort tekst. De ansigter, kan jeg identificere mig med. Også udsendelserne “Min krop – til skræk og advarsel” på DR havde en tiltalende måde at formidle personlige historie på.
tina nymann
Jeg er fuldstændig enig med dig. Det er for meget. Lad os støtte med værdighed og ikke gøre det til en kommercielt, smagløst stunt!
God weekend:-)
Jette V
Jeg har altid haft et ambivalent forhold til den årlige brystkræftkampagne, for som andre her påpeger, hvad med alle de andre kræftformer?? Nu er jeg selv pt i kemobehandling efter en vellykket operation for brystkræft, og jeg har sgu stadig et ambivalent forhold til den kampagne (og ja, den er for meget og for pæn)… Så vil jeg hellere støtte Kræftens Bekæmpelse og deres forskning generelt.
God weekend til alle 🙂
Karina Paulsen
Hej Anette
Hvor er det godt at du siger det højt og tydeligt.
Hvorfor er den/de kampagner blevet så pæne? Kræft er ikke pæn! Den er grim, uhyggelig, farlig og en til tiden umulig modstanden at slås imod.
Jeg har sagt farvel til for mange menn. Pga. af forskellige kræftformer og det var sgu’ ikke sødt, brugervenligt eller pink!
Selvfølgelig skal budskaberne ud til flest mulige menn. og ikke være for skræmmende ( måske ) men det hele er lidt for pænt, syntes jeg.
Sanne
Du har ret. Jeg tror det er blevet for amerikaniseret, så det går over i kvalme. Jeg har tre veninder med brystkræft, den ene døde. Så jeg støtter alt hvad jeg kan. Men orker heller ikke når det går over i lyserøde kvalme-balloner. Clinique har lavet en fin pink pung med en lækker læbestift, som jeg tror jeg skal ha’ fingrene i i år. Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂
Marie
Både og. Jeg har generelt ret meget galde tilovers for det lidt for lyserøde, airbrushede, nuttede modebillede, og det er nærmest til grin at kæde det sammen med brystkræft, da det er ALT andet end airbrushet! På den anden side er pointen vel også at støtte de bryster, man har, og dermed (også) vise de virkelig pæne bryster frem. Dem man skal huske at passe på og passe sine mamografiaftaler for at bevare. Men, men, men … Nuancerne mangler, og iøvrigt synes jeg, kampagnen er blevet alt for omfattende. Hvem køber de der hæslige runde,lyserøde kager med hindbær på hos bageren og går hjem og svælger i brystkage i den gode sags tjeneste??? Hvem??? Så vil jeg hellere proppe en tier i en bøsse, når jeg køber mit rugbrød som jeg plejer.
Baysen
På den ene side synes jeg, at det er fint, at brands laver pink produkter for at støtte forskningen. Nogle mennesker er trods alt mere tilbøjelige til at støtte på den måde, altså når de får noget igen. På den anden side synes jeg, at det er blevet for meget. Der er for mange, der vil have en del af kagen. Derudover ville det være langt mere sympatisk, hvis de fulde beløb (ikke bare overskuddet eller en del af overskuddet) gik til forskning. Flere brands kunne sagtens have råd til at gøre sådan.
Jeg har ikke noget imod, at der bliver råbt højt. Det skal bare gøres rigtigt. Modeller skal ikke reklamere for deres velformede bryster på den måde, du beskriver. Så skulle de meget hellere stille sig op og vise, hvordan man undersøger sine bryster rigtigt. For målet er vel ikke kun at sikre støtte, men også at sikre, at vi er informerede og ved, hvordan og hvad vi skal gøre, hvis vi er så uheldige at blive ramt.
Der må råbes højt, men det skal gøres rigtigt. Det skal give mening. Fx. giver det heller ikke mening at skrive en volapyk-statusopdatering på Facebook, som kun giver mening for de indviede. Det skaber jo ikke opmærksomhed, det informerer ikke, det skaffer ikke penge. Det er bare fis.
Susan
Tak fordi du siger det højt 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Cecil – Stærke ord (tak). Det gør mig ondt med din mor. Din spot on pointe med hospice tager jeg til mig og giver videre til en, der netop sidder og skal finde frivillige til et hospice, der er ved at blive bygget tæt på, hvor jeg bor. Tak.
KH Anette
Cecil Marie pallesen
Jeg er helt med dig. Og tak fordi du påpeger problemet. Det er som om at bare fordi brystkræft kun rammer kvinder, så skal kampagnen være ‘piget’ og ‘blød’. Og det er nok ikke de tillægsord man som kræftpatient eller pårørende føler allermest med når man står midt i kemo, kvalme, angst og smerter. Selvom man er kvinde. For mig kommer det (hvis jeg skal være grov) til at virke som om det er en irriterende kønnet lyserød brandingfest for alle dem som er raske. Lidt som de frivillige som var på det hospice hvor min mor døde af hjernekræft for tre uger siden: ældre overklassefruer som var pissebange for at dø og pisseglade for at de ikke selv var syge og alt alt for glade og smilende og kagespisende og selvtilfredse til at matche patienter og pårørende i deres livs krise. Mere seriøsitet og mindre pink ville klæde kampagnen. Også selvom den ‘kun’ handler om kvinder.
LunaBærmonster
Af alle kræftformer, så tror jeg også, at brystkræft er nemmest at “sælge”. Som en anden skrev, hvad så med tarmkræft, prostatakræft og lignende?
Jeg må indrømme, at jeg har det lidt ligesom dig. Selvfølgelig støtter jeg kampen mod kræften, der er en grim, grim sygdom. Og ja, jeg har også mistet kære til kræften.
Men jeg er ved at gå kold i, at man skal købe armbånd, makeup, juice og jeg ved ikke hvad, for at støtte. For mig at se sætter det et ligegyldigt forbrug igang, i stedet for at få os til at donere penge uden at købe alt muligt gøgl. Men forbrug er nok nemmere end ikke-forbrug.
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for indspark – og Randi, jeg forstår din pointe. En kampagne kan godt være let, lige på og ordentlig, men her synes jeg bare, at der går seksuelle undertoner og pussenusseri i den.
KH Anette
Tina & Maria
God formiddag,
vi synes også at når det kører i samme rille for meget, så bliver det til for meget og så kan virkningen endda få modsat funktion, hvilket er ærgerligt, for det er en gos forskning.
Vi synes også der burde mere fokus på Leukæmi, som Maria på 24 år her har haft gennem 2.5 år, rigtig mange børn og unge får leukæmi i dag.
Mange kvinder dør også af hjertedød, faktisk mener vi det er 1/3 af alle dødsfald blandt kvinder, som er pga. hjertet.
MERE FOKUS HER. TAK!
Vi søger ofte inspiration til vores blog “En verden af kunst” og vedr. mad-området er vi også ved at blive kvalt i lakrids og skyr!
Sådan med det, for meget af det gode, bliver til noget skidtmas!
Hilsner og en god weekend til dig.
Maria og Tina
Julie G
Du har helt ret – sådan har jeg også haft det. Og for at citere en anden, hvorfor kører man så ikke en stor kampagne for tarmkræft el lign.?? På en eller anden måde er det nemmere at gøre brystkræft lyserødt (selvom det overhovedet ikke er det).
Nanna
Har det helt på samme måde, men sådan har jeg det generelt med kampagne af forskellig art. Mener, vi skal støtte kræftforskningen hele året rundt, og meget gerne via en større skattebillet. Går nemlig også kold på den med at virksomheder og privatpersoner køber sløjfer en gang om året og så er glade. Kræftforskningen kræver lange, seje træk over mange år. Ikke lyserød, nuttet opmærksomhed i en måned.
Kira Bjørnestad
Syntes at det indimellem bliver mere et brand, virksomhedernes by-the-way-vi-støtter-brysterne-så-køb-vores-produkt-agtigt, i modsætning til støt-brysterne. Har også haft bryst kræft inde på livet… Og ja brystkræft og pink sløjfer er meget MEGET langt fra hinanden. Uden at ville støde nogen, syntes jeg måske at brysterne har høstet lige lovlig meget opmærksomhed… Der er mange andre former for kræft, som også dræber… Generelt virker det på mig, som et reklame gimmick, hvor man lige kan skilte med sit CSR (Cooperate social responsibility), mens man BRUGER den pæne/fine/rare/søde/pink sløjfe til at sælge sig selv og sine varer… Det er lidt koldt sagt, men faktum er at sløjfen er pussenusset og den bliver brugt på samme måde… Brystkræft er ikke pussenusset, det er grimt, uhyggeligt og nogle gange dødeligt… Det passer bare ikke sammen.
Randi
Jeg synes, at målet helliger midlet. Sygdommen er alvorlig og skræmmende, men derfor kan kampagnen for at skaffe penge til kampen imod den da godt være lidt lys og let i det. Jo flere penge der kommer ind via kampagnen jo bedre – og det lyserøde og nuttede “sælger” bare budskabet bedre end det realistiske, dystre og alvorlige. Det bliver for svært, og så lukker man af.
Husmoder
Er det min noget med, at kampagnen er så pæn? Det er så pænt og korrekt – Men der er intet pænt eller rart ved kræft?
Jeg ved da i hvertfald, at min farmor, som døde af kræft i hele kroppen til sidst, ikke var ret pæn, lige inden hun forsvandt. Hun lignede, at døden var kommet den sidste udånding i forkøbet.
Men sådan nogle billeder skal vi trods alt ikke se i kampagner. Selvom det er jo det sygdomme er – Grim, ond og smertefuld.
Anette Ninon
Kære Anette, hvor har du ret, man kan næsten ikke holde ud at høre om det, har brug for lidt diskretion efter at have fået fjernet et stykke af mit ene bryst, så ja jeg støtter, men råber ikke højt.