Selvfølgelig ruller jeg

HELLOANNE_BEAUTYSPACE03

Først: 1000 tak for alle de kærlige kommentarer, der blev kastet efter Beautyspace i går. Vi bliver lidt endnu hjemme hos mig efter gårsdagens bud til dag og nat. I dag gælder det hylden med den særlige indsatsstyrke. For jo, jeg ruller.

Ligesom Jennifer Aniston er jeg fan af såkaldt skin needling. Der er ikke tale om noget quick-fix, men til gengæld et godt fix, der bruger ens eget materiale til at øge mængden af fyldestgørende kollagen, forfine hudoverfladen og øge indslusningen af ingredienser, der gør godt (eksempelvis hyaluron, A-vitamin og frugtsyrer). Køb aldrig billige kinesiske ruller fra hjemmesider ingen har hørt om. Få en grundig introduktion (skriftligt eller mundtligt) før du kaster dig over rulleriet. Er du sarthudet, så overvej om det overhovedet er en god idé. Jeg er glad for rullerne fra både Environ, Serum 8 og Dermaroller.

Som du sikkert har bemærket, så boomer masker. Men er de ikke bare nice og næppe need to have? Tjoo i visse tilfælde, men der er så bredt et udvalgt af masker, at det ikke er noget, der kan gives et entydigt svar på. Hvad der kan gives et klart svar på er, at den prisvindende frugtsyremaske fra Environ giver glød, forfiner overfladen og har en hudforbedrende virkning. Hvis jeg eksempelvis kører en periode med A-vitamin eller Bioeffect alene, så lader jeg altid huden marinere én gang om ugen i masken, du ser på billedet.

SNUP TIPPET: På grund af jul og nytår er der lidt ventetid på gevinster. Origins er på vej ud i denne uge. Det samme gælder Caudalie. Jeg mangler at høre fra Julie Monberg, Gitte Eggers og Sidse Pipi mht. adresser. På fredag afsløres vinderne af Lauder- og Jurlique-konkurrencen.

PS: Hvis nogen mangler svar på spørgsmål fra tidligere indlæg, så er I altid velkomne til at puffe. FOTO Helloanne.com

04/01/2016
Hvad der virker på min badeværelseshylde
06/01/2016
Så lidt skal der til

Kommentarer

  • vibeke mastrup

    Hej Anette
    Hvad vil du anbefale – en pakke med dermarollerklinik behandlinger (3 behandlinger til i alt 4000 kr) eller er et hjemmesæt til knap 2000 kr? Jeg har ikke problemhud, men vil bare gerne have et boost til min hud.

    Mange tak for en fantastisk blog – følger dig med stor interesse:-)

    25/01/2016
  • @annika – derhjemme vil jeg helst ikke bruge nåle længere end 0.2 mm, og du kan fint rulle året rundt for ideen er jo netop, at de gode sager som ex hyaluronsyre el. ingredienser, som gør indtryk på pigmentpletter skal få bedre indtrængningsmulighed i huden. Mht. pigmentpletter, så skal de være i evig ly af solen, hvis du vil holde det nede. Stor hilsen Anette

    13/01/2016
  • Annika

    Hej Anette, bliver ens hud mere solfølsom når man ruller? Bør man holde pause i sommerhalvåret? Og er det evt. afhængig af nålenes længde? Jeg har tendens til pigmentpletter og vil for alt i verden ikke gøre dette problem værre. I øvrigt tak fordi du altid tager dig tid til at dele ud af din store ekspertise 🙂

    13/01/2016
  • @ Rie D – Jeg tager ‘gode dagcremer’ op snart, det lover jeg. Stor hilsen Anette

    09/01/2016
  • Rie Dyrnes

    Hej igen.
    Min hud er tør, men alligevel en mindre tør T zone. Det der undre mig, er at du skriver en masse gode ting om serum, toner, undertrøjer, overtøj,men sjældent om gode dag cremer. God dag :O)

    07/01/2016
  • @ Christina Kragh – Ja til dagcreme og så CC. Alternativt et par oliedråber i din CC, hvis det bliver for meget.

    @ Anita C – Under ‘Anette anbefaler’ er der forslag til gode olier, og jeg tror faktisk, at den du nævner er med – ellers er den i hvert fald fin.

    Stor hilsen Anette

    07/01/2016
  • Anita christensen

    @ Dorthe angående forkølelsessår , Tea tre Oil bla. Fra body shop har hjulpet et par af mine venner.

    06/01/2016
  • Anita christensen

    Tak !!, så må bioeffekt dayserum nok på hylden , den kan vist ikke med olie ?? Og ind med eks Nielens jord serum multi actives og moisture replenishing day cream .du skriver også en isolerende olie efter serum og inden dagcreme. Hvilken ?? Mange spørgsmål men er så glad for din hjælp og træt af at rode rundt og få det forkerte .Du har allerede været til stor hjælp angåenden aftenrutinen og produkter så jeg håber igen på din hjælp stor tak .

    06/01/2016
  • Christina kragh

    Tak for svar 😉 når du siger serum olie dagcrem er dagcrem så min cc fra chanel el skal jeg evt serum olie dagcrem og så min cc chanel dut ???? har investeret i andrea rudolph facial oil i dag og faktisk også hendes nye oile med guld så må jeg sgu se om jeg kommer til at skinnee lige så meget som hende for hun svare desværre sjældent på sin instagram og kan se der er flere der har spurt hvad hun har smurt ansigtet med siden hun skinner så meget :-p

    06/01/2016
  • @ Carina – lyder godt med julelæsning og tak for dine søde ord. Jeg vil blive bedre til at svare i rækkefølge, hvis du forstår.

    @ Rie Dyrnes – Det kommer lidt an på din hud. Tør eller mere til den fedtede side?

    @ Dorthe – Hvis du søger her på bloggen, så har Marie testet rullen fra Swiss Clinic og var meget begejstret. Som forebyggende mod forkølelsessår virker Stellar Balm fra Balance Me en smule, men ikke som helbredende. Måske ved lægen bedre.

    @ Diana – Complete Me og Anita Falslund.

    @ Caster – Tror man som studerende (og vel 18-28 år ung) skal overveje om man overhovedet har brug for en rulle ;o)

    @ Anita C – Problemet er vintertiden, hvor den indendørs varme suger fugten ud af huden. Så skru ned for for varmen og op for fedtet i din hudpleje. Jeg bruger altid et isolerende lag olie efter serum og før dagcreme om vinteren.

    @ Rikke – 1000 tak for dit tip.

    @ Helle Rick – Åh ja, håndryggen. Tak for reminder.

    @ Christina K – Se gerne mit svar til Anita C. Du må på oliejagt. Prøv at få fat i små prøver, og se om noget passer dig ekstra godt – fx. synes jeg jo at Serum Paradoxe-olien giver fin glød.

    @ Christina Hansen – Åh, hvor sjovt. Kan jeg lokke dig til at sende mig linket fra Skin Type Solutions? Synes ellers, at jeg får alle deres nyhedsbreve, men ikke dette. Tak og pakken til ‘Mathias’ er på vej ;o)

    @ Patricia – Har du mon fået professionel vejledning? Jeg tænker i hvert fald, at du skal finde en behandler, der kan give instrukser i brug af rullen, for ja, 0.5 er mere end 0.2.

    Stor hilsen Anette

    06/01/2016
  • hellep

    Hej Jeg mangler at kunne finde en forhandler i jylland!!!

    06/01/2016
  • CharlotteK

    Tusind tak for svar:-)

    06/01/2016
  • Patricia

    Hej Anette. Jeg har lige anskaffet mig en serum8 dermaroller med nåle på 0.5. Nu har jeg så læst andetsteds at man absolut ikke må bruge nåle der er mere end 0.2, pga hudens tykkelse. Hvad mener du om det?

    06/01/2016
  • Christina kragh

    Anette min hud er pt ret tør og ser trist ud trods jeg er ivrig bruger af roller og frugtsyre og a vitamin om natten jeg tænker om den der glød / skinnende hud man ser andrea rudolph blandt andet har om det skyldes hendes facial olie ? den har jeg nemmelig aldrig prøvet og overvejer om jeg skulle investere i den hvad tænker du el har du andet forslag …måske er det en fed crem til om dagen der mangler ……lige nu køre jeg poly vitamin med ole h hybenkerne olie om dagen og så min cc crem fra chanel over men som sagt ser jeg lynenes hurtig mat ud

    06/01/2016
  • @ Helene, jeg lytter skam til dit gode forslag. Lige pt. bliver det dog nok ikke anderledes end nu. Du må drikke en ekstra kop kaffe ;o)

    @ Charlotte K – Jeg vil sige max. to gange.

    @ Christina Kragh – Den må sidde længere, se gerne Mettes svar (hun har Environ i Danmark)

    @ Vibeke – Håber du har fået svar nok fra Mette ellers må du skrive igen.

    @ Viola – Jeg er glad for den ‘rens’, som Serum 8 og også Environ har. Jeg lægger altid rullen i emballagen igen efter brug også.

    @ Hanne – Herligt, så er forklaringen under indlægget ‘Frit valg på alle hylder’ her på bloggen. Du uploader et foto på Instagram og tagger @beautyspace mht. favoritprodukt du ønsker (men se lige indlægget igen). Ellers skriv endelig igen, hvis det er uklart.

    Stor hilsen Anette

    06/01/2016
  • Christina hansen

    Sjovt, som spørgsmålet om C vitamin går op i en højere enhed disse dage. 🙂
    Forleden spurgte jeg dig til råds omkring rækkefølgen med C og A vitamin. Og du huskede mig på ‘ACE skincare’ fra bloggen.
    Idag kom så din bogpakke-mail eller ‘Book-din-beautybox’ (hyggeligt navn!). Selvfølgelig med den ypperste udgave af C, der findes = grunden til, jeg bare MÅ eje den her box!

    Prøvede allerede at bestille straks efter, men Pay Pal drillede – som altid – og jeg var nødt til at vente på hjælp.

    I ventetiden tikker der så endnu en mail ind: Denne gang fra Skin Type Solutions med “The truth about topical vitamin C”.
    Et fantastisk godt og informativt indlæg, hvor der blandt andre bliver anbefalet SkinCeuticals CE Ferulic som en af de absolut mest effektive på markedet!

    Nu blev ventetiden først ulidelig!!
    Men heldigvis kom hjælpen i tide. Så hvis du skulle undre dig over en vis ‘Mathias Hansen’ imellem ordrerne – er det altså bare mig 🙂

    Glæder mig helt utroligt til at prøve den alfabet-kombi af.

    05/01/2016
  • Helle Rick

    Environ masken fra VIP pakken, kan jeg godt lide at sove med. Den er yderst effektiv og det ses tydeligt om morgenen. Andre dage bliver det en 20-30 min om aftenen før sengetid.
    Serum8 sættet er jeg yderst glad for. Jeg er blevet bedre til at rulle flere end 3 gange i ugen, og det er også meget tydeligt at se på huden. Huden er altså blevet betydelig mere fast og de fine linier er næsten væk. Selv håndryggen har fået et par ture og der er huden også blevet mere fast. En skam det koster så mange penge, – men man må jo spare sammen til det man ønsker sig.

    05/01/2016
  • Rikke

    Dorthe; ang forkølelsessår så vil jeg anbefale Vectavir 5% der kan købes på apoteket. Jeg tåler ikke zovir og plastre, men denne creme kan jeg smøre med rigtig mange gange på en dag, uden den ætser huden.

    05/01/2016
  • Anita christensen

    Hej Anette .Har lige købt din bog En julegave der var svær at finde men nu har jeg den. Men behøver et hurtig råd ,min hud har opført sig pæn ,men nu er vinteren jo kommet og mine problemer vender tilbage bliver rødblisset og make-up bliver spist .bruger nat bioeffekt og dag bioeffekt day serum . + dagcreme med sol beskyttelse .så hvad mangler jeg eller hvad skal bruges om vinteren ? På forhånd tak

    05/01/2016
  • Caster

    Hvad med os studerende som ikke har råd til at bruge 800kr + på sådan en fancy rulle. Har du en henvisning til en billigere af slagsen, som ikke er kinesisk m.m. 😉

    05/01/2016
  • @Viola – super godt at der rulles og specielt at du oplever resultater. Nu ved jeg ikke hvis det er Environs Cosmetic Roll-CIT som du har. Hvis ja, så er det altid en god idé at investere i Environs Cleaning Solution, hvor der opnås en mere grundig rengøring af rolleren, hvilket er en god idé at gøre 1 gang om ugen eller hver anden uge (alt afhængig af hvor tit der rulles). Samtidig vedligeholder du også din roller endnu mere.
    Men husk også at du altid ruller på et helt rent og afrenset ansigt. Så hvis du sørger for at skylle den under varm/lunkent vand før og efter rulning, og kommer den tilbage i hylstret når den er tør, bør der ikke være bekymring for om den er “ren nok”.
    Mange hilsner, Mette (MBH Derma Supply)

    05/01/2016
  • @Charlottek – hvis du regelmæssigt kan få masken på 2 gange om ugen, er det rigtig flot. 3x om ugen, er ikke overkill – specielt i perioder hvor huden trænger til lidt “go”, og hvis du ønsker at køre en slags kurforløb.
    Hvis din hud tager godt imod masken, så kan du jo prøve at bruge den som natmaske. Dvs. efter afrensning, toner, serum og afsluttende creme, eller hvad du nu bruger, så slutter du af med et tyndt lag ovenpå og sover med den.
    God fornøjelse og dejligt at du er glad for den 🙂
    Mange hilsner, Mette (MBH Derma Supply)

    05/01/2016
  • @Christina Kragh – Ja, Environs Revival Masque består af frugtsyre: asiatisksyre, mandelsyre og mælkesyre. Masken kan sidde på alt fra 5-20 min. og kan anvendes regelmæssigt (dvs. 1-2 gange om ugen). Er huden godt “trænet”, kan masken endda bruges som natmaske, ovenpå de andre produkt som du normalt bruger om aftenen. Men 15-20 min. på er de fleste hudtyper meget glade for 🙂

    05/01/2016
  • @Vibeke – Vi er distributør for Environ i DK, og du skal være velkommen til at kontakte os, enten via tlf eller mail (oplysninger findes på http://www.mbh-dermasupply.com)
    Environ må kun sælges via autoriserede forhandlere, og er ikke et “online-produkt”. Skulle det vise at der pt ikke er en forhandler i dit område, vil vi glædeligt hjælpe dig igang med den rette vejledning, osv. indtil der kommer en Environ forhandler.
    Mange hilsner, Mette Bang Hansen

    05/01/2016
  • Diana

    Kan du anbefale en klinik som udfører dermaroller-behandlinger i Kbh?

    05/01/2016
  • Dorthe

    Ihh Anette, jeg er vild med dit nye layout herpå sitet. Pænt! Og let at overskue, når jeg har glippet et par indlæg.
    Jeg har overvejet om jeg skulle prøve at rulle. Har luret lidt på denne fra Swiss Skin Renewal, kender du den?

    http://www.swissclinic.dk/dk/artiklar/hud/swiss-skin-renewal-4.html?utm_source=nyheter365FB_advertorial&utm_medium=Facebook&utm_content=text&utm_campaign=undladeMakeup

    P.S. Jeg mangler et virkelig godt tip mod forkølelsessår. Får det et par gange om året, og nu begyndte det så lige at pible frem igår. Øv. Compeed og Zovir hjælper mig ligesom bare ikke.

    05/01/2016
  • Rie Dyrnes

    Hejsa.
    Har efterspurgt en god dagcreme under anbefalede produkter ??
    Kh :O)

    05/01/2016
  • Hanne

    @Helene

    “Det at du skriver @ den person som skrevet er til god hjælp, men det kan nogle gange alligevel være svært og lede til meget scrollende op og ned.

    Meeeen så fik jeg den her tanke, hvad hvis du kunne tænke dig at ved siden af @forfatterne, også kopiere/copy-paste (del af) de spørgsmål/kommentar du besvarer i dit svar. Så ville det være nemmere for alle os som suger din kundskab til os?”

    Fantastisk forslag – har nemlig præcis samme problemer… og hvis det så ovenikøbet(copy/paste) var med kursiv vil det være endnu bedre 🙂

    Det kunne også være rigtigt fedt hvis der var et lille felt man kunne klikke af i så man fik en mail hvis der var svar på netop det spørgsmål man havde stillet eller gerne ville følge 🙂

    05/01/2016
  • Carina

    Yes, som Helene skriver, synes jeg også at jeg scroller meget op og ned (har brugt MANGE timer i julen på at læse gamle indlæg + spm/svar). Måske kunne dine svar komme direkte under hvert spørgsmål (som på mange andre blogs?)Eller det er måske for bøvlet for dig?
    TAK for al din viden du deler med os – I love it!

    05/01/2016
  • Hanne

    @Anette – jo jeg mangler et svar… Det er vedr instagram hvor jeg ikke ved hvordan man deltager i konkurrencen… du skrev “hanne, er du på instagram hvor jeg svarer Ja” 🙂

    05/01/2016
  • Vibeke

    Follow up:
    Har lavet søgningen rigtigt stavet Environ. Der dukker flere hits op med advarsler om uautoriserede forhandlere.

    05/01/2016
  • Hvordan rengør man bedst sin rulle? Fordi jeg er lidt tvivl om min bliver ren nok. Bruger den sammen med A-vitamin cremen der var i forrige VIP pakke og jeg er så glad for resultatet. Min hud er blevet så meget pænere, selvom jeg her henover julen ikke har været så flittig med at få rullen brugt 🙂

    05/01/2016
  • Vibeke

    Hey tak for alle dine hudtips – det er fantastisk læsning.
    Jeg har problemer med at finde Eviron forhandlere og specielt på Fyn. Er det mig der fejler med mine google egenskaber – eller er det et nærke med få forhandlere?

    05/01/2016
  • Christina kragh

    den maske fra environ er det lige som ole h stripe et eller andet med frugt syre som kun må sidde på 2 min

    05/01/2016
  • CharlotteK

    Hej Anette,
    Jeg er også super glad for den maske, der er på billedet og som var i Beautyboxen:-)
    Er det overkill at bruge den mere end en gang om ugen, f.eks. 3 gange – er det spild af god maske?

    05/01/2016
  • HeLene

    Er også meget glad for den maske fra bogpakken!

    Jeg læser jo flittigt i kommentarfeltet og finder mig ofte siddende og prøver at finde det indlæg du besvaret og det kan nogle gange være lidt svært i et stort kommentarfelt, men det er lærerigt, så jeg giver ikke op.

    Det at du skriver @ den person som skrevet er til god hjælp, men det kan nogle gange alligevel være svært og lede til meget scrollende op og ned.

    Meeeen så fik jeg den her tanke, hvad hvis du kunne tænke dig at ved siden af @forfatterne, også kopiere/copy-paste (del af) de spørgsmål/kommentar du besvarer i dit svar. Så ville det være nemmere for alle os som suger din kundskab til os?

    Især de svar som handler om produkter eller måder at bruge dem på. Fordelen for dig ville måske også i det lange løb mindske lidt på de spørgsmål som gentager sig?

    Bare en tanke… Spørge endelig om jeg skriver så det ikke giver mening 😉

    05/01/2016