Videnskaben: Spis dig til ekstra solbeskyttelse
Har du adgang til Børsen, så handler weekendens artikel om, hvad der udover solfaktor på flaske, bidrager til din UV-beskyttelse. I den sammenhæng er der også noget, som med fordel kan spises. Ligefrem nydes. Undersøgelser viser, muligvis som allerede bekendt, at lycopen, antioxidanten, der findes i især tomat, vandmelon og grapefrugt, kan have beskyttende virkning mod UV-stråling og reducere risikoen for solskoldning og solforskyldt inflammation i huden. Som supplement til skygge, tøj og traditionel solfaktor. For guds skyld ikke erstatning.
Beskyttelse mod solskader
Helt tilbage i 2008 viste et studie offentliggjort i British Journal of Dermatology, at indtag af lycopen reducerede rødme og inflammation forårsaget af UV-eksponering – endda signifikant. Flere studier kom til, bl.a. et fra 2016.
Forbedret hudstruktur
En undersøgelse fra 2012 offentliggjort i British Journal of Nutrition rapporterede, at regelmæssigt indtag af en lycopenrig, tomatbaseret drik var forbundet med en forbedring af hudens kvalitet (struktur).
Hudens sundhed generelt:
Undersøgelser publiceret i Journal of the European Academy of Dermatology & Venereology og i International Journal of Molecular Sciences har vist bedre fugtmætning og antioxidantkapacitet i huden.
Så.
Hvordan får man flere tomater ind i sit liv? Hvordan skal de tilberedes (opvarmning spiller nemlig en rolle), og hvor er der nørdet endnu mere i forskningen?
Det er der ét svar på: Nemlig hos fagbogsforfatter og vidende kostentusiast Anette Harbech Olesen.
HER HENTER JEG MIN TOMAT-INSPIRATION: Du kender hende sikkert allerede som forfatteren bag adskillige velresearchede sundheds- og eminente madbøger. Indhold, der flittigt bliver delt gratis her. Jeg er tosset med detaljegraden af nørderiet, men hvor det er på en måde, så det er brugbart. Bliv klogere på tomater og lycopen her – og ikke mindst her inkl. de seneste opskrifter, der minder en om, at man faktisk trænger til dem. Tomaterne.
Billederne er alle fra Anette Harbech Olesens farverige planteunivers (fanget af fotograf Sara Galbiati). Harbech Olesen har i øvrigt et anbefalelsesværdigt ugentligt madforlivet-nyhedsbrev.
@beautyspace på INSTAGRAM
Tina Aasbjerg
Kære Anette 🙂 tusind tak for din virkelig interessante blog, jeg lærer meget af dig! De IPL behandlinger du foretager to gange årlig er jeg nysgerrig på. Kan du sige hvad der er vigtigt at vide? Kan du anbefale nogle steder? Synes der mange der tilbyder dette. Bedste hilsner Tina AA.
Anette Kristine Poulsen
@ Tina, du kan læse meget mere om det i min nye bog, som er gratis på biblioteket (med lidt tålmodighed) og ellers billigst her:
https://www.saxo.com/dk/bedre-hud-med-aarene_bog_9788740080148
Mette
Jeg dyrker gerne tomater med blå, sorte og lilla kulører. Det er anthocyanin som giver kuløren og det siges at disse tomater indeholder et meget højt niveau af anthocyanin og dermed antioxidanter. Er der nogen som har sammenlignet forskellige tomatsorter og deres effekt på helbredet. Der er gule, grønne, blå, lille, hvide, sorte, brune, orange og røde tomater
Tanya
Anette, til info er Oluf Borbye i Genstart i dag: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/genstart/id1500746737?i=1000621335262
God sommer!
Tanya
Sarah
Kære Anette. Jeg er i tvivl om hvordan jeg skal bruge min salicylsyre – jeg har den fra paulas choice som jeg er virkelig glad for, men efter at have hørt Carlas podcast med dig er jeg i tvivl om jeg bruger den forkert – nemlig i hele ansigtet og på décollete? Jeg har nogle træls porer ved næsen primært, lidt i panden og på hagen, burde jeg så kun bruge den der og ikke i hele hovedet?
Og AHA, hvornår i rutinen skal den komme ind? Morgen eller aften? Og som mist, serum eller?
Anette Kristine Poulsen
@ Sarah, du kan sagtens bruge salicylsyre i hele ansigtet, men hold øje med, at du ikke bliver tør i ansigtet (for det kan man blive). Jeg ville nøjes med én slags syre, så ikke også blande AHA ind i billedet. Du kan læse mere om det i bogen BEDRE HUD MED ÅRENE, som er gratis på biblioteket og ellers billigst på SAXO.
Mette Sloth Eriksen
Jeg følger også med glæde Anette Harbech Olesen, virkelig et spændende og lærerigt madunivers – go’ sommer. Mvh. Mette
Anette Kristine Poulsen
@ Mette, åh det glæder mig at høre. SÅ inspirerende.
Tina G.
Der er to nyhedsmail man bare ikke vil gå glip af. Med virkelig nyttig og informativt indhold. Og det er den fra dig, Anette, og så den fra Anette Harbech Olesen 👌🏻👍🏼🙏🏻 Så tak! 🥰
Anette Kristine Poulsen
@ Tina G, hurra og tak af hjertet.
Hanne Cortsen
Hvor vil jeg glæde mig til dine gode lange tekster, hvis jeg kunne høre dem ( ordblind)
Kan simpel hæng ikke ovekomme at læse lange tekster, men vil gerne.
Mvh. Hanne.
Anette Kristine Poulsen
@ Hanne, jeg skal nok sætte lyd på!