Tyndt hår anyone?

Anette, Anette, Anette. Højdepunktet er 25, og derefter går det den anden vej, proklamerede min snusfornuftige og lidt kedelige læge forleden. Sådan har jeg aldrig set på det. Alt – virkelig alt – er blevet bedre siden, jeg var 25. Og går vi direkte til det overfladiske (og lagde jeg et foto på fra min 25 års fødselsdag), så tror jeg også på den front, at tingene er blevet bedre. Men. Mit hår bliver tyndere. Jeg har derfor per dags dato indledt en test, der går ud på at holde godt fast i Imedeens gro-hurtigere-hår-tilskud. Det tager tre måneder at se resultat, siger de. Min erfaring fra deres virkning på huden gør mine forhåbninger store. Måske for store. Derudover gøder jeg hårbunden med både Avedas Invati Scalp Revitalizer og Nioxins Intensive Treatment Hair Booster. Først to uger med den ene. Så to uger med den anden. Og mens jeg arbejder på sagen, så sørger Ingrediens stylingcreme Extreme Bogie Booster for, at det ikke er noget problem at få synet af højt hår. Jeg melder tilbage, når testperioden er slut.

SNUP TIPPET: Ved du, at L’Oréal har indsendt en patentansøgning (faktisk nummer 8.445.004 B2) med ordlyden ’Administration of agents mimicking dopachrome tautomerase activity for protecting hair follicle melanocytes’. Dét oversætter The New York Magazine til menneskesprog med ordene: ‘Vi har nøglen til at forhindre hår i at blive gråt. Nogensinde.

Uha.

GAVE: For dig der signer up til mit nyhedsbrev, kvitterer jeg med en GRATIS (og underholdende) HUD-TRICK GUIDE, (der virker). Det foregår med et klik her.

@Beautyspace på INSTAGRAM

11/07/2013
Er du kold eller varm?
17/07/2013
Ekstra øjenvipper – sådan

Kommentarer

  • Nina

    Skønt indlæg, det rammer virkelig plet hos mig, der også har irriterende fint (“men meget af det”) hår. Jeg har taget Hair Volume pillerne fra New Nordic i lidt over en måned nu, og planlægger at give dem i hvert fald 3 mdr, nok også endnu længere tid. Det er dyrt (dyrere end Imedeen, kan jeg se), men TÆNK nu hvis det skulle vise sig at virke, bare en lille smule… Eftersigende skulle de også forstærke hårets naturlige farvepigment. Jeg er det nemmeste offer for alt, hvad der lover sundt og fyldigt hår, ha ha 🙂

    Redkens Extreme Anti Snap kan i øvrigt også anbefales.

    18/07/2013
  • Trine

    En lettere forsinket kommentar til hårdebatten. Jeg har gennem de seneste tre-fire måneder tabt halvdelen af mit hår!!! og har netop fået konstateret temmelig alvorlig jernmangel – og det på trods af, at jeg lever meget sundt, grænsende til det kedelige 🙂 (masser af frugt og grønt, bunker af motion, økofrisør og -produkter etc. etc.). Min læge sagde, at omkring halvdelen af alle danske kvinder lider af jernmangel, og i nogle tilfælde så grelt, at håret skvatter af. Venter utålmodig på, at jerntilskud og diverse andre kosttilskud (forhåbentlig) begynder at virke. Jeg har i øvrigt spist Imedeen Hair and Nails, siden det kom frem (for 3-4 måneder siden) og kan endnu ikke se nogen effekt, men har ikke opgivet endnu, da jeg har gode erfaringer med Imedeen Time Perfection, som jeg har spist et års tid. Ænivæjs, beklager den lange smøre, men det kunne jo være, der var andre end mig, der kunne have gavn af at få målt jernniveau :-).

    18/07/2013
  • Så vidt jeg har forstået er forklaringen blodcirkulationen øges i hovedbunden, og at mere blod til hårrødderne kunne afhjælpe de grå hår.

    16/07/2013
  • Marie GA

    Melder mig også lige i heppekoret, der glæder sig til en opfølgning 🙂

    15/07/2013
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Hulemor – Intet. Jeg er bare ikke klar endnu til at springe ud som sølvræv.

    @ Karin V Sørensen – Mange tak, jeg tjekker dem ud.

    @ Baysen og Charlotte K og Gitte Salling – opfølgningen kommer.

    @ Tripoli – Ha! Men hvordan …altså hvad er den logiske forklaring?

    @ Eva – god opskrift, du har der. Jeg laver en opfølgning.

    @ Sanne – jeg tester inside-out samtidigt. Det har du ret i. Men kun ét produkt af gangen, når det gælder Aveda og Nioxin.

    @ Anette J – Mange tak for tip, og ja, er det ikke bare en irriterende kommentar.

    @ Tanya – Imedeen til hår og negle er heldigvis billigere end hud-varianten. Men jeg vender tilbage.

    @ Mette Emilie – Årrrhhh, 1000 tak. Jeg skriver noget om strømmen i dag og lægger link ud fra TV2 mht. forhandlerliste.

    @ Anette W – Jeg tror, at fiskeolie hjælper for alt. Senest har jeg hørt en historie, der gik på synet og hvordan det blev bedre pga. olien (det er jo aldrig til at vide…of course).

    @ Kirsten V Jensen: Der er Intelligent Nutrients i USA bl.a. Du kan også se her: http://beautyhigh.com/the-best-silicone-free-and-sulfate-free-hair-products-period/

    @ Sus – tak fordi du deler.

    @ Ninia og Norlem – Stay tuned for opfølgningen.

    @ Mette S – der er både gode stoffer i som eksempelvis blødgørende glycerin, sukkerproteinet Pro-Xylane (som har fået gode ord med på vejen) og fugtmættende hyaluron. Men der er også silikone og mineralske olier i. Jeg har ikke set uafhængige studier på cremerne alene.

    Stor hilsen Anette

    15/07/2013
  • Mette S

    Ja – tyndt hår og høje tindinger er ikke kun for mænd 🙁

    Apropos L’Oreal – læste, at deres nye Revitalift Laser X3 er revet væk i England pga. beviselig mindre rynker…
    Hmmm – bliver lidt skeptisk – har du hørt/læst noget om det (altså det med beviserne – det plejer du at have rigtig godt styr på!).

    14/07/2013
  • ninia

    glæder mig til at se dit resultat
    og jeg håber at et er rigtigt så jeg engang kan sige ingen grå hår .kun en har jeg set det klæder gunbritt

    14/07/2013
  • Norlem

    Lyder spændende! Tænk hvis det kunne hjælpe på mine høje tindinger efter hormonproblemer.. Det ville være skønt om der kunne komme gang i de små fine hår 😉

    14/07/2013
  • Sus

    Har set et fif om at massere hoved bunden med ren mandelolie- primært de steder hvor håret er blevet tyndere- massagen sammen med olien stimulere hårvæksten- har hørt at det virker! Og det er et billigt tip:-)

    13/07/2013
  • Jeg glæder mig til linket, så jeg kan se udsendelsen. 🙂

    Dimithicone = Silikone så vidt jeg ved. Det er vist ikke så godt i hårprodukter? Men hvor finder man hårprodukter uden (i USA)? Selv Aveda Dry remedy indeholder til min undren dimithicone.

    13/07/2013
  • Jette V

    Spot on dér, Anette J :): “Det kan godt være, at betrækket bliver (lidt) slidt, men indholdet bliver altså mere interessant…”

    13/07/2013
  • Anette Waaben

    Det lyder spændende med produkter imod tyndt hår. Er spændt på at høre resultatet. Personligt synes jeg det har hjulpet, at jeg spiser islandsk Fiskeolie hver dag, men måske er det indbildning. Og så vasker jeg kun hår i Aveda shampoo.

    13/07/2013
  • Mette Emilie

    Mens jeg stod på toilettet forleden, hørte jeg en stemme, der kom fra tv’et. En interessant stemme, jeg kunne kende. Jeg kunne ik helt karakterisere den, men tænk… jeg vidste jeg burde lytte. Og derfor gik jeg ind i stuen! Og det var dig, Anette! Nu er jeg ikke blot afhængig af din suveræne blog, men også din stemme i fjernsynet. Du var på og fortalte om strøm. Det var super godt. Og du var super flot. Jeg fik ikke helt fat i, hvor renseapparatet er fra? Strømapparatet fra Nuface har jeg set før, hvor er det andet fra? Glæder mig til at høre nærmere om di hårtest 🙂 god weekend herfra.

    13/07/2013
  • Tanya

    SÅ tyndt hår, og stadig tyndere! Virkelig ikke sjovt! Og Imedeen er jo ikke til at købe for menneskepenge, så er spændt på om noget af det andet virker (så jeg så også gerne separate tests – melder mig hermed frivilligt 🙂 )
    Og du skjuler det dælme godt hvis du har tyndt hår, Anette 🙂

    13/07/2013
  • Anette J

    Kan anbefale den blå serie (“Extreme”)fra Redken. Shampoo og anti-snap har jeg selv brugt til at styrke selve hårstråene med. Det virker.

    Øjjj så skal man høre den igen med forfaldet efter de 25 igen – det kan godt være, at betrækket bliver (lidt) slidt, men indholdet bliver altså mere interessant…

    13/07/2013
  • Du skal jo ikke teste så mange ting på én gang, søde, så aner du jo ikke hvad der virker – hvis noget af det virker.

    13/07/2013
  • Eva

    Jeg giver hulemor ret. Gråt hår kan være så flot, Gunn-Britt er jo et fremragende elsempel . Til gengæld ved jeg ikke om mellemtingen vil være så pæn til mig. Kan man ikke bare gå direkte til en flot TYK grå hestemanke ??
    Nå, men jeg følger også spænt, Anette. Har tykt hår ( synes min omverden ), men jeg er utrolig god til at gøre det tykt, især v hjælp af hårpudder, og meget af det, og så krammes ganske lidt af Matas hard voks i. Husk varmebeskyttende styling før føntørring. Og så igang m stylingen.
    Men jeg hopper helt sikkert alligevel på Imedeen, hvis du siger det virker. Hvem vil ikke have tykkere hår.

    13/07/2013
  • Gitte Salling

    Uha, der kan jeg osse godt følge dig. Mit ellers så fyldige hår, bliver tyndere og tyndere. Glæder mig til resultatet ☀

    13/07/2013
  • Glæder mig at høre dine erfaringer. Min frisør mener at stå på hovedet kan hjælpe på de grå hår, hun har investeret i en slags stativ så hun kan stå i yogaskulderstand og samtidig få mindsket de grå hår.
    Jeg følger det spændt.

    13/07/2013
  • CharlotteK

    Åh, gad også godt at være testperson. Har det vildeste hårtab i øjeblikket. Glæder mig til at høre om resultatet.

    13/07/2013
  • Glæder mig til at høre mere om dine erfaringer. Jeg har nemlig altid haft tyndt og fint hår, og jeg har absolut ikke “råd” til, at det bliver tyndere!
    Så hvis du har fundet kuren, bliver jeg frygtelig glad 😉

    13/07/2013
  • Karin V Sørensen

    Hej Anette!
    Det lyder spændende med dit hårprojekt.
    Kender du La Biostetique? De har flere virkelig gode kure mod hårtab, tyndt hår og skæl.
    Det er en ret effektiv serie.
    Kh Karin

    13/07/2013
  • Nu må jeg liiiige… Hvad er der nu galt med gråt hår? Ingen rynker og ingen grå hår? Ikke her.
    Forstår til gengæld godt det med fylden, har selv et arsenal af produkter, der lover at give mit flyvske, lyse/grå hår noget krudt 🙂
    Go’ weekend!!

    13/07/2013

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.