Shiiiiit, det er mandag og NU går vi altså i luften. For realz, yo!

Okay. Så hej…igen. Jeg er Marie og jeg er en forfængelig skønhedsjunkie (så er det I samstemmigt skal råbe: Hej Marie!!). Jeg er som sagt Anettes ferieafløser i den her uge og jeg håber ikke I vil savne hende alt for meget. Åh, mand. Jeg er kvalmende angst for at I vil hade mig, og jeg sagde da også kun ja til den her lille tjans, så Ole Henriksen og jeg kan blive venner. Heeeeej Ooooole!!! Uh-uuuuh. Det er mig, Maria (mmn, jeg bad engang Anette om at få Ole til at skrive en autograf til mig. Han skrev Maria. Med a! Jeg tilgav ham med det samme, selvom jeg normalt hader når folk kikser mit navn op).

Nå, hvor kom vi fra?

Jeg er forfængelig, ja. Mere end hvad godt er. Jeg var en af de der kiksede typer, som hellere ville sove med makeup på, og ligne en panda om morgenen, end at vise mig for min kæreste uden makeup, de første mange måneder jeg kendte ham. Og når jeg siger måneder, så mener jeg år!! Men det var egentlig også mest fordi…du ved..nåmn, han er altså virkelig pæn! Men jeg er også en af dem som nærmest undskylder over for postbuddet, hvis jeg åbner døren uden at have redt håret. Og jeg er klart en af dem, som aldrig går udenfor en dør, hvis ikke jeg har gjort mig smuk først. Det er latterligt pinligt at være så fikseret på sit eget ydre. Jeg ved det. Og for ligesom at kompensere lidt, går jeg derfor også MEGET op i politik og miljø og menneskerettigheder og..æh, den slags…ahem.

Jeg har bare altid været forfængelig. Altid. Jeg nægtede f.eks. engang at gå i børnehave, fordi jeg dagen forinden, havde plukket en fin buket blomster til Andreas..min lil’ børnehavekæreste. Så vidt jeg husker, vidste han ikke rigtig hvad han skulle gøre af buketten og smed den bare på jorden. Viste sig at han var den kloge af os, for det var bjørneklo og dagen efter lignede jeg en krabbe i hovedet. Hvis en krabbe vel at mærke har blærer i hele krydderen. Afsted skal du altså, sagde min mor – men bare rolig, fortsatte hun, ingen vil lægge mærke til det. Jeg vidste hun løj. Og da jeg kom i børnehave stod der da også en kødrand af lorteunger omkring mig, som grinede og pegede, og sagde ting som: ‘Hvad sker der med dit hoved?’. Aldrig glemt det. Havde lyst til at grave mig ned.

Så..sådan er jeg. Vil helst være perfekt. Og det er jeg ikke. Men man kan da prøve. Så det er dét det skal handle om i den her uge. Ting jeg synes hjælper med at gøre mig lidt smukkere. Jeg vil prøve at finde ting som ikke er specielt dyre, fordi…der findes en million ting der er dyre. Og lad mig bare være ærlig, jeg har ved grød købt mig fattig i ting der er dyre. Og hvis jeg skal være endnu ærligere, så synes jeg ikke altid de dyre ting er de bedste. Ikke for mig ihvertfald. Det er altsammen produkter jeg er blevet tippet og/eller har læst om, så måske du allerede kender til dem…og det er jo så bare ærgerligt. Eller godt? For det må vel så betyde at du allerede er læxikassen, ikk’?

Aaaanyways….

Det kommer ikke til at handle så meget om makeup i denne uge, selvom jeg kunne snakke i dagevis om makeup. Jeg elsker makeup! Jeg mener…mascara! Hallo!! Verdens bedste opfindelse eller hvad? Men nej, i denne uge gælder det mest om dét med at holde huden ung og glat og pæn. Fordi..altså, jeg ved ikke med dig, men personligt er jeg skrækslagen for at blive gammel. Nok mest fordi jeg er skrækslagen for at dø, men det er en helt anden snak, som jeg nok burde tage op med en psykolog og ikke belemre dig med. Rynker skræmmer mig bare. Ja, det er ederrådme bare overfladisk, ikke desto mindre….hey, hvad kan jeg gøre? Andet end at læse Anettes bog. Som virkelig fik mig til at indse at botox og fillers IKKE er løsningen. Har du læst den? Hver gang jeg bliver sindssyg og tror jeg har brug for botox, så læser jeg i Anettes bog. Mest fjollede er faktisk, at jeg altid bliver skudt til at være omkring 8-10 år yngre end jeg egentlig er. Og det siger jeg ikke kun for at være en irri, selvfed blærerøv, men mere for at sige at jeg slet ikke har brug for botox. Men hvad jeg HAR brug for, er alle de gode ting som jeg vil skrive om i denne uge. Sikker på det er deres skyld. Eller generne. Man ved det ikke. Men nok om mig. Hvordan har DU det?