TV-brøler og værtens valg

03GoMorgenFerie03a02040506

Først et hængeparti fra pakkeriet, hvor nogle af de produkter, jeg nødigt undværer, var med på Go’ Morgen Danmark i dag:

  • Deodoranten. Dén, der holder våde vikar-arme væk. Dén, der har tørlagt England for sved og dén, hvis indhold  er ret fint. Absolut ingen i studiet kunne gætte, hvad der var i krukken.
  • Lavendelolie. Fordi du med den får tre ting med på sommerferie: 1) Erstatning for myggebalsam. Myg hader nemlig duften af lavendel (det samme gør min mand desværre). 2) Søvnhjælp, som kan være nødvendigt i ferier, for enten er sengen for hård, eller man lander på en luftmadras, der har tabt pusten. Eller det er for varmt. 3) Kropsolie erstatter bodylotion, hvor den her uden at fedte (selvfølgelig afhængig af mængden) også indeholder god mandel- og sesamolie, der forsegler fugten. Prøv at teste den afslappende virkning ved at Indsnuse duften af lavendelolie (som på billedet).
  • Beskyttelsesundertrøjen. Som det fineste koncentrat af ro, indeholder Cattiers øko-serum beskyttende antioxidanter, fugtmætning og lindrende rosa ler til en fornuftig pris.

Hvad værten fandt ekstra smart:

  • I Asien hitter rensestifter, og måske er vi også ved at komme efter det. Med godt indhold, har Urban Decay netop lavet et brugbart bud, der føles som læbepomade på huden. Er rejsesmart, fordi den hverken smelter eller flyder overbord: Kør stiften hen over ansigtshuden, skum en anelse op med et par dråber vand og skyl af.

Hvad vi ikke nåede:

  • Når der er pres på tiden, bliver noget skåret fra. Noget, der ellers har en fast plads i min taske: Sephoras fikse engangsdeodoranter forklædt som mini-vådservietter.

OG SÅ VAR DER BRØLEREN: Både i spørgsmålet og svaret blev planteolier og allergi-procenter blandet forkert sammen. Jeg var ikke hurtig nok til at korrigere dét, jeg tror, du efterhånden kan i søvne: Nemlig at lavendel, som andre æteriske olier, udløser en minimal risiko for parfumeallergi. Fire procent af den danske befolkning har allergi overfor ét eller flere parfumestoffer. Og naturens dufte, herunder æteriske olier, går ikke fri, og er en del af de fire procent.

PS: Det er ferietid. Tilgiv derfor urimelige lange svartider. Vi taler måske ligefrem uger. Til gengæld ønsker jeg dig den bedste sommer. Jeg håber, at vi ses på Instagram. Tjek også (indtil 16/7) den lille konkurrence her.

13/07/2017
En glidebane
Olie-reglen er ret enkel
24/07/2017
VIND min duft-favorit
Jeg tør godt love, at det her er en kompliment-magnet. Uanset om du er...

Kommentarer

  • @ Luna – hæng på, jeg finder ud af det. Stor hilsen Anette

    07/08/2017
  • Luna

    Jeg kaster mig ud i deoen … TAK for dine tips! De virker. Ved du, hvilken neglelak Heidi F. har på her? Den er så flot 🙂

    28/07/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    @Xenia – at du døjer mere med udbrud i sommermånederne kan være fordi din hudpleje er for fedtholdig. For det er netop nu at vores egne fedtstoffer flyder lettere. Du kan blande BHA og AHA, og finder en virkelig fin forklaring her:

    http://www.paulaschoice.com/expert-advice/skincare-advice/paulas-choice-product-tips/difference-between-AHA-and-BHA-exfoliants.html

    @ Thea – lad os vide hvordan? Tak på forhånd.

    @ Mette Sloth E – Dét er det. Der er tænkt over tingene.

    @ Birgitte Fønss – Dét er præcis en udfordring. Jeg tager altid tøj på først og griber så efterfølgende efter armhulen, og det er en anelse besværligt. Men selve virkningen er meget holdbare.

    Stor hilsen Anette

    25/07/2017
  • Xenia

    Kære Anette,
    Jeg har læst din skønne bog omkring hudpleje og uren hud. Jeg havde dog svært ved at gennemskue, hvorvidt det er “farligt” at blande syrer.
    Jeg har, efter at have hørt meget godt om det, bestilt salicylsyre fra Danish skin Care, da jeg døjer og altid har døjet med meget uren hud – specielt i sommermånederne.
    Jeg har været trofast bruger af excuviance hudplejeprodukter i mange år efterhånden – som jo indeholder frugtsyre.
    Om morgenen bruger jeg en serum: “vespera bionic” og en dagcreme – “sheer refining fluid SPF 35”. Om aftenen (hvor jeg har intentioner at bruge salicylsyre før creme) bruger jeg natcremen – “evening restorative complex”.
    Er det en farlig blanding med smooth skin treatment om aftenen og ovennævnte produkter med frugtsyre eller er indholdet af frugtsyre i de forskellige produkter ikke noget at bekymre sig over, hvis man tilføjer salicylsyre til hudplejerutinen?

    Bedste hilsner,
    Xenia

    24/07/2017
  • Thea

    Jeg synes ikke Aurelias deodorant er særlig imponerende. Real Purity slår den med mange mil.

    17/07/2017
  • Mette Sloth Eriksen

    God sommer derude
    Jeg knuselsker virkelig også OH Lavendelolie – den er fremragende.
    Måske skulle man bruge Aurelia til sommerarmhulerne, det er en tiptop serie.

    15/07/2017
  • Birgitte Fønss

    Kan varmt anbefale Aurelia deodoranten. Har brugt den i 1 1/2 måned nu – også til trx træning – og den virker, selvom jeg nøjes med at tage den på om morgenen. Eneste minus: pas på hvide striber, når du tager tøj på – men ikke værre end at en fugtig klud fjerner dem.

    15/07/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Leafysmoothie, og de virker virkelig. Uden at gå i detaljer, så kan de både fjerne svedlugt og holde en frisk nogle timer. Fine til tasken.

    @ Pernille Aaby, ja, det vil den bestemt. Jeg vil anbefale et tyndt lag BHA-toner under. Fx. fra Mizon eller Danish Skincare.

    @ Baysen, absolut. Gå i din lokale helsekost, som kan hjælpe med en god bæreolie og også assistere med blandingsforhold mht. lavendel.

    @ Sunflower, tak for tip.

    @ Pernille Sparsø, godt vi har gode blomstereksperter på linjen. Det gode med lavendel er, at den kan vokse i hele verden.

    Stor hilsen Anette

    15/07/2017
  • Pia Hvenegaard

    Tak for altid brugbare tip
    Desværre har OH lavendelolien været i restordre i længere tid i Matas. Så jeg trænger i den grad.
    Har måttet ty til mandelolie hvor jeg selv tilsætter et par DR lavendelolie.

    Og tak for tippet Anette om aftersun før sololie. Hold op det gør en forskel mht fugtmætning af huden❤️

    15/07/2017
  • Pernille Sparsø

    Har man mulighed, så dyrk lavendel i haven eller på altanen. Blomsten kan gnides på huden og virke som myggebalsam. Smart at have lige ved hånden! Blomsterne kan også bruges til at sy ind i sovemaske til øjnene. DIY! Og så er jeg stor tilhænger af Urtegaardens æteriske olier tilsat mandelolie.

    15/07/2017
  • Sunflower

    @Baysen hvis allerede du har en neutral kropsolie derhjemme, kan du evt nøjes med at købe en lille flaske æterisk lavendelolie f.eks. Urtegårdens. Tror den koster omkring 50 kr og den rækker MEGET langt. Start med kun at blande få dråber i, de æteriske olie er virkelig koncentrerede. Måske noget du kunne bruge til et mindre budget end O.H…

    14/07/2017
  • Findes der mon budgetvenlige alternativer til lavendelolien? For jeg tænker da, at det vil være et must, når vi rejser til Norge om nogle uger. Men budgettet rækker ikke helt til Ole Henriksen.

    14/07/2017
  • Pernille Aaby Larsen

    Ville Cattiers serum også være god til en sart og rødmende hud med tendens til urenheder? 🙂

    14/07/2017
  • Leafysmoothie

    Fantastisk med deo vådservietter uden aluminium! Har brugt andre mærker, som produkt ide er det nemlig rigtig godt, men har ikke førhen fundet nogle uden alu, som jo er det jeg foretrækker! Nice!!!

    14/07/2017

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.