3 ting, der stensikkert kaster kompliment af sig
Efter indslaget i går ville en af journalisterne vide, hvad der er at stille op med blomstrende ung teenagehud. Og her er salicylsyre en del af opskriften (veldokumenteret, antiinflammatorisk), men jeg gjorde hende også opmærksom på, at stoffet ligger til undersøgelse hos EU. ”Jamen det gør TikTok jo også sammen med 1000 andre ting. Vi er nødt til at kunne fungere”, lød hendes svar.
Personligt – og ikke kun i forhold til egen hud – er jeg stor fan af netop salicylsyre. Som også er en del af trioen her:
3 TING FRA I GÅR, der altid gør godt. Især også, hvis du bærer maske:
- Brug et flydende sikkerhedsnet som det første. Karmamejus Hero virker som en slags stabilisator, der forebygger de irriterende udsving, en maske kan give. Den er serumagtig og ligner nærmest fortykket vand. Dét, der er så vigtigt, er at få dannet en ultratynd beskyttelseshinde af fugt – og den her er skruet enkelt sammen af bl.a. glycerin, citronsyre og antioxidanter på en måde, så den mest hudkærlige pH-værdi er sikret (5,5). Jeg opdagede Hero pga. en kløende hårbund, da radiatorvarmen begyndte at rase, og så skete dét her. Hvis du ikke har Hero eller ikke vil investere i flere produkter, så brug et almindeligt og helt enkelt fugtserum i forhold til at få den tynde beskyttelseshinde.
- Hav altid et quickfix af hudplejende ro på spray med dig. Af flere grunde, hvor du muligvis allerede kender tricket med at spraye under din normale hudpleje (men efter Hero, hvis du bruger den) og dermed lave et lille mini-reservoir, som holder huden fugtmæt længere. Jeg er blød-i-knæene begejstret over Oskias nye, fordi den ganske enkelt føles som støvregn af fløde. Ikke piskefløde, bare kaffefløde. Du kan bagefter mærke, hvordan den sidder på huden, fordi det så langt fra alene bare er plantevand. Der er ekstra fugtbinding i (fra flere kilder) tilsat masser af niacinamid (står nummer tre øverst på INCI), Q10, barrierelappende lecitin, smidiggørende E-vitamin. Og med en virkelig rar sprayfunktion. Den er ikke for dig, der vil undgå æteriske olier, som Oskia bruger en anelse af. Prøv den, hvis du kan komme til det.
- Trouble-shooter og glød-mester. Hvis du mangler glød – og det kan man mangle af flere årsager (alt fra forstørrede porer til ujævn farvetone), så gør antiinflammatorisk salicylsyre altid godt. Det er også dét, der virker effektivt, hvis du begynder at få bumselignende udbrud, fordi syren er fedtopløselig og virker som en gammeldags flaskerenser nede i porerne. Hvis ikke du allerede har noget, så er La Roche Possay aktuel med et nyt fint bud, der også indeholder niacinamid.
SÅDAN HER IMPLEMÈNTER DU DE TRE, SÅ DET SES OG MÆRKES:
Morgen: let eksfoliering med vaskeklud, så Hero, så mist og din ansigtscreme. Med så rig en mist ovenpå Hero, kan du sagtens overveje at skippe serum. Misten kan indlysende nok bruges i løbet af dagen – og så giver den et flot satinmat skær ovenpå et strøg mineralfoundation.
Aften: rens, salicylsyre (som kan køres op eller ned, dvs. du kan fortynde den med et almindeligt fugtserum eller bare bruge lejlighedsvis). Slut af med enten en god A-vitamincreme eller EGF.
DET SIKRE KOMPLIMENT? Sikke en fugtmættet, glansfuld hud, du har. Og hvis ingen siger det højt, så bare kig i spejlets stille tale.
Dét her er også rutinen, der vil hjælpe en maskeudfordret hud. Overvej en parfumefri mist afhængig af din hud. Mht. andre og mere specifikke rutiner målrettet forskellige hududfordringer, så har du hele baduljen i Seriøst bedre hud.
PS: Hvis du så med i går, så vil du vide, at der mangler noget. Det følger vi op på i morgen, for lige nu er jeg på en hæsblæsende jagt igennem Magasin sammen med Pernille Rahbek. Hun tager 1400 kroner fejl af priserne på det, vi køber. Se med på @beautyspace på Instagram.
Christina kragh
Hvilken fredag er det du vender tilbage haha <3
Mie
Hej Anette
Jeg har et spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe mig med – nok ligesom mange andre har jeg forstørret porer på næse og op til næsen og de bliver meget hurtig beskidte. Jeg prøver at peele men syntes ikke rigtig noget fungere – jeg har nu i et par dage smurt med the ordinary mandelic acid – men kunne godt tænke mig at hører og der var noget andet jeg konkret kunne gøre. Evt er der noget fra the ordinary jeg kan smører med dagligt og mindske dem og gør at de ikke blev sorte.
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for alle ord, jeg er tilbage med respons på fredag. KH Anette – og tak for din tålmodighed.
Kristina
Kære Anette
Har lige er spørgsmål angående Hero, du måske har tid til at svare på. HAr luret på den længe 🙂
Jeg er 31 år. Min hud er klassisk kombineret (Tror jeg) med fedtet t-zone, men bestemt også tendens til store porer og små urenheder (faktisk mest på kinderne) og dehydrering. Min hovedbund er ligeledes altid også en udfordring med kløe og tørre partier.
Min morgenrutine er således:
– rens med kojak svamp eller vaskeklud
– mist fra Madara eller beauty Pacifique.
– pestle and motar fugtserum
– et par dråber af Paradoxe serum (olie) fra Beauty Pacifique
– til sidst creme. I øjeblikket algenist probiotic balancing moisturizer eller SOS barriere creme fra lernberger stafsing.
Om aften ser rutinen sådan ud:
– rens med enten Oskias renessance cleansning balm eller verso acne deep cleanse med salisylic syre i.
– lernberger stafsing anti blemish serum
– jorgobe niacemid serum
– til sidst super 3 booster fra BP.
Ind i mellem ecookings peelmaske, skrub og lermaske og flere gange om ugen fugtmaske fra BP
Har ofte lyst til at smøre en fed fed ansigtscreme på, for at lindre lidt, men som jeg ved med tiden gør mine porer og urenheder værre, og der “skal” jo gerne A-vitamin på hver aften. Selv inde i badet kan huden småsvie, især omkring øjnene.
Kan Hero måske komme i spil som det første om morgen? Og skal jeg i så fald forsætte med rækkefølgen, altså skal jeg feks forsætte med at bruge fugtserummet fra pesle and motar?
Sorry for det lange skriv. Forsøger konstant finde løsningen på flot balanceret og gennemtfugtet hud som hverken er for fedtet eller for tør.
Vh Kristina
Christina kragh
Jeg er storforbrugere af hero det er et genialt produkt!
OG så vil jeg gerne fortælle om en episode i Magasin i går som fik mig til at blive ja først flov for så efterfølgende at blive godt vred ! Jeg havde for 2 uger siden købt en essens fra YSL , og efter få dages brug begynder jeg at klø og svie i ansigtet så jeg tager produktet med i Magasin og fortæller ekspedienten der har solgt mig produktet om min oplevelse ( min mand og mit barnebarn var forøvrigt med ) hvor til ekspedienten svare meget vredt Fint jeg tager det tilbage men du skal ALDRIG komme og købe noget ved mig mere !!! Jeg blev så befiffet og flov jeg bare svared nej og udfyldte hendes formular til L’Oréal men da jeg lige fik den slugt tænkte jeg wtf kan det virkelig være en okay opførsel af en ekspedienten ? og burde jeg klage til YSL el Magasin
Pernille+S
Tak for opfølgning af din tv optræden, og ikke mindst hvordan man kan implementere produkterne i ens hudrutine.
Nu et sikkert MEGET dumt spørgsmål. Du talte bl.a.om brug af sølv i hudpleje ift maskene! Kan man evt tilsætte en ganske lille smule zinkcreme i ens dag/natcreme for at mindske udbrud forårsaget af at bære maske? Tænker at når det virker på små barnenumser, så kunne det vel også have en effekt til udfordret hud? Kh Pernille S
Nanna B.
Hej Anette,
Kunne du mon anbefale et sted at få tjekket sin hudbarierre nær Sønderborg? Kører ogsp gerne efter et godt sted.
Tak
PS hvad er produktnavnet på La Roche posay produktet du nævner i dette indlæg?
Kh Nanna
Julie
Først og fremmest tusind tak for en informerende blog (og bog!) som altid er mit go-to valg af information i forbindelse med min problematiske hud.
Jeg har i en del år lidt af akne og prøvet nærmest alt. Det, som har hjulpet absolut mest, er Super 3 Booster. Nu er jeg gravid, og min hud slår ud som aldrig før med store cystelignende, indvendige bumser. Jeg har de første 20 uger af graviditeten fravalgt at bruge a-vitamin-cremen af forsigtighedsgrunde. Nu er de første kritiske måneder heldigvis overståede, og jeg overvejer derfor kraftigt at starte op på Super 3 Booster igen. Jeg kan af mange kommentarer på forskellige indlæg læse, at du tidligere ikke har været så bekymret for brug af a-vitamin creme (kosmetik) lokalt i ansigtet i forbindelse med graviditet, men af dit indlæg fra marts 2020 om graviditet og hudpleje fraråder du nu brug af a-vitamin. Må jeg spørge, hvad der har været afgørende for, at du har ombestemt dig? Så vidt jeg kan læse mig frem til (… og jeg har efterhånden læst en del), burde det ikke kunne påvirke noget, når det er lokalt i ansigtet, er esmer og samtidig, at Super 3 booster faktisk ikke er blandt det stærkeste produkt på kosmetikhylderne?
Jeg håber meget på, at du vil tage dig tid til at svare.
Laila+Andersen
Kære Anette
Jeg kan ikke finde nogle informationer om den maske, du har med i studiet. Er det en helt tilfældig maske, eller er den særlig god (hudkærlig)?
Anette+Kristine+Poulsen
@ Katrine, Fabelagtigt spørgsmål. Du har kloge ører. På en måde ville det svare til at man skal vente med at spise sundt, så der er noget at komme efter senere. Nej, spøg til side. Det er VIDUNDERLIGE ingredienser, der er i den serie. Jeg er vild med, hvordan Ecooking har blandet CBD, elektrolytter, fugtmætning fra flere kilder. GO FOR IT.
@ Mahilde, så har ret i, at serummet skal være uden olie, og ellers er det altid en god idé at vente de 5 minutter. Jeg tror alle planer fra Drunk E er udskudt, men jeg ved det ikke.
@ Nina, det er på TV2 PLAY. Tror man kan få en måned gratis, hvis du ikke har det.
@ Tine Olsen, det kommer an på, om din hud er glad for AHA. Sagen er, at salicylsyre modsat AHA er anti-inflammatorisk, men hvis du fint tåler også de andre syrer som ex mælke- og glykolsyre, så er alt godt. Min hud er glades for ren salicylsyre, fordi jeg har sarte kinder.
Stor hilsen Anette
TINE OLSEN
Tak for de godt råd, Anette. Dem vil jeg afprøve. Har allerede Karmamejus Defence Hero så det bliver let at tilsætte morgenrutinen. Har dog et spørgsmål vedr. salicylsyre; – Skal det være et “rent# salicylsyre-produkt eller kan man bruge et kombinationsprodukt som Evolve Liquid Radiance Glycolic Toner, som både indeholder salicylsyre med også AHA? Eller vil AHA-syren i denne sammenhæng komme til at virke irriterede på huden, når den nu i forvejen er irriteret af at bruge ansigtsmaske i toget hver dag?
Nina
Hej Anette
Jeg har ikke kunne finde klippet fra i går, så jeg spørger lige her (sorry).
Hvor er masken fra?
Tak for hjælpen!
Matilde
Hej Anette
Du skriver at man kan afslutte med EGF, er det fordi salicylsyre serummet er uden olie at man godt kan bruge EGF til sidst? Jeg plejer altid at bruge det først og vente 5-10 min.
En anden ting, ved du om der er nogen planer om at Drunk Elephant kommer til Europa udover UK? Brexit nærmer sig jo og jeg er så bange for ikke længere at kunne få fingrene i mine yndlinge uden told.
Mvh Matilde
Katrine
Hej Anette
Jeg har et hudsspørgsmål, som jeg håber at du vil svare på (når du har tid).
Kan man bruge et for “aktivt” serum? Ecooking har lanceret en 50+ serie, men jeg synes at ingredienserne ser spændende ud (selvom jeg “kun” er 33). Ecooking siger selv at man ikke bør bruge den før omkring de 50 år, da man så ikke kan “gøre mere” når man når dertil..
Men det lyder underligt i mine øre, så derfor ville jeg lige høre dig
Jeg sender lige lidt om indholdet 🙂
På forhånd tusind tak ☺️
50+ Serum indeholder bl.a.:
* Stamceller, der er et naturligt plantestamcelleekstrakt. Tilfører energi til aldrende hud samt opstrammer og fornyer huden.
* CBD fra citrusskaller, som fornyer og genopfrisker huden grundet indholdet af rige mineralsalte, A- D- og E-vitamin samt essentielle fedtsyrer.
* Hyaluronsyre, som fugter din hud og mindsker fine linjer og rynker.
* Glycerin, der fugter huden ved både at tilføre og binde fugt i huden.
* Aloe vera, som lægger et kølende og beskyttende lag på huden. God til uren, irriteret og tør hud.
INDHOLD
Leveres i en 30 ml glasflaske med pumpe.
Aqua**, Aloe Barbadensis Leaf Extract*, Pentylene Glycol**, Glycerin*, Sodium Hyaluronate**, Olea Europaea Callus Culture Lysate, Cannabidiol – Synthetically Produced, Sodium Levulinate**, Potassium Sorbate, Citric Acid**, Cyamopsis Tetragonoloba Gum**, Tocopherol**, Xanthan Gum**.
* = organic · ** = natural