Noget om vindere og Sara Rostrups uundværligheder

Jeg har noget med makeupkloge Sara Rostrup. Hende, der bloggede løs her, før vi andre overhovedet anede, hvad en blog var. Hun boede i New York dengang, arbejdede med Vogue og über-makeupartisten Gucci Westman…og sådan. Nåmen Sara er noget af det mest overskudsagtige og kærlige menneske, jeg kender. Bloggen er stadig hendes frirum, selvom New York er skiftet ud med Eurowoman. Og det er kvit og frit at tanke hendes tips og tricks op (tjek hendes cool videoer). 

Forleden kom både Sara og jeg fem timer for tidligt til et møde i Danish Beauty Award (min mor skrev straks en sms og spurgte, om jeg da ikke holder styr på mine aftaler på sådan en e-pat). Nej, det gør jeg så ikke, men tiden gik blandt andet med at vende vrangen ud på Saras makeuptaske, hvor 80 procent af indholdet er til læberne. At favoritterne talte Gosh Lip Marker penne gav debat og kommentarkrig på Instagram (@beautyspace). Bruger du det hele på en gang?, ville jeg vide. Dog ikke. Men hun svælger i alt fra Korres farvede læbepomader til Benetints Lip Stain, MACs Lip Glass og kan ikke stå for Lancômes nye neonfarvede In Love balm. La Mers læbepomade er der også, selvom den er uforsvarlig dyr, som hun siger. Derudover har Rostrup altid en concealer på sig (til de mørke rande under øjnene), en highlighter (Highbeam fra Benefit eeeelsker hun) og en cremeblush – for hun er kun til cremede ting og vender konsekvent pudder ryggen. Og så var der en pincet. En pincet?? ‘Ja, for jeg ender altid uventet i noget rigtig godt lys, og så kan man jo lige snuppe et hår eller to’, lød forklaringen.

Jeg følger hende her og på Instagram @sarayoublush

Hvem vandt? De 10 heldige Rudolph-vindere blev: Christina Juncker, Marie Rasmussen, Mandy Jensen, Sandra Nielsen, Mette K. Frederiksen, Gitte Norlyk, Thea Sofie, Sus B, Helle Rick, Sabina og CharlotteK. Send fluks jeres adresser til open-mind@mail.dk, og der vil komme beauty balm den anden vej.  

14/03/2013
Millitant massage og ansigts-yoga
18/03/2013
Ungdoms-vitaminet

Kommentarer

  • Helle Rick

    Hej Anette,

    Jeg brugte dit link til E-mail adressen til at skrive retur mht. gevinst, men har fået besked tilbage om at den ikke er gået igennem. Der er forskel på adressen vist og den der kommer frem når man har trykket på linket: open-mind@dk har jeg brugt til at sende og du skriver open-mind@mail.dk….hmmm spørgsmålet er om du har fået besked fra mig?

    26/03/2013
  • Sandra Nielsen

    Jaaaaaa 😀

    Det var en dejlig overraskelse! Dragehuden er på retur 😉

    Tak for en god blog og ha’ en skøn uge!!!

    19/03/2013
  • @ Charlotte K og Hulemor…nej, I er ikke de eneste, der får mærkelige billeder.

    Stor hilsen Anette

    18/03/2013
  • e-pat, ha haaaa, man ser det for sig. (Eller er jeg den eneste, der får mærkelige billeder? ;-))

    16/03/2013
  • Sabina

    Jubiiiiiii hvilken dejlig måde at starte en lørdag :):)

    16/03/2013
  • Helle Rick

    Jubiiiiiii!!!!!
    Nøj, den glæder jeg mig til at smøre mig ind i 🙂
    Rigtig god weekend, min er startet helt perfekt.

    15/03/2013
  • Jeg har også en svarhed for læbeting. Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    15/03/2013
  • CharlotteK

    Ha ha, en e-pat!!! Tihi:-) Man lever sig fuldstændigt ind i hvad du skriver, Anette – så godt! Og hvor er det da super fedt at vinde – tusind tak:-) God weekend til alle beautyspacere!

    15/03/2013
  • Anette Kristine Poulsen

    Kære alle,

    Links skulle virke…virker i hvert fald fra de computere, jeg har tjekket. Men emailen var gal. Den er rettet nu (@Sus B). Sorry.

    Tak for tip @Marie R, @Karoline: er altid glad for en rask beauty debat @åh Anja…

    Stor hilsen Anette

    15/03/2013
  • Jubiiiiiii 🙂 Årh, hvor jeg glæder mig til at modtage beauty balm. Det er første gang jeg vinder noget, så er elle vildt glad 😀

    Men ja, emailen virker heller ikke her. Det ser ud som om, at den mangler noget.

    15/03/2013
  • Ja, Sara er også for ej – følger også hendes blog fast – I er faktisk rigtig gode til at komplimentere hinanden – superkvinder er hvad I er 🙂

    15/03/2013
  • Hun har lidt af en lækker make-up pung ! Jeg kan lige forestille mig stjernerne i dine øjne da du fik vendt vrangen ud 🙂

    Ja – det var lidt af en diskussion den lip-stainer skabte! Jeg er stadig ikke vild med den. Haha.

    Jeg har smidt min fra PoP væk 🙁 Suk. Det burde være ligesom med nøgler, man bare kunne fløjte efter når de forsvandt.

    åhh…

    //K

    15/03/2013
  • Marie Rasmussen

    Hoster, snotter og sprutter af glæde (er influenza ramt) Hold op hvor er jeg glad! Glæder mig SÅ meget til at blive ejer af beauty balm 🙂

    Og hvad favoritter til læberne angår, så vil jeg godt lige gøre lidt reklame for et HELT FANTASTISK PRODUKT: Clarins Instant Light Natural Lip Perfector. Det er TRUE LOVE og det vælter ind med komplimenter når jeg bruger den (af samme årsager bruger jeg den dagligt he he)

    15/03/2013
  • Anne Mette K

    Hvisker lige stille – links virker ikke, ikke for mig i hvert fald 🙂
    Derudover så lyder det voldssomt spændende, afsted tim google….

    15/03/2013

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.