3 ting, jeg husker i solen

Jeg husker selvfølgelig SPF (at undvære vil for mig svare til at skippe tandbørstning), så de tre ting derudover er: 

  • Det hvide drys

Når nu vi nu ved, at solen er en af de tre ting, der negativt påvirker hudens niveau af kollagen – så giver det mening at have kollagentilskud indenfor rækkevidde om sommeren (de andre to ting er især for meget sukker og et faldende østrogenniveau). Ifølge sundhedsredaktør Karen Lyager og læge Jerk Langer, som står bag Collagen-bogen, kræver det et indtag på mellem 5 og 10 gram kollagen dagligt for at have størst chance for at få effekten ud i huden. I forhold til endestation kommer kollagen nemlig ikke med en seddel i panden. Orker du ikke at koge suppe på fiskeskind og dyre-knogler i varmen, så ty til færdiglavet pulver, hvor bl.a. Nordic Superfood hører til de seriøse spillere.

  • D-vitamin

Der er så mange fordele ved at sikre sig et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin, at jeg nægter at gå glip af dem. Og derfor tager jeg tilskud. Lyt til hudlæge dr. Whitney Bowe her for detaljerne.

  • Den flydende sikkerhedssele

Jeg insisterer på at have en undertrøje af flydende antioxidanter – især når jeg om sommeren bruger SPF på hele kroppen. Det er særligt i forhold til de organiske filtre – også kaldet de kemiske – at det giver god mening. For når et kemisk solfilter ”arbejder” – altså gør det vigtige beskyttelsesarbejde, du betaler for – så udskilles der samtidig de ustabile iltmolekyler (fri radikaler), som ikke vil huden det bedste. Derfor ER der allerede smart nok antioxidanter i hovedparten af alle solfaktorcremer – du vil eksempelvis i solfaktorcremen her finde både kamille og rapsolie i ingredienslisten. Begge fungerer som gode antioxidanter.

Jeg har – som ekstra sikkerhedsnet – bare altid en forstøver i køleskabet med frisklavet grøn te, som jeg bruger under ALT om sommeren.

HVEM ER UDTRUKKET TIL REN-ANMELDERE? Det er Nanna Rosing, Christina Kragh, Katrine Reher, Eva Høj Andersen og Maria Lenskjold. Send fluks jeres postadresser til open-mind@mail.dk

@beautyspace på INSTAGRAM

Foto udlånt af Rudolph Care

08/07/2021
Han har opskriften på, hvordan du og jeg holder længere
Og ser sådan ud
13/07/2021
Læs ordene, der giver pænere hud og lyt til baronen af Botox
Nåja, der er en gave med bogen

Kommentarer

  • Bettina

    Tænk – jeg bliver ved med at undre mig over at collagen pulveret kan “finde vej” lige hen i huden efter turen gennem mave-tarm systemet…Måske har du en forklaring? 🙂

    16/07/2021
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for alle gode kommentarer.

    @ Christina Kragh, heldige dig mht. anmelderholdet. Håber, du har fået mail? Og nej den smager ikke af noget, den fra Helle Thorup.

    @ Anette Lindegaard, det er et godt spørgsmål. Sagen er den, at Imedeen har veldokumenteret effekt (de har investeret for snart længe siden i en dokumentation, der svarer til den, der er på lægemidler), og derfor vil du også kunne få flere hudlægen til at pege på Imedeen, især i udlandet. Men der er er ikke hverken 5 eller 10 gr. kollagen i Imedeen. Jeg tager begge ting.

    @ Luise, den er på min to do list, men svær. Der er ikke godt nok materiale pt.

    @ Marianne, jo præcis. Det købte jeg fra en svensk hjemmeside. Ikke at jeg har mærket/set effekt endnu.

    @ Ali, ja det er nok til at farve huden, men meget afhængig af hudtype.

    @ Marianne, det gør jeg fordi meget TYDER på effekten. Husker du det lange indlæg om dokumentationen i Collagen-bogen? Det smarteste er at lave den selv, men hvis nu man ikke orker. Så du kan sige, at jeg er blevet mere overbevist med tiden og især efter det, der blev lagt frem af Jerk Langer og Karen Lyager. Men jeg er det behersket. Synes det er vildt useriøst, når visse kollagenmærker går ud og markedsfører sig med tocifrede procenter i forhold til rynkereduktion. Men som nævnt, se indlægget, hvor bogen er inddraget – og med dokumentationen.

    @ Pernille, skygge, siesta og tøj ved du ligger i mit DNA, så jeg tager dem som givne faktorer ;o)

    @ Britt, YES! Også mig. Skal vi lave den kabine? Det vil jo blive en overnight succes.

    14/07/2021
  • Britt

    Godt lige at få det jordnære grøn The råd opfrisket…glemmer det lidt.

    Jeg går med en drøm om en ombygget spray-tan cabine hvor man træder ind og bliver sprayet:med:
    1) grøn The (tørre, tørre)
    2) så sprayet med en tyndtflydende bodylotion (2 minutter til st trænge ind)
    3) og så til sidst med Retin Oil.
    Tænker at det skal være om aftenen da det nok ikke er ret godt at skulle i tøjet efter den omgang. Hermed en ide givet videre…

    12/07/2021
  • Pernille S

    Du mangler sommerhatten, Anette 😉
    Kh Pernille S

    12/07/2021
  • Marianne

    Undrer mig over, at du anbefaler kollagentilskud – du har da før skrevet et indlæg om, at der pt. intet belæg er for at det virker? Hvorimod bl.a. Imedeen gør? Er nu en anelse forvirret …

    12/07/2021
  • Ali

    Hej Anette.
    Jeg ved at man med fx spf 15 alligevel får 6-7 pct uv ståler igennem til huden.
    Men kan så “ få “ pct gøre at man bliver solbrun – bare ved alm daglig soleksponering ?
    Ikke at det gør mig noget at jeg får lidt farve. Men der skulle nødigt begynde og dukke pigment pletter alt mulige steder i ansigtet om fx 10 år.

    12/07/2021
  • Marianne

    Var der ikke noget med glycin på et tiddpunt?

    12/07/2021
  • Luise Hansen

    Hejsa Annette,
    Læste lige en artikel fra 20 “ hysteriet om dehydrering” hvor fu nævner nogle gadgets du ville se nærmere på hvor man selv kunne måle fugten i huden, men kan ik helt finde ud af hvad resultaterne blev til 🙂
    Ellers rigtig god sommer til dig 🙂
    Hilsen Luise

    12/07/2021
  • Anette Lindegaard

    Erstatter ‘det hvide drys’ hudpleje-tabletterne fra Imedeen/BP?

    12/07/2021
  • Christina kragh

    Uhe glæder mig til at teste
    Ang kollagen er den du henviser til lige så god som den der vandt beauty award? Og smager den af noget den fra Helle thorup

    12/07/2021

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.