Den dag hjernen stod af
Da arbejdsmuligheden for et fire-dages retreat på hotel Nimb i København ligger i min indbakke (tilbage i januar) tænker jeg, at nogen for pokker må have sladret. Om dér hvor jeg endte den 22. december.
Og grunden til at jeg har lovet mig selv at ændre på noget. Uden helt at vide hvad.
Hvad der skete, var, at jeg den 22. december vågner i mit soveværelse uden at kunne genkende bogen på natbordet eller ane, om julegaverne var købt. Og nej, der var ikke efterveer fra en julefrokost inde i billedet.
Min mand, som heldigvis er hjemme, får mig bakset i bilen og kørt til lægen, som ringer efter en ambulance. Har jeg fået fortalt. Det absolut eneste glimt fra den morgen er, at jeg kan genkalde mig selv undskylde over for lægens undersøgende sygeplejerske, at jeg hverken har fået barberet ben eller børstet tænder.
75 minutter senere ligger jeg på neurologisk afdeling i Aarhus med diagnosen midlertidigt kortidshukommelsessvigt, som – hvis alt går vel – vil ’brænde ud igen’, som de siger, samme dag. Det kan åbenbart sammenlignes med en harddisk, der uden grund går ned, forklarer neurologen og lover, at alt bliver godt igen. Ingen kender årsagen, og der vil ikke være efterfølgende mén (udover en slettet 22. december) eller risiko for at opleve det igen.
Klokken 20 samme aften sidder jeg i min egen sofa igen. Græder en smule. Mest af taknemmelighed for måden, hvorpå min familie og tætteste venner slog ring om mig på hospitalet. Men også for det stadig ubegribelige faktum, at hjernen kan stå af på den måde og vende tilbage. Samme døgn.
Jeg tænker alligevel, at livet skal tages ind i langsommere bidder. For måske var det et vink. Måske har jeg for travlt – selv i det der for mig er verdens bedste job.
Jeg tror det nu ikke. Altså ærligt ikke. For i lange perioder sidder jeg i stilhed. Kun med kaffen, skoven og computeren foran mig. Og skriver langsomt. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen ville kunne betale mig for at lade være.
Den 22. december har alligevel ændret noget. For hver dag har fået noget, der minder om feriestemning over sig. Jeg kan ikke forklare det anderledes, end at den der ferie/weekendagtige følelse af forventning blandet med et afslappende ahhh har sneget sig permanent ind på mig. Og det er vel en heldig bivirkning.
Dorthe
For pokker, Anette – sikke et wake up call.
Det er jeg ked af at høre, men hvor er det stort, at du fortæller om det og minder os om, at du også kun er et menneske. <3
Det glæder mig, at du er på den anden side og samtidig har revurderet tilværelsen – livet er desværre kun til låns ja, så vi skal huske at nyde det.
Alt det bedste og weekendknus herfra!
Sanne
Jeg har især lært at passe på mig selv, læse signalerne og værdsætte små ting, men det tog mange sessioner hos både psykolog og senere coach. Så derfor er jeg glad for at du også tager det alvorligt. Man tror ikke på det, før man selv har prøvet det, og tro mig, det ønsker man ikke at prøve. Rigtig go’ weekend til dig, smukke 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, jeg får helt ondt i maven af at læse dine ord. GODT at du er på fode igen. Tak for ærlighed og deling.
@ Jette B, taknemmeligheden ER jo værd at dvæle ved, fordi det at værdsætte vel er noget af det tætteste vi kommer på glimt af lykke. Uden at det nu skal stikke helt af i lommefilosofi.
@ Birgitte P – Det er præcis hvad vi er. Skrøbelige. Men også stærke. Fordelingen af de to kan svinge jo.
@ Susie, Charlotte, Gitte, Kirsten – TAK for jeres ord og fordi i læser med på dagens indlæg.
@ Mette, Alt andet betaler sig ikke. Tror jeg.
@ Gitte, Du har ret. Det har noget med velbefindende at gøre i hvert fald. Har prøvet at være ude at hænge der, hvor tingene ikke føltes rigtige og det er jo begrænsende på ALLE måder. Også så det ses.
@ Christina, det er vanvittig mange penge. Min adgang var en arbejdsadgang, og det er også derfor jeg nævner, at der laves andre mere tilgængelige løsninger. Lad mig vide hvad kartoffelvand gør for dig. Og HUSK rødkløvertilskud, hvis du i overgangsalderen.
@ Helle Rick, du har prøvet det med midlertidigt hukommelsessvigt i et døgn ? Og ja du har ret i det andet…jeg har slugt bogen SLUK.
@ Anne Mette K, tak for dine ord. Betyder meget for mig. Du har HELT ret. Selvom vi laver noget, vi elsker, så flyder tingene sammen, kan flyde sammen og det skal man være vanvittig opmærksom på. Tror jeg.
@ Mette Sloth, Og præcis det du der siger, er så uhyggeligt. Jeg har talt med folk, der fx ikke kan læse en bog længere, fordi de ikke kan huske, hvad de netop har læst. Håber du er på fode igen.
@ Leafysmoothie og Rikke – TAK for jeres ord. De føles som gode kram. Betyder meget.
@ Anna, TAK og jeg forstår, hvad du siger. Og lytter også. Samtidig føler jeg mig bare så ekstremt privilegeret for min interesse flyder i et med mit arbejdsliv, og da er man vel et skarn, hvis ikke man ser det som en gave. Men som min mor altid siger: Det er godt at lave og gøre noget HELT andet også.
KH anette
Anna
Kære Anette, du er virkelig en ildsjæl der på skønneste vis brænder for det du laver, og på en måde kommer det ikke bag på mig at din hjerne for en stund sagde fra. Jeg er så glad for at høre at du har fundet et andet og mere Anette- og livsvenligt gear at køre i. Tak for din ærlighed og for alt det du deler med os! Kh Anna
Leafysmoothie
Kære Anette, jeg finder ikke ord, men er glad du fået noget godt ud af det og fået det bedre.
Pas godt på dig selv <3<3<3
Og tak fordi du deler!
Rikke
Anette dog – sikke ubehageligt! Godt du lytter. Og deler.
Mette Sloth Eriksen
Hold da op sikke en grim forskrækkelse. Jeg har haft en alvorlig stress der gjorde jeg næsten ikke kunne huske, og det er slemt. Så vi skal passe godt på os selv, yoga gør det rigtig godt for mig Pas godt på dig selv
Anne Mette K
Godt der var gode mennesker omkring dig den morgen, stort kram til dig – og til dem, det må have været en stor forskrækkelse for jer alle ❤️ Det er en stor gave at arbejde med noget man virkelig brænder for og hvor man gør en forskel for andre (og det gør du, big time) men det kan være virkeligt svært at kombinere det med begreberne ‘arbejdstid’ og ‘arbejdsplads’ der jo i dag ikke nødvendigvis er så definerede som før internet og tablets. Jeg kunne desværre ikke, men jeg håber så meget at du finder din balance.
Helle Rick
Jeg har været samme sted og endte også på neurologisk afdeling. Jeg kender alt til en slettet harddisc. Ikke rart og et wake-up call. Hjerne skal have den fornødne tid til at slappe af, og det er at nyde kaffen og kigge ud i naturen eller gå en tur i den. Pc’en skal være klappet sammen, og ingen mobil. Alt det du laver selv med langsomme fingrer, kræver stadig at motoren i hjernen skal arbejde. Godt der blevet fat i dig.
Gitte
❤️ Ja, vi ved aldrig hvad der sker imorgen….passe på hinanden, er hvad vi skal
Christina
pyy altså sikket en grim oplevelse <3 måske du vil dele med os hvad det kartoffelvand helt præccis gør og gør for dig og hvordan det praktiseres ?
jeg gad godt på sådan en retrete men 20000 kr er skisme mange penge for 4 dage haha uiee …jeg selv er vidst ved at komme i overgangsalderen dog heldigvis uden hedeturene men psykisk syntes jeg der sker så meget og kroppen føleles slet ikke som min tanken om at jeg er ved at være ældre / gammel kan jeg slet ikke forenes med for oppe i mit hovede er jeg stadig ret ung men nu er alle ungerne flyttet jeg skal være mormor til novenmber og jeg selv føler mig lost i alt det hele så hvem ved måske kartoffelvand kan hjælpe 😉 kh christina
Kirsten V
❤
Gitte
Et som altid ærligt indlæg fra dig ❤️ Denne gang om et noget mere alvorligt emne en skønhedspleje – og så alligevel ikke. En forudsætning for at vi ser godt ud og udstråler noget godt er jo nemlig at vi er til stede i vores eget liv, laver det vi gerne vil, omgivet af mennesker vi holder af – det gør og er du heldigvis. Tak for dig søde Anette og pas på dig
Mette Schioldan
Tusind tak fordi du altid er så ærlig❤️
Anette Kristine Poulsen
@ Amaja – Du kan tro, jeg husker det. Og tak for at minde om det.
@ Marlene Høj – Du får ét tilbage, selvom jeg ikke kan finde ud af at lave dem herinde.
@ Anne-Marie A – Det VAR et vink. Ikke om at noget var galt, men om hvor skrøbeligt ALT det vi har er.
Stor hilsen Anette
Charlotte Riis
Utroligt som livet kan tage en drejning på et split sekund. Godt ducer på toppen igen 🙂
Susie
❤️ Det lyder som en kæmpe forskrækkelse, men tak for at du deler med os
Gitte Salling
❤️
Birgitte Pedersen
Stærk læsning…måtte lægge tlf halvvejs og lave en kop kaffe. Det gør indtryk og viser, hvor skrøbelige vi er. Pas på dig selv 🙂
Jette B
Kære Anette, py ha, hvilken forskrækkelse, godt du dig selv igen og tak for at du deler den.
Enig, alle dage byder til taknemmelighed.
Kærlig hilsen Jette B
Sanne
For pokker, Anette! Hvor jeg føler med dig. Jeg har nemlig selv prøvet en total nedsmeltning, hvor jeg mistede min hørelse, mit syn delvist og svitset min hukommelse, som aldrig er blevet go’ igen. Det skal dælme tages alvorligt. Mit var monsterstress, og jeg var sygemeldt i tre måneder, hvor jeg ikke kunne noget andet end at ligge i fosterstilling og græde. Det eneste jeg kunne sige var undskyld, ikke engang mit eget navn. Der vil jeg ikke ønske NOGEN hen! Nu lover du at passe på dig selv. mange kærlige kram fra Sanne
Anne-Marie Andersen
Puha en skræmmende oplevelse. Godt der kom en positiv “bivirkning” ud af det.
Marlene Høj
❤
amaja
husk hvad en god kage og chokolade kan gøre
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte B, 1000 tak fordi du læste med og det med at være tilbage er jeg dagligt taknemmelig over.
@ Else, Det skal vi nok generelt være bedre til. Tak fordi du skriver.
Stor hilsen Anette
Else Nørgaard
Tak, fordi du også deler de svære tider.
Og godt at det gik godt 🙂
KH. Else
Birgitte B
Sikke en forskrækkelse søde Anette. Godt du ‘kom tilbage’ igen. Kh. Birgitte